Barndommens gade

Det er ikke Ester alene natten falder over som et ondt dyr. Den krabler gennem gaden med kolde, slimede fingre og famler sig op ad husmurene og ind over de

forbudt og langt ud over deres sengetid. Og Esters underlige hjerte fyldtes af lykke og salighed. Lisa, hviskede hun, lille Lisa – og noget af det samme vemod som i regnvejr

Ester ringer til Asger og siger, at hun desværre ikke kan komme i aften som hun havde lovet.