London Road

Hun havde forrådt os for gin.
Hun havde forrådt mig ved at såre den, jeg elskede mest.
Jeg forsøgte at få vejret, mens mit bryst steg og faldt hurtigt, og jeg strammede grebet om hendes hals. ”Hvis du nogensinde …” Jeg rystede vantro på hovedet. ”Hvis du nogensinderører Cole igen … så slår jeg dig ihjel.” Jeg klemte hårdere. ”Jeg slår dig fandeme ihjel!”

Vi gik hjem side om side, uden at røre ved hinanden og uden at sige et ord. Han lod til at have trukket sig helt ind i sig selv, og jeg var rædselsslagen for, hvad der ville komme ud af det

Jeg syntes, at det var en skam, at hun ikke var mere social, for hun havde en fantastisk personlighed. Hun var knivskarp, venlig, sjov og lidt mere spydig end sin storesøster. Jeg havde fået for vane at sidde på hendes store værelse og kigge hendes stakke af bøger igennem, mens vi snakkede om alt mellem himmel og jord.

”Den der var god,” bemærkede Hannah, og jeg vendte mig om fra hendes bogreol og så, at hun kiggede op fra sin computer. Jeg havde åbenbart gjort noget mere interessant end hendes venner på Facebook.

”Den her?” Jeg viftede med ungdomsromanen. Jeg læste normalt ikke ungdomsbøger, men Joss havde snakket løs om den serie, så jeg besluttede mig for at give den et forsøg. Jeg sparede en masse penge på at bruge Hannahs bogreol som mit eget lille bibliotek.

Hun nikkede, og da hun smilede, dukkede der et lille smilehul op i hendes venstre kind. Hun var virkelig nuttet. ”Der er en lækker fyr i den.”

Jeg løftede et øjenbryn. ”Hvor gammel er han?”

”Fireogtyve.”

Jeg smilede, glædeligt overrasket, og bladrede lidt i den. ”Sejt. Hvem skulle have troet, at teenagelitteratur var blevet så vovet?”

”Hovedpersonen er atten. Det er ikke klamt eller noget.”

”Rart at vide.” Jeg rejste mig op og gik hen og smed mig ved siden af hende på den gigantiske seng. ”Du skulle nødigt fordærve min uskyldige sjæl.”

avde jeg brugt dagen på at gøre rent i lejligheden, stable mor på ben

”Udmærket sex?” afbrød Cam, og vi så over på ham. Hans stemme var dyb af en eller anden følelse, jeg ikke genkendte. ”Undvære det?” Hans øjne brændte pludselig, mens de løb hurtigt op og ned ad mig og til sidst vendte tilbage til mine. ”Så gør han noget forkert.”

”Nogle mennesker er født med en familie; andre er nødt til selv at skabe en.”

Men hvad siger det om os som mennesker, hvis vi går rundt og slår ting ihjel, bare fordi vi er bange for dem?

”Der var en lækker …” Joss stoppede sig selv. ”Okay, der var en fyr, som måske eller måske ikke var marginalt tiltrækkende. Det kan jeg ikke vide, for jeg lægger ikke mærke til nogen fyres lækkerhed udover min vidunderlige og åh så flotte kærestes, som gør mig så …”

Mens Cameron så mig dybt i øjnene, følte jeg en tyngde over os, som om vi blev pakket tæt sammen i en puppe, der beskyttede den forbindelse, som udviklede sig så hurtigt og intenst mellem os.

”Nogle mennesker er født med en familie; andre er nødt til selv at skabe en.”