Amalie Langballe

forsvindingsnumre

Læs
Annette Lund Vestergaard Nielsen
Annette Lund Vestergaard Nielsenhar citeretfor 9 dage siden
Så ville jeg fortælle hende, at det smukkeste, hun kan være i deres øjne, er lidt ligeglad og lidt liderlig, men i mine øjne vil hun altid være smukkest, når hun var vred. Smukkest, når hun skriger og er afsindig, men hun skulle selv bestemme, hvornår hun bedst kunne lide sig selv, og så skulle hun fandeme bare være det.
Annette Lund Vestergaard Nielsen
Annette Lund Vestergaard Nielsenhar citeretfor 9 dage siden
Jeg ville minde hende om, at de vigtigste mennesker i dit liv er dem, der kommer, når du beder dem om at blive væk, og dem, der bliver, når du beder dem om at gå, men de fleste kommer og går.
Annette Lund Vestergaard Nielsen
Annette Lund Vestergaard Nielsenhar citeretfor 9 dage siden
at føle, at hvis du skulle elskes, skulle du være hel? Men du føler, du skal elskes, før du kan hele, og nu er du fanget i et paradoks, hvor det, du vil have, forudsætter det, du ikke kan få. Som i et cykelløb, hvor du forventes at vinde løbet, før du kan få cyklen i præmie. Var det sådan, det føltes at være sammen med Mathias?”
Annette Lund Vestergaard Nielsen
Annette Lund Vestergaard Nielsenhar citeretfor 10 dage siden
mennesker fører også, om de vil det eller ej, et regnestykke over, hvor mange timer, dage, år de har været den, der skulle have styr på lortet, og de begynder lige så stille at se den person, de har båret rundt på, som noget, de gerne vil give videre til en anden, som en hadegave fra en onkel, man fik tilbage i de tidlige 00’ere, og som har været sjov nok og i perioder ikke noget stort problem at have med rundt, men nu har man fundet den person, man vil flytte sammen med og stifte familie med, og så bliver den der onkelgave bare for kikset og for besværlig hele tiden at skulle forklare.
Annette Lund Vestergaard Nielsen
Annette Lund Vestergaard Nielsenhar citeretfor 14 dage siden
Hun minder mig om fester i Tel Aviv, hvor mennesker kom drivende ind til byen som plasticaffald. Det var, som om havet afleverede dem der i Tel Aviv, når det ikke vidste, hvor de ellers hørte hjemme. Jeg og Josef var begge gode eksempler. En varm nat i juli havde Josef stået på Breakfast Club med for mange penge og tøj fra Gucci og aet Ofirs viltre sorte hår, som jeg også elskede. Med det samme han hørte Ofirs navn, lærte han sig at sige det, som han ville sige det hver gang fremover, med fryd og med længsel, og jeg tror ikke, jeg kunne have forelsket
Annette Lund Vestergaard Nielsen
Annette Lund Vestergaard Nielsenhar citeretfor 14 dage siden
På et tidspunkt gik jeg ud på terrassen og kiggede på solen, der stod op, og jeg registrerede, hvor bedøvet jeg var, hvor fuldkommen ude af stand jeg var til at sanse lyset, morgenluften og den svage lugt af hav og affald, der var overalt i Tel Aviv. Sådan var det. Vi tog stoffer for at føle mere, men endte lige så tit med at mærke mindre. Så tog jeg billedet af solopgangen og lagde mig ind til Ofir igen.
Annette Lund Vestergaard Nielsen
Annette Lund Vestergaard Nielsenhar citeretfor 14 dage siden
Det kunne jeg nok ikke.
Hvis jeg alligevel skulle sige noget, ville jeg sige, at man selv begynder at dø en gang i sekundet. Man får et problematisk forhold til virkeligheden, som indleder en gemmeleg, man ikke rigtig orker eller har tid til, for man leder allerede efter den døde overalt. Måske ville jeg sige, at det første stykke tid efter er der ting, man er nødt til at gøre med en ny omhu. Man er nødt til at sove og vågne på en ny måde, for det værste bliver, hvis man i tilstanden mellem virkelighed og drøm kommer i tvivl om, om den døde er noget, man har drømt. De situationer må man undgå for enhver pris. Man prøver at undgå at sove
Annette Lund Vestergaard Nielsen
Annette Lund Vestergaard Nielsenhar citeretfor 14 dage siden
skummadras på gulvet.
Vibe spurgte, om hun skulle købe møbler til mig, da jeg flyttede ind, fordi jeg ingen penge havde, men jeg var ligeglad. Lidt efter lidt begyndte jeg at flytte mors småting herover, men det ville stadigvæk være forkert at sige, at jeg har indrettet mig. Her er bare flere ting, for eksempel en loftslampe i mørkeblåt glas med detaljer i guld, tre indrammede tegninger af veteranbiler og en blomstervase i krystal med et ternet mønster indgraveret i glasset. Jeg har også en nisse uden øjne og med langt skæg. Den sidder sammen med David Woster Fallace, som jeg kalder voodoodukken fra Vibe.
Jeg har tit brug for at flytte rundt på møblerne. I dag rokerer jeg dem rundt, som om de er urvisere, der flytter sig tre timer
Annette Lund Vestergaard Nielsen
Annette Lund Vestergaard Nielsenhar citeretfor 14 dage siden
Vibe.
Der er ikke længere nogen af os, der husker, hvordan vi blev venner, men i børnehaven var vi de eneste to, der havde brug for, at vores forældre kom med som særlig støtte og opbakning gennem de første par uger, og det var sådan, det startede. Jeg havde mor med, og Vibe havde sin far med, og vi stod sammen og græd, når de efterlod os i børnehaven Solsikken. Bagefter gik vi som regel i puderummet og gemte os, indtil en pædagog insisterede på, at det var ”udetid”, og så sad vi i vores flyverdragter og gemte os under rutsjebanen.
Annette Lund Vestergaard Nielsen
Annette Lund Vestergaard Nielsenhar citeretfor 14 dage siden
Et par uger efter at Oscar og jeg er kommet hjem fra Berlin, spiser jeg frokost med Vibe på hendes arbejde. Vibe sidder ved siden af sin kollega Lise, da jeg kommer. Lise stikker i en salat og beklager sig over, at en af de andre har fået en reportageopgave, som hun gerne ville have haft. Jeg er ligeglad. Lise har været flot engang, men nu er hun bare gammel, og hendes mund er blevet stram og bitter af for lidt sex og for meget arbejde.
”Tak for den fine tekst den anden dag,” siger hun gennem et stykke rå broccoli, da jeg sætter mig på en plasticstol.
Annette Lund Vestergaard Nielsen
Annette Lund Vestergaard Nielsenhar citeretfor 14 dage siden
For mig handler det om gensyn. Jeg kigger på alting med en slags frygt for at overse det vigtige. Jeg ser, når Vibe glemmer at børste tænder, og der samler sig plak i hendes mellemrum, men jeg kan aldrig gætte, når hun er ked af det. Jeg ser, når Oscar køber Birkenstock-sandaler for at passe ind, men jeg kan aldrig forudse, hvornår han forsvinder. Jeg noterede mig, at Mathias først tog sin T-shirt af, når lyset var slukket, men jeg kunne ikke se, at han var på vej væk.
Annette Lund Vestergaard Nielsen
Annette Lund Vestergaard Nielsenhar citeretfor 14 dage siden
forhold til hans følelser for mig.
Jeg cykler ud til en af højene ved vandet. Der kommer ikke særlig mange mennesker herude, og de, der kommer, passer sig selv. Jeg parkerer cyklen for foden af bakken, og oppe på bakken breder jeg mit tæppe ud og finder min kikkert og mit fugleatlas frem. Begge dele har tilhørt mor, og begge er gamle. Bogen mangler sider, og ryggen er ved at falde af. Vinden får de mørnede sider til at blafre op, og jeg kan se, at kapitlet om spætter sidder særlig løst. Jeg har praktisk tøj på, når jeg kigger på fugle, og det meste af det er mors gamle. Hun var god til praktisk tøj: fleecetrøjer, uldsweatre og dynejakker. Vi brugte samme størrelse.
Annette Lund Vestergaard Nielsen
Annette Lund Vestergaard Nielsenhar citeretfor 14 dage siden
Man må heller ikke falde i staver i en park i Tel Aviv og kigge på en kronebærende upupa med langt næb, den er faktisk Israels nationalfugl, og tænke, den må jeg huske at fortælle mor om, for du kommer ikke til at fortælle mor noget igen, og hvis du gør, så spild for guds skyld ikke tiden på en fugl. Så sig for guds skyld jeg elsker dig.
Jeg elsker dig.
Jeg elsker dig.
Jeg elsker dig.
Annette Lund Vestergaard Nielsen
Annette Lund Vestergaard Nielsenhar citeretfor 14 dage siden
Man kan se på svulsterne, at de ikke hører til i kroppen, sådan som de stråler og skinner og er farverige som sydhavsfrugter: figner, passionsfrugter og stjernefrugter. De ser nærmest muntre og legesyge ud, og vi spørger
Annette Lund Vestergaard Nielsen
Annette Lund Vestergaard Nielsenhar citeretfor 14 dage siden
fter det fulgte der dage med varme dage og sammenvævning af hud. Der opstod den spirende følelse af, at måske, måske, behøver man ikke være alene, for man har i for lang tid haft en slidsom fornemmelse af at sidde i stue med sig selv på livstid, og man er træt af det, som man ville være træt af at sidde i stue med en gammel, senil person, der hørte og så dårligt og kun havde få, hvis
Annette Lund Vestergaard Nielsen
Annette Lund Vestergaard Nielsenhar citeretfor 14 dage siden
Jeg overnattede, og hans soveværelse lignede et soveværelse i et sommerhus, fordi det havde hvide paneler og hvide skråvægge, og han ejede kun hvidt sengetøj, som han vaskede tit, så det altid lugtede rent af sæbe. Han blev ved med at spørge, om jeg kunne sove for hans snorken, og om han skulle finde ørepropper til mig, og jeg sagde, at det var okay, men jeg sagde ikke, at det var okay, fordi jeg vågner i utide hele tiden uanset hvad, fordi jeg redder spækhuggere overalt om natten.
Annette Lund Vestergaard Nielsen
Annette Lund Vestergaard Nielsenhar citeretfor 14 dage siden
Jeg cykler hen til Vibe. Hun er kommet hjem til Danmark fra Haiti, hvor hun har lavet en reportageserie om en nødhjælpsorganisations misbrug af mindreårige prostituerede, mens de skulle forestille at hjælpe lokalbefolkningen. Jeg har savnet hende, og jeg savner hende mere og mere, for hun arbejder til senere og senere, og hun glemmer mig langsomt, for Vibe vil frem, og hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg helst tilbage.
Annette Lund Vestergaard Nielsen
Annette Lund Vestergaard Nielsenhar citeretfor 14 dage siden
en helt normal undulat.
Allerede dengang elskede jeg fugle, men jeg var dårlig til at passe på Pip-Hans. Jeg mistede ligesom den foregående ejer interessen for ham i samme sekund, som han blev min. Det kedede mig at skifte hans vand hver dag og rense hans messingbur en gang om ugen, og jeg skammede mig hele tiden over hans ensomhed. Pip-Hans levede og døde uden at finde ud af, at der var andre undulater i verden end ham, medmindre han havde en fjern erindring om de undulatkyllinger, han blev klækket med, og han fik alle hirsekolber i verden, men han fik aldrig noget frihed.
Nogle bøger anbefalede, at man anskaffede et spejl til undulaten, hvis den var alene, men andre bøger påpegede det ondskabsfulde ved at anskaffe sig et dyr, der så kunne bruge sit liv på at miste forstanden til sit eget spejlbillede. I sidste ende forærede jeg ham aldrig et spejl. I stedet lod jeg indimellem Pip-Hans flyve rundt på mit værelse, som han så overdængede med sine sort-hvide fug
Annette Lund Vestergaard Nielsen
Annette Lund Vestergaard Nielsenhar citeretfor 14 dage siden
eg tænker, at den kvinde i så fald gemmer sig godt, for jeg har ikke mødt hende endnu, og jeg har en følelse af, at hvis der bor nogen i mig, så er det en stor, fed grædekone, der virkelig ikke vil dø. Nogle gange er hun en fugl på min skulder, og andre gange, når hun græder, presser hun sig op gennem min underhud og ud over mit ansigt, og hun er en skygge, når der er sol, og hun er en solstråle, når det er dårligt vejr, og det er hende, der bor her. Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare ham. Jeg ved ikke, om jeg skal svare ham. Vi har set hinanden i tre måneder, men hvem har han kigget på, mens jeg troede, han kiggede på mig.
Kirstine Haslund Schmidt
Kirstine Haslund Schmidthar citeretfor 8 måneder siden
Hende den anden har sikkert gang i en ivrig livmoder og et velfungerende modergen, og hun har vel også rolige øjne uden helvede og højvande.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)