Bøger
Niels-Birger Danielsen

Modstand

For første gang nogensinde samles beretningen om den danske modstandsbevægelse i et stort anlagt trebindsværk, baseret på et kæmpemæssigt researcharbejde.

Første bind af værket dækker perioden 1933–1942. Udviklingen i Europa og Danmark flettes sammen, og vi møder nogle af de helt centrale personer, der kom til at spille en afgørende rolle i det danske modstandsarbejde.

Niels-Birger Danielsen sætter scenen allerede året efter besættelsen, hvor en flok studenter, en radioingeniør, en kreds af mænd i Valby, en skipper, en ung læge, en godsejer, en filosof og andre enkeltpersoner beslutter sig for ”at gøre noget” — at gøre modstand. De havde medkæmpere, som ikke havde noget valg. Kommunisterne var efter den 22. juni 1941 tvungne modstandsfolk. Deres parti var blevet erklæret illegalt. Faldskærmsagenter, bladfolk og sabotører blev jagtet — ikke af Gestapo, men af dansk politi. Modstanden var kun nogle få øer i et folkehav, der støttede samarbejdspolitikken.

Bindet slutter samtidig med den første store sabotageaktion mod skibsværftet Nordbjærg & Wedell med statsminister Vilhelm Buhls radiotale, hvor han opfordrer danskerne til at stikke deres landsmænd, og hvor den begyndende modstand kræver sine første dødsofre. Dem kom der mange af siden hen — for herfra udvikler historien sig kun stadig mere dramatisk.
776 trykte sider
Copyrightindehaver
Politikens Forlag
Oprindeligt udgivet
2015
Udgivelsesår
2015
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

På boghylderne

    Politikens forlag
    JP/Politikens Forlag
    • 1.2K
    • 358
    Bookmate
    Danmarkshistorie
    • 10
    • 150
    Mark Sinclair Fleeton
    2. Verdenskrig og besættelsen
    • 60
    • 82
    Nord bo
    Historie Lokal
    • 47
    • 1
    astridfink
    Huskeliste
    • 62
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)