Tredje halvleg

Jeg ville aldrig spekulere på andet end meningen med det hele så. Jeg fik aldrig fred. Det har jeg dog nu når det passer mig. Når jeg tager fat.
Jeg har haft så sejge, humørforladte følelser altid. Nu får jeg stemninger, umotiverede, pludselige slip. Som om retningen i mit liv blev væk og jeg skulle til at tage mig selv alvorligt. Det bliver der ikke meget ved.
Ensom midaldrende. Ensom selvfølgelig, når man tager sig i at gå og snakke højt. Men hvem er ikke ensom, som er over fyrre

Studenter er lige så snerpede som alle andre mennesker, jeg skulle vel vide det, og erotiske erfaringer gør ikke uden videre folk frisindede. Vi forførte mest for at se om vi kunne

Ideer og samfundsanalyser interesserede de sig ikke for. Gjorde andre klasser det? Uret imod dem satte sig bare til mistænksomhed over for alle myndigheder, fra skattevæsen, fagforening og sygekasse til læger og gasaflæsere og fodbolddommere. Politikere melede deres egen kage og småfolk betalte for deres fejl. Og havde måske krigen ændret den indstilling?

Og den tålmodighed beholdt de til de blev gamle. Som om tilværelsen var interessant i sig selv stadigvæk og de alligevel ikke tog den helt alvorligt, så besværlig den ellers kunne være. Milde. Aldrig hidsige. Venlighed, et godt humør og hjælpsomhed i det praktiske var det der talte. Og en eller anden forskel var der skam da på godt og ondt og en fri vilje og en mening også bag ved alting, som de ganske vist ikke undersøgte. Men blev måske dem der havde tid og råd til at spekulere over den ret meget klogere?