Bøger
Jonathan Franzen

Ved enden af verdens ende

Essayisten er, skriver Jonathan Franzen, som ”en brandmand, hvis arbejde det er at løbe direkte ind i skammens flammer, mens alle andre flygter fra dem.” De sidste 25 år har Franzen ved siden af sit succesrige skønlitterære forfatterskab levet et andet liv som risikovillig essayist. I sin nye essaysamling giver han blandt andet et bud på, hvordan vi tackler en uundgåelig klimakrise. For krisen er uafvendelig, ifølge Franzen. Men i stedet for at stirre os blinde og magtesløse på klimaapokalypsens komme skal vi koncentrere os om de mange mindre ting, som det faktisk er muligt at gøre noget ved.

Uanset emne er Franzen altid kritisk over for forudindtagede holdninger, og hans essays er lige så gennemsyrede af ironi, som de er ærlige om egne ufuldkommenheder. Franzen også ærlig om sin store passion: fugle (de dræber ”alt muligt”), men hans beskrivelser af dem — havfugle i New Zealand, sangere i Østafrika, pingviner i Antarktis — er både en rørende hyldest til deres skønhed og livskraft og en opfordring til os alle om at redde det, vi holder af.

Forfatteren bag Korrektioner, Frihed og Purity er her tilbage med en ny tankevækkende og dybt vedkommende essaysamling. Behersket, med vid og bid og omhyggelige argumenter, sørger Ved enden af verdens ende for et velkomment pust af håb og fornuft.
234 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2019
Udgivelsesår
2019
Forlag
Gyldendal
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

    mariellajensenhar delt en vurderingfor 3 år siden

    Ok. Især det første essay.

Citater

    Lisbeth Dina Jensenhar citeretfor 3 år siden
    Begge trossystemer er hjemsøgt af følelsen af at selve det at være menneske indebærer en skyld.
    mariellajensenhar citeretfor 3 år siden
    Man hjælper noget man holder af, noget der befinder sig lige foran en, og man kan se resultaterne.
    *
    mariellajensenhar citeretfor 3 år siden
    Hen mod slutningen af Jamiesons kapitel om etik stiller han spørgsmålet om det er godt eller dårligt at det arkadiske Manhattan fra 1630, frodigt skovklædt og myldrende med fisk og fugle, blev til det moderne Manhattan med High Line og Metropolitan Museum. Det vil folk svare forskelligt på. Pointen er at forandringen skete og ikke står til at ændre, ligesom den globale opvarmning ikke står til at ændre. Vores forfædre overlod os en verden med gode ting og dårlige ting, og vi vil overlade en verden med nogle andre gode ting og dårlige ting til vores efterkommere. Vi har altid været ikke kun universelle forurenere, men også fremragende til at tilpasse os; klimaforandringerne er blot den samme gamle historie i større målestok. De eneste selvforskyldte, eksistentielle trusler mod vores art er atomvåbenkrig og genmodificerede mikroorganismer.

På boghylderne

    Bookmate
    Ugens udvalgte
    • 99
    • 18
    Kim Fogt
    To-be-read
    • 220
    • 2
    Jørgen Heiduk Tetsche
    E bøger
    • 11
    • 1
    Kim Steffensen
    Tina
    • 132
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)