Jeanette Varberg,Poul Duedahl

Den fjerde rytter

I begyndelsen af 2019 følte den 57-årige rejehandler Wei Guixian i Wuhan sig småsløj. Hun opsøgte en læge for at få hjælp til at dulme symptomerne og vendte derpå tilbage til sin stadeplads på dyremarkedet. Tre måneder senere var smitten ude af kontrol og spredt i hele verden.

For langt de fleste af den moderne verdens indbyggere var det første gang, de så effekten af en verdensomspændende epidemi med den angst og destruktion, som følger i slipstrømmen. I et historisk perspektiv var den til gengæld forventelig.

Frygten for epidemierne er ældgammel, og engang troede man, at de høstede deres ofre fra ryggen af en gustengul hest. Det er da også helt uden sammenligning sygdomme og ikke krige, der udgør verdenshistoriens største dræber. Adskillige gange har epidemier ændret historiens gang og været afgørende for, om imperier bestod eller bukkede under, ligesom de har givet nye muligheder for de overlevende.

Denne bog fortæller hele historien, fra de første epidemier blandt de tidligste stenalderbønder, til hele verdens befolkning blev ramt af COVID-19.
219 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2020

Andre versioner af bogen

Vurderinger

    Mette Gjerdinghar delt en vurderingfor 2 måneder siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig

    En bog der sætter den nuværende pandemi i perspektiv. En bog at blive klogere af 👍

    Jørgen Holmhar delt en vurderingfor 4 måneder siden

    Sætter aktuelle pandemi i et fint perspektiv

    Jarl Voss Andersen Sigaardhar delt en vurderingfor 5 måneder siden

    Meget interessant læsning

Citater

    Liv Marei Thobo-Carlsenhar citeretfor 3 måneder siden
    er faktisk, helt uden sammenligning, sygdomme, der har fungeret som verdenshistoriens største dræber og samfundsomvælter helt frem til Anden Verdenskrig, og Selv da må man indrømme, at tuberkulose og kolera tilsammen krævede langt flere ofre end selve krigsurolighederne. Alligevel er det netop de årstalsmæssigt velafgrænsede krige, vi som regel foretrækker at inddele historiens epoker efter.
    Lars Balle Jensenhar citeretfor 4 måneder siden
    for glemsel er håb, og glemsel heler, og vi mennesker er ukuelige optimister, der helst tror, at morgendagen er en forlængelse af i går, og at normalitet er fravær af sygdom.
    Betina Sejrhar citeretfor 5 måneder siden
    Tuberkulosen.
    Man kendte den såmænd allerede i forvejen som en udbredt folkesygdom og lige så langt tilbage i tiden, som der er skeletter til, men i skyggen af den fjerde rytters tilbagevendende hærgen havde ingen tillagt den nogen større betydning. Den var bare en af mange lidelser, man kunne dø af, eller rettere var den flere lidelser. Den kom nemlig i forskellige former – hjernehindetuberkulose, hudtuberkulose og lungetuberkulose – som havde det tilfælles, at de viste sig først i form af feber, nattesved og vægttab. Men først, når den tog rigtig fat, blev den alvorlig, for så fyldte den de ramte steder på kroppen med knuder – kaldet tuberkler – og når de sad i lungerne, skabte de hulrum og gav ofrene kronisk hoste og blodigt spyt, så man hostede lungerne op, inden man svandt ind til det rene ingenting og døde af det. Derfor gik sygdommen længe under navnet ”tæring” eller ”svindsot”, mens den mest kendte udgave, den der ramte åndedrætsorganerne, blev kaldt ”brystsyge”, ”brysttæring” eller ”lungesot”. Det var den mest frygtede og dødelige af sygdomsformerne og den, som med tiden blev synonym med ordet, når man sagde om nogen, at de havde tuberkulose.

På boghylderne

    Gads forlag
    Gads forlag
    • 392
    • 67
    Helene Juul Jensen
    Bøger 1
    • 425
    • 11
    Berit Lund Larsen
    Alternativt og fagligt
    • 38
    • 4
    Dan Holdgaard Nielsen
    ROMANER
    • 114
    • 1
    Erling Jacobsen
    Erling 3
    • 72
    • 1
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)