Suzanne Brøgger

Fri os fra kærligheden

Suzanne Brøgger debuterede i 1973 med essaysamlingen Fri os fra kærligheden, der kritiserede kernefamilien og den vestlige kulturs livsform. Bogen består af 15 essays, og da den udkom, slog den med ét forfatterens navn som feminist, myte og provokatør fast. Hendes måde at sætte tingene på spidsen på, hendes store sproglige opfindsomhed og hendes fandenivoldske humor mærkes allerede fra første udgivelse.

Med Suzanne Brøggers egne ord er bogen “den bouillonterning, der indeholder ingredienserne til resten af mit forfatterskab”.

Siden debuten har Suzanne Brøgger bl.a. udgivet flere andre essaysamlinger, en romantrilogi, den store slægtssaga Jadekatten, og senest er kommet det erotiske eventyrdigt Sløret(2008).
320 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2010
Udgivelsesår
2010
Forlag
Gyldendal

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

    Lisbeth Märcherhar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse
    🔮Overraskende
    💡Lærerig

    Lars Ulrik Bruunhar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse

Citater

    Maria Skogstad Teglkamphar citeretfor 10 måneder siden
    Masters & Johnson o.a. har jo fundet ud af, at frigiditet hos kvinder ikke udelukkende skyldes „teknisk“ utilfredsstillende partnere, men i højere grad, at kvinder i vores kultur lider af manglen på erotiske „billeder“ – eller sexuel fokusering. Det er der ikke noget mærkeligt i, eftersom de erotiske billeder i vores samfund er „malet“ af mænd, og dem har kvinderne måttet placere sig i, så godt de formåede. Der findes ingen hunkønsparallel til de stimulanser, der tjener til at ophidse de mandlige drifter. Kvinderne har ubevidst måttet tilpasse deres fantasier til de mandlige for at være indbydende nok til bedækning i rimeligt omfang.
    Maria Skogstad Teglkamphar citeretfor 10 måneder siden
    Men valget foreligger naturligvis ikke. Så godt som alle børn fødes i kernefamilien som kronen på værket i tosomheden. Barnet er ofte en nødvendig forudsætning, for at et forhold mellem to voksne kan fungere og komme til at ligne det, man – fejlagtigt – kalder en familie. Ligesom to unge mennesker, der flytter sammen, køber en masse ting, fordi tingene symboliserer, at man er blevet en familie, ligesom man køber en vaskemaskine, laver man et barn. Barnet symboliserer, at det er et fællesskab, en familie, det drejer sig om. Barnet er tosomhedens eksistensberettigelse og samtidig dens gidsel, fordi det bruges til at illudere familie med, mens hverken 2,8 eller 3,8 personer nogen sinde kan blive en familie. Barnet ofres for en idé. En idé, der går ud på, at verden ikke har forandret sig, og at familiemønstret er guddommeligt uforanderligt til evig tid. Barnet bruges til at fasttømre et forhold eller give det (ny) betydning. Barnet sænker umiddelbart glemslens slør over tosomhedens monotoni – kedsomheden. Man laver et barn for at skabe en (lykkelig) begivenhed, og den er dejlig nem, den kræver ikke de store skaberevner, men begivenheden er muligvis den største i menneskelivet.
    Maria Skogstad Teglkamphar citeretfor 10 måneder siden
    I alle andre sfærer end den erotiske betragter man erfaring som noget værdifuldt. Men når det gælder kvindernes erotiske potentiale, holder man stædigt fast på den fromme uvidenhed.

På boghylderne

    Magnus
    70’erne
    • 24
    • 33
    Bookmate
    Suzanne Brøgger
    • 23
    • 15
    Tine Fuglsang
    Tine
    • 36
    • 1
    Claus Birger Nielsen
    Sofies bøger
    • 138
    Christian Bjørner Jensen
    Skønlitteratur - romaner
    • 45
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)