Dette eventyr er hovedsageligt blevet til som et modsvar til daværende litteraturanmelder Chr. Molbechs kritik af Ingemanns læsersuccess “Valdemar Seier”. Provokeret af Molbechs hårde kritik svarede Ingemann igen med det polemiske eventyr «Huldre-Gaverne eller Ole Navnløses Levnets-Eventyr”.
Bernhard Severin Ingemann, 1789— 1862, nationaldigter fra den danske guldalder, hvis betydning for danskernes læselyst, nationalitetsfølelse og litteraturens udbredelse er uovertruffen. Hans litterære produktion tæller både eventyr, historiske romaner, salmer og sange, og især hans historiske romaner, der ikke altid holdt sig til fakta, fik store dele af den danske befolkning til at læse. Hans salmer samlede danskerne; fulde af varme, tryghed og harmoni gav de danskerne en nationalt forankret og tryg fornemmelse i en usikker tid. Litterært bevæger han sig mellem den poetiske realisme med det trygge, nære hverdagsliv i centrum, og så en mere overnaturlig verden fuld af mørke kræfter. Hos Ingemann bliver det dog aldrig rigtig farligt, da kampen mellem det gode og onde næsten altid falder ud til det gode. Det skyldes hans trang til at afdække det uigennemskuelige og igen bevægelsen hen mod realisme.
