Bøger
Karl Ove Knausgård

Alting har en tid

Romanen “Alting har en tid” har tre spor: En dramatisk genfortælling af centrale bibeltekster, en diskussion af englenes væsen og historie og endelig beretningen om Henrik Vankel, som var hovedperson i Karl Ove Knausgårds debutroman “Ude af verden”, som udkom på dansk i 2005.
Gendigtningen af fortællingen om Kain og Abel og brodermordet samt fortællingen om Noas ark og syndfloden er fuldt udbyggede psykologiske romaner i sig selv; med deres nuancerede personportrætter og dramatiske pointer udgør de svimlende læsning.
Den italienske engleforsker Antinous Bellori mødte selv to engle som elleveårig og viede sit liv til udforskningen af deres væsen og skæbne. Med udgangspunkt i den forskning redegør fortælleren for sine egne og Belloris tanker om englene.
I den sidste del af “Alting har en tid” vender Henrik Vankel tilbage. Han er taget ud på en lille norsk ø, hvor han opholder sig i selvvalgt isolation i et forsøg på at bearbejde eftervirkningerne af sin forbrydelse fra romanen “Ude af verden”, hvor han som lærer forførte en af sine elever.
684 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2013
Udgivelsesår
2013

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Citater

    Thomas Roger Henrichsenhar citeretfor 10 måneder siden
    Et fragment af de apokryfe skrifter der blev fundet uden for den mesopotamiske by Mari i 1954, handler om de første menneskers tilværelse efter syndefaldet, og der bliver det fortalt at Abel en aften slog lejr i udkanten af skovene omkring Edens have, hvor han, til trods for sin fars absolutte forbud, bestemte sig for at lede efter livets træ. Ikke mere end femten linjer findes bevaret af beretningen. Den stopper pludseligt som foran en afgrund med sætningen. Og Abel så lyset fra englene.
    Antinous Bellori vidste naturligvis intet om eksistensen af skriftet, som engang må have udgjort en uddybning af de forhold der førte til brodermordet, men selvom han havde, er det usandsynligt at det ville have afstedkommet nogen forandringer af betydningen i Om englenes natur. Faktum er at fragmentet blot styrker Belloris fremstilling, både af paradisets faktiske, geografisk lokaliserbare eksistens, og af kerubernes fysiske nærvær i verden i tiden efter skabelsen. At Herren beordrede dem til at holde vagt ved vejen der førte til livets træ, indikerede at mennesket ikke rejste langt væk, men sandsynligvis slog sig ned i nærheden. På den måde fik de del i to verdener; den tabte, som de så hver dag, men aldrig igen kunne træde ind i, og den vundne, som de hver dag levede og arbejdede i. For den første generation må paradis have repræsenteret det egentlige liv, noget de altid længtes tilbage til, mens livet i dalen hvor de dyrkede jorden, må have haft noget andenrangs over sig. For den næste generation, derimod, må det have forholdt sig omvendt. For dem var livet i dalen det egentlige. Hvis de så mod skovene i udkanten af Edens have med længsel, var det længslen efter det ukendte der fyldte dem.

På boghylderne

    Robin Ova Tolfsen
    Læs
    • 20
    • 1
    Irene Bonde
    Husk
    • 4
    • 1
    Henrik Ejstrup
    Charlotte
    • 36
    Ida Relsted Kærup
    skal læses
    • 25
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)