En fri fugl

Vi kan ikke løse vores problemer med den samme tankegang, som vi brugte til at skabe dem.

Albert Einstein

så jo alle steder i dameblade, i fitnesscenteret og blandt veninderne nogen, der tog sig sammen, spiste mindre og tabte sig mange kilo. Og det var jo mit største ønske at stoppe med at overspise og tabe mig, så hvorfor kunne jeg ikke tage mig sammen? Jeg var simpelthen så svag.

Jeg vendte det indad og slog mig selv i hovedet med den mentale hammer. Jeg syntes, jeg var en svækling uden nogen som helst rygrad. Ikke underligt, at Jesper ikke ville være sammen med mig.

Men netop denne indre kritiker var en af grundene til, at jeg blev fastholdt i mit overspisningsmønster, for jeg spiste ikke for at opnå nydelsen ved maden. Jeg spiste for at lindre den smerte, det var, ikke at have det godt med mig selv, og så var ét stykke chokolade jo ikke nok. Jeg måtte spise hele pladen. Og en liter is. Og en pakke flødeboller.

Så jeg blev ved med at kæmpe imod mine overspisninger – og blev ved med at ”falde i”. Hver gang jeg havde haft en overspisning, slog jeg mig selv i hovedet med, at jeg var alt for dum, når jeg blev ved. Den onde spiral var der fortsat.

Hvad jeg endnu ikke havde forstået, var, hvorfor jeg overspiste, og jeg havde ikke skænket det en tanke at kigge på det. Jeg måtte bare tage mig sammen og spise noget mindre. Jeg kunne ikke forstå, hvorfor det skulle være så svært. Jeg

Jeg havde taget fejl med hensyn til min spiseforstyrrelse så mange gange før. Gang på gang havde jeg troet, at ”nu var jeg klar til at stå på egne ben”, eller ”hvis bare jeg tabte mig/gik i gruppeterapi/levede efter en kostplan osv., så ville det hele blive meget bedre”. Og denne gang havde jeg bildt mig selv ind, at ”måske var Jesper med til at fastholde mig i spiseforstyrrelsen, så hvis jeg kom væk fra ham og fik noget tid for mig selv, ville jeg måske komme af med mine overspisninger”.

Håber meget på jeres hjælp, da det efterhånden er et meget stort problem for mig, som jeg ikke kan løse på egen hånd. På forhånd tak. Hilsen Mette.

Kan du give mig nogle gode råd? Hvad skal jeg gøre? Hvordan kommer man over en spiseforstyrrelse på det stadie, jeg har det? Er der noget, jeg kan gøre selv, eller

Mit problem er sådan set, at jeg godt ved, hvad mit problem er, men at jeg ikke ved, hvad jeg skal gøre ved det.

okay selvværd. Ikke-kontrol = dårligt selvværd.

• Jeg fokuserer rigtig meget på mad – både i de perioder, hvor jeg har kontrol, og i de perioder, hvor jeg ikke har det. Jeg ønsker at slippe kontrollen lidt mere mht. mad, men jeg ved ikke hvordan.

• Jeg mister ofte kontrollen over spisningen, mens jeg spiser, og fortsætter langt over mit mæthedspunkt (dette punkt mærker jeg egentlig slet ikke).

• Jeg foretrækker sød og/eller fedende mad.

• Jeg skammer mig, når jeg spiser usundt – specielt når jeg overspiser.

• Jeg virker udadtil som om, jeg altid er i godt humør og har overskud. Men jeg synes selv, mit humør er meget skiftende. Nogle gange kan jeg blive enormt deprimeret uden grund.

• Jeg har ofte været på slankekure – oftest uden held (har dog tidligere tabt mig ti kg og fastholdt ca. denne vægt).

Hejsa. Jeg er en pige på 24 år, der har problemer med overspisning ...

• Jeg kan planlægge og købe ind til madorgier. Nogle gange har jeg næsten fortrudt, inden jeg køber maden, men gør det alligevel.

• Jeg indtager ofte mad i hemmelighed og alene (skjuler det for min kæreste – selvom jeg har fortalt ham om mine problemer).

• Jeg spiser ofte fornuftigt i selskab med andre, men ”går så amok”, når jeg er alene.

• Jeg svinger mellem ”kontrol” og ”ingen kontrol”. Slankekure/sund kost og derefter madorgier. Mit selvværd svinger i takt med disse svingninger. Kontrol =

Mit liv begyndte at fungere som et pendul. Jeg svingede fra den ene yderlighed til den anden. Det ene øjeblik var jeg i monsterets vold, og mit spisemønster var helt ude af kontrol. Jeg åd og åd og åd og stoppede ikke, før jeg havde så meget fysisk ubehag, at jeg blev tvunget til det. Det andet øjeblik blev jeg så træt af mig selv og mit ædemonster, at jeg svingede over i den anden grøft, hvor jeg tog kontrollen fuldstændig tilbage. Jeg fandt på en eller anden form for kontrol over mit spisemønster. Det kunne være en form for kur, diæt eller kostplan, jeg skulle følge, samtidig med at jeg trænede i enorme mængder. Jeg havde en følelse af, at disse perioder, hvor jeg havde kontrol, var mine raske perioder. Men hvad jeg først fandt ud af lang tid senere var, at jeg ikke var rask i disse perioder. Der var bare to sider af min spiseforstyrrelse: den overkontrollerende side og den kaotiske side.