Skolen og livet udenfor skolen var de to skarpt adskilte verdner for den unge Palle Lauring. Forældrene var meget levende, hjemmet var uroligt, sorgløst og mangfoldigt, og han voksede op med fortælling, læsning, musik, sang, teater — og en strøm af gæster gennem stuerne. Over for det var skolen håbløst steril og gold, og tilmed var han ordblind, så skolegangen endte i ren fiasko.
Erindringerne er historien om en drengs udvikling under flimrende vilkår fortalt med humor, alvor, ironi og menneskeklogskab. En udvikling, der har ført til, at forfatteren på én gang selvbevidst og ydmygt kan sige: „Jeg var og har altid været begavet nok til at gøre mine dumheder selv.“
