Peter Gotthardt

Elverdronningens børn 8: Den sidste rejse

En lille flok elvere er havnet i en fjern og fremmed verden. Deres største ønske er at komme hjem. Men de har en lang og farefuld rejse foran sig …
Elverne er på vej hjem, da deres skib strander på en ø langt ude i det store hav. Det er en dejlig ø, og øens herre tager mod dem med åbne arme. Men så begynder han at opføre sig mærkeligt. Og han er ikke meget for, at de skal fortsætte deres rejse mod elverlandet.
Dette er det ottende og sidste af i alt otte bind i serien om Elverdronningens børn. En serie til både højtlæsning og selvlæsning.
Læs alle bøgerne i serien:
En ukendt verden
Skoven uden veje
Jaget vildt
Sværdets forbandelse
I fjendens lejr
Den døende dal
På liv og død
Den sidste rejse
Læs også Peter Gotthardts serier Elverdronningens riddere og Elverfolkets skæbne.
57 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2012
Udgivelsesår
2012
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

    Peter Lysén Føhnshar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse

    Hej

    Familien TPhar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse

    Eva Wistoft Andersenhar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse

Citater

    Carsten Glenvad Andersenhar citeretsidste år
    Så bar de hende ned til stranden, så hurtigt de kunne gå.
    ”Hvad med søfolkene?” spurgte Brombær.
    ”Jeg forsøgte at advare dem,” sagde Morkel. ”De ville ikke lytte. Der er ikke noget, vi kan gøre.”
    ”Men de drukner jo!” udbrød Brombær.
    ”Den skæbne har de selv valgt,” sagde Slåen. ”Vi skal om bord nu med det samme.”
    Det var blevet mørk nat. Men langt ude over havet så de et lysere skær. Her var nymånen ved at stå op.
    I det samme rystede jorden under dem, så de var lige ved at falde. Bølgerne slog højt op over stranden.
    ”Skynd jer!” råbte Anemone oppe fra skibets dæk. ”Det begynder nu!”
    I en fart fik de Følfod om bord og lettede anker. Vinden fyldte sejlene, og skibet gled bort fra kysten.
    ”Stands!” skreg en rasende stemme oppe fra paladsets dør.
    Carsten Glenvad Andersenhar citeretsidste år
    tilhører mig!” råbte han. ”Ingen forlader nogen sinde min ø. I skal være mine tjenere i al evighed.”
    Vandet blev mere og mere uroligt. Slåen og Morkel klamrede sig til rattet for at holde skibet
    Carsten Glenvad Andersenhar citeretsidste år
    Skibet mødte både storm og vindstille. Prustende hvaler krydsede dets kølvand. Hvide

På boghylderne

    Forlaget Carlsen
    Forlaget Carlsen
    • 723
    • 205
    Henrik Næsby
    Gilbert
    • 28
    • 1
    Sine Thomas Nielsen
    Peter Gotthardt
    • 83
    Jakob Smedegaard-Meyer
    Viggo
    • 49
    anne marie dønvig
    Mathias
    • 43
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)