«Det sker kun for naboen! Sådan siger vi, når ulykker rammer. Når man får et sygt barn, når et barn dør, når man får konstateret kræft, når trafikulykker ødelægger menneskeliv, kan vi ikke forstå, hvorfor det lige skulle ramme os. Det sker kun for naboen, siger vi chokerede og uforberedte og fortvivlede.
Denne bog er ment som en hjælp til mennesker i nød, sørgende, døende, syge og pårørende.»
I løbet af sine mange år som hospitalspræst har Bente Chernitz fået en stor indsigt i danskernes forhold til døden. Hun har talt med folk om deres håb om liv efter døden, deres uforståenhed over for, hvor lige netop de eller deres kære skulle blive ramt af dødelig sygdom, og den angst og magtesløshed, der følger beskeden om, at døden er nært forestående.
I “Det sker kun for naboen” fortæller Bente Chernitz om kristendommens syn på døden, og hvordan troen på en barmhjertig og tilgivende gud kan hjælpe os med at tage ordentligt afsked med livet og vores kære.
Bente Chemnitz (1951–2006) var en dansk sognepræst og forfatter, der skrev en lang række bøger om menneskets forhold til døden. Hun var længe ansat som hospitalspræst på Rigshospitalet og efterfølgende Roskilde Amts Sygehus Køge. I mange år fulgte Bente Chernitz sjælesørgeruddannelsen hos psykiater Åse Stubbe Teglbjerg og åbnede sidenhen en klinik for sjælesorg, hvor hun rådgav folk om døden.