Den kan vel frihed bære er en historisk roman, der fortæller om Bornholm på Svenskekrigenes tid, men den er andet og mere end det. Bag fortællingen om svenskernes besættelse af Bornholm er der tydelige paralleller med andre og senere begivenheder, og bogen blev da også omgående beslaglagt, da den udkom i 1943.

Handlingen spænder over året 1658–59 og fortæller om de frihedselskende bornholmeres voksende modstand mod de svenske besættelsestropper, som de først finder sig i, siden gør grin med og tilsidst i et endeligt og afgørende oprør tager til fange, for at forære deres ø til Frederik d. III.

Bornholmernes oprør er enestående, fordi det fandt sted helt uden støtte og resulterede i, at Bornholm blev under Danmark ved den endelige fred, hvor Skåne, Halland og Blekinge blev afstået. Det var ikke de gamle lederes fredspolitik, men åben kamp, der førte til det gode resultat.

«Det er en bog, der trods sin forunderlige aktualitet vil blive stående i dansk litteratur.»

MORTEN KAMPHØVENER

«Denne bog er for god til at anmeldes. Den skal læses.»

KAJ MUNK

Kelvin Lindemann blev født 1911 i Rusland som søn af en købenmand. Han var selv handelsuddannet og rejste over det meste af Europa.

Han debuterede i 1931 med En håndfuld babies, fik H. C. Andersen-medaillen for Vi skal nok blive berømte og 1. præmie i dramatikerkonkurreneen 1934 for Unge mennesker, men slog først for alvor igennem, da præmieromanen Huset med det grønne træ udkom i 1942, midt under den tyske besættelse. Hans næste roman Den kan vel frihed bære blev beslaglagt, og Kelvin Lindemann, som i de første krigsår var medlem af det illegale forlæggerråd, opholdt sig 1944–45 i Sverige.

Blandt hans senere bøger kan nævnes Gyldne kæder, Lykkens tempel, naturbetragtningerne Mens nattergalen synger og de under pseudonym udgivne En aften i koleraåret og Kærlighed i Tokio.

Eksotisk københavnsk borgermiddag