Sarah Jio

Den sidste kamelia

«Sarah Jios charmerende romaner går lige i hjertet.» — Emily Salomon

En skøn, romantisk feel good-fortælling og et fascinerende historisk mysterium til alle, der elsker Lucinda Rileys romaner og Downton Abbey.

ENGLAND, 1940. På tærsklen til anden verdenskrig flytter den unge, eventyrlystne amatørbotaniker Flora ind på det afsidesliggende gods Livingston Manor. Hun er hyret af en berygtet blomstertyv til at infiltrere godset og stjæle en yderst sjælden plante. Det allersidste kendte eksemplar af kameliaplanten Middlebury Pink holdes skjult på godset, og det er nu Floras betroede opgave at finde den — men hun indser snart, at hun befinder sig i overhængende fare.

NEW YORK CITY, 2000. Mere end et halvt århundrede senere flytter den amerikanske landskabsarkitekt Addison ind på godset. Hun bliver fuldkommen overvældet af stedets vidunderlige blomsterhave, som er fuld af de skønneste kameliablomster. Her i haven finder hun en gammel dagbog, som har tilhørt stedets forhenværende gartner. Da hun begynder at læse i den, opdager hun, at den gemmer på nogle mørke hemmeligheder — og hun begynder at frygte, at hun ligesom Flora selv kan være i fare.

«Sidder i kroppen længe efter, at sidste side er vendt.» — Romantic Times
317 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2021
Udgivelsesår
2021
Oversætter
Ulla Oxvig

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

    cohh2000har delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse

    Skøn bog😍

    Niels Erik Kjærgaard Andersenhar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse

    Speciel bog

    Bente Solveig Andersenhar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse

    5 stjerner herfra.

Citater

    Kathe Mosebo Christensenhar citeretsidste år
    Jeg gned min pande.
    “Miss Lewis,” gentog mr. ­Beardsley. “Er du I en eller anden form for knibe? For hvis det er tilfældet, vil vi hjertens gerne hjælpe dig.”
    Jeg så op i hans store, rare ansigt. Jeg havde snydt disse mennesker, og jeg skammede mig. Jeg skammede mig dybt. “Ja,” svarede jeg. “Men jeg kan godt tage vare på mig selv. Jeg ville ikke drømme om at involvere hverken dig eller nogen andre på godset. Undskyld min dumhed. Hvis det viser sig, at manden vitterligt har stjålet de ting fra huset, påtager jeg mig naturligvis ansvaret.”
    “Men, miss Lewis,” sagde han. “Det vil være helt umuligt for dig at dække omkostningerne. De beløber sig til mindst fire års løn.”
    “Det er der ikke noget at gøre ved,” sagde jeg. “Hvis min tilstedeværelse har bragt en tyv til Livingston Manor, må jeg betale prisen.”
    “Det er meget storsindet af dig,” sagde han. “Men lad os lige gøre det helt klart, at der ikke er nogen, som kalder dig for en tyv.”
    Tilbage ved spisebordet nøjedes jeg med at røre en enkelt skefuld brunt sukker i min havregrød

På boghylderne

    Gads forlag
    Gads forlag
    • 582
    • 73
    Inge Dybdahl Nielsen
    Huskeliste
    • 420
    • 6
    Nikolaj Mazanti Aaslyng
    Vil læse
    • 209
    • 3
    Michael Marcilius Schelbeck
    Helena
    • 114
    • 3
    Bente Olsen
    Bente
    • 375
    • 2
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)