”Et spørgsmål inden for den danske sproghistorie som i høj grad kræver besvarelse, er utvivlsomt spørgsmålet om det ældste danske skriftsprogs fremmedord.”
Filolog og sprogforsker Marius Kristensen fortæller i sin afhandling fra 1906 om fremmedordene i det danske skriftsprog før år 1300. De skriftlige kilder fra denne tid er naturligvis sparsomme, men der fremtræder alligevel et interessant billede af det tidlige danske sprogs tætte sammenhæng med blandt andet nedertysk, oldsaksisk og latin.
Marius Kristensen (1869–1941) var dansk filolog og højskolelærer. Han var uddannet cand.mag. i dansk og blev i 1906 dr.phil. med afhandlingen “Fremmedordene i det ældste danske skriftsprog”. I perioden 1895–1928 arbejdede han som lærer på Askov højskole, hvorefter han med et livsvarigt legat fra Carlsbergfondet flyttede til København og fungerede som fri forsker. Gennem hele sit liv var Kristensen interesseret i sprog, og hans indgående viden om emnet gav ham adgang til en lang række videnskabelige foreninger og institutioner, herunder som formand i retskrivningsudvalget og medlem af det Danske sprog— og litteraturselskab.
