«Ingen kan se døden i øjnene.
Ingen kan være fuldstændig afklaret eller helt ligeglad med dødens realitet. Men fordi vi ikke kan se døden i øjnene, kan vi godt tale om den og tale lige ud om den — vi kan i hvert fald komme længere i den åbne samtale end udenoms-snakken gør det.
I dødsannoncer er meget få døde. De er gået bort, de er ikke mere, de har fået fred eller er sovet ind, og om et gammelt menneske på over 90 år kan man læse, at det pludselig er revet væk, selvom det ikke kan komme helt bag på nogen, at mennesker dør, når de har nået så høj en alder.»
Sjælesørger og sognepræst Bente Chernitz fortæller om de mange tanker og overvejelser, der kommer, når man får at vide, at man selv eller en af ens nærmeste skal dø. Nogle tør næsten ikke se sandheden i øjnene, mens andre overvældes af angst, depression, håbet om et liv efter døden og en barmhjertig Gud. Bogen er gavnlig læsning for ethvert menneske, men særligt dem, der har svært ved at snakke om døden.
Bente Chemnitz (1951–2006) var en dansk sognepræst og forfatter, der skrev en lang række bøger om menneskets forhold til døden. Hun var længe ansat som hospitalspræst på Rigshospitalet og efterfølgende Roskilde Amts Sygehus Køge. I mange år fulgte Bente Chernitz sjælesørgeruddannelsen hos psykiater Åse Stubbe Teglbjerg og åbnede sidenhen en klinik for sjælesorg, hvor hun rådgav folk om døden.
