Julian Barnes

Tidens støj

Året er 1936. Komponisten Dmitrij Sjostakovitj er 30 år. Han har valgt at blive i Sovjetunionen, men frygter i stigende grad for sit liv. Stalin er nemlig begyndt at interessere sig for den unge komponists værker og har udtalt sig kritisk om hans seneste opera. Sjostakovitj er overbevist om, at han vil blive sendt til Sibirien eller simpelthen skudt på stedet.

Han må overveje, hvad hans muligheder er, men i stedet begynder hans egen historie at melde sig i tankerne: Hans forældre, forskellige kvinder, hans hustru, hans datter — de er nu alle i fare sammen med ham.

Men skæbnen er ham nådig — eller han er heldig og undgår repressalier. Men i årevis kommer han til at ligge under for det despotiske regimes vilje: Han bliver tvunget til at repræsentere Sovjet ved en kulturkonference i New York, han må melde sig ind i partiet osv. — og hele tiden må han afveje forholdet mellem hensyn til magthaverne og sin egen kunstneriske integritet.

Tidens støj er en fascinerende roman fortalt af en mesterlig forfatter — både et indfølt portræt og en tankevækkende refleksion over kunstens funktion og dens plads i samfundet.

Julian Barnes (f. 1946) er en af Englands mest anerkendte og respekterede forfattere i dag. Tidens støj er hans tolvte roman på dansk. Han er desuden forfatter til flere novelle— og essaysamlinger, som alle er udgivet i dansk oversættelse — senest Puls (2014). I 2015 udkom essaysamlingen Vejen op, vejen ned. Julian Barnes modtog i 2012 Booker-prisen for romanen Når noget slutter og i 2015 den store danske novellepris for Puls.
190 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2017
Udgivelsesår
2017
Oversætter
Claus Bech

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

    Lone Gredsted Sandbohar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

    Meget interessant

Citater

    Birgit Gorrsenhar citeretfor 5 år siden
    Det lod imidlertid til, at han havde misforstået noget; de ulykker, som 1972 havde i vente til ham, var ikke hans død, men snarere hans fortsatte liv. Han havde gjort sit bedste, men livet var endnu ikke færdigt med ham. Livet var den kat, der bed papegøjen i halen og slæbte den ned ad trappen; hans hoved dunkede mod hvert eneste trin.
    Mikael Christensenhar citeretfor 3 år siden
    Han troede dengang, at det var ham, der trak sig væk, men erkendte nu, at hans mor havde sluppet hans hånd finger for finger, indtil han var fri. Ikke fri til at bo hos Jurgensen, men fri til at vende om, briste i gråd og løbe hjem.
    Hænder, hænder der slap, hænder der holdt fast.
    Birgit Gorrsenhar citeretfor 5 år siden
    Ligesom man kunne være både Galilei og hans videnskabelige kollega.

På boghylderne

    Tiderne Skifter
    Tiderne Skifter Forlag
    • 90
    • 63
    Thomas Holst Nielsen
    Boghylden
    • 60
    • 1
    mariellajensen
    Ønskelisten
    • 12
    Jacob Ulrich
    Exofiktion
    • 10
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)