”I den nordiske middelalders medicinske forfatterskab er der intet navn, som i samtidens anseelse kan måle sig med M. Henrik Harpestrængs. Hvad vi for sikkert ved om denne forfatter, er desværre grumme lidt.”
Igennem århundreder har mennesket brugt naturen til at hele sår, kurere sygdomme og behandle skader. Marius Kristensen er dykket ned i M. Henrik Harpestrængs utrolige viden og samlinger af skrifter om denne tradition. Han præsenterer os her for utroligt mange tekster om urter, lægeplanter, stenbøger og kogebøger fra den danske middelalder. Bogen udkom første gang i perioden 1908–1920.
Marius Kristensen (1869–1941) var dansk filolog og højskolelærer. Han var uddannet cand.mag. i dansk og blev i 1906 dr.phil. med afhandlingen “Fremmedordene i det ældste danske skriftsprog”. I perioden 1895–1928 arbejdede han som lærer på Askov højskole, hvorefter han med et livsvarigt legat fra Carlsbergfondet flyttede til København og fungerede som fri forsker. Gennem hele sit liv var Kristensen interesseret i sprog, og hans indgående viden om emnet gav ham adgang til en lang række videnskabelige foreninger og institutioner, herunder som formand i retskrivningsudvalget og medlem af det Danske sprog— og litteraturselskab.
