Rejserne har vist mig det buddhisterne prøver at fortælle os, men som jeg aldrig helt har forstået: At bevidstheden er langt mere end egoet, hvad vi ville se hvis vi bare kunne holde vores kæft. Og at dets opløsning (eller transcendens) ikke er noget at være bange for, men faktisk er en betingelse for ethvert spirituelt fremskridt.
Men egoet, den indre neurotiker der insisterer på at køre det mentale show, er snedigt og opgiver ikke sin magt uden kamp. Fordi det betragter sig selv som uundværligt, vil det kæmpe imod at blive reduceret, enten på forhånd eller midt under rejsen