For længe siden slap guderne monstre løs over de fem kongeriger i Calandra for at minde folket om, at mennesker er ubetydelige — at de må bede til guderne om nåde gennem deres skrøbelige, flygtige liv. Odessa behøvede ingen guddom for at minde hende om hendes magtesløshed. At være prinsesse havde aldrig været mere end en optræden — 23 år med tomme titler og hule traditioner.
Anderledes var det for hendes søster, der nød spektaklet, opmærksomheden og spillede sin rolle fejlfrit. Odessa blev aldrig bedt om at være en del af charaden. Indtil den dag en berygtet monsterjæger sejlede til deres kyster. Den dag en prins trådte ind i hendes fars tronsal og vendte op og ned på hendes liv. Den dag Odessa giftede sig med en fremmed, underskrev en magisk traktat med blod og satte kursen tværs over kontinentet til det mest forræderiske kongerige i hele riget.
Det var den dag, Odessa lærte, at ikke alle myter er opdigtede. At løgne og legender ofte er det samme. Og at den eneste måde at dræbe de monstre, vi frygter, er selv at blive et …
