Forlaget Grif

Grif
20Bøger3Følgere
Stærke forfatternavne der giver læseren en fornemmelse af, hvad der lige nu rører sig på den litterære scene i verden. Grif står for bøger der fortæller en god historie, for litteratur der bevæger og ansporer sin læser, og som også gerne må kradse og rive lidt. Grif er romanen der slår et slag med halen!
    Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 4 måneder siden
    «Fortæl mig om Kina.» Lars Saabye Christensen sidder ved sin 89-årige fars sygeleje og beder ham fortælle den familiehistorie, der med farens død kun vil være erindring. Men faren siger ingenting. Opfordringen åbner derimod en dør i forfatterens indre til hans egen og slægtens historie, som den udfoldede sig over fire generationer, to århundreder og den halve verden: fra Hjørring til Hongkong, fra Gabels gate i Oslo til Julianehåbsvej i Hellerup.

    Omdrejningspunktet for historien er den ’kinesiske’ farmor: murermesterdatteren Hulda, der falder pladask for den unge skibsfører Christensen, da han i 1905 træder ind i hendes hatteforretning i Aalborg, og som kort efter, som hans nygifte hustru, rejser til Hongkong for at møde ham derude.

    I en underholdende tekst, der forbinder farens, farfarens og oldefarens livshistorier med den personlige beretning om en ung digters tilblivelse, forsøger forfatteren at komme tættere på sin kinesiske farmor. Hvem var hun, denne kvinde, hvis liv i modsætning til mændenes aldrig blev dokumenteret med hædersord, medaljer, festtaler og avisinterviews, og som ikke efterlod sig noget skriftligt ud over en forrygende opskrift på kashmirs fiskeragout? Og er det overhovedet muligt at give historiens usynlige kvinder en historie uden at gribe til fiktionalisering og digt?

    “Min kinesiske farmor” er et originalt og anderledes portræt af en kvinde, en søgende og spørgende indkredsning af en kvindeskæbne gennem den tid, de mennesker og steder hun blev til igennem.
  • ikke tilgængelig
  • Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 4 måneder siden
    «Hvis der var noget galt med mig, ville jeg endelig have en undskyldning. ‘Nej, jeg kan desværre ikke gå til flere planlægningsmøder i den her uge, jeg har kronisk karpantungekartose, det kræver hvile.’"

    ‘Nej’ er et svært ord for de fleste kvinder, som er opdraget til at være søde og omgængelige. Og vrede er decideret forbudt. Hvordan kan hun så sige fra, når chefen hugger hendes ideer, når vold og seksuelle overgreb bagatelliseres, når manden opfører sig som et barn, og børnene opfører sig som … noget, der er endnu værre.

    “Nej” er 14 historier om, hvordan kvinder tyr til livsløgne, indre modstand og overlevelsesstrategier, der spænder fra selvopgivelse, resignation, udmattelse, frustration, raseri til forsigtigt oprør.
  • Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 7 måneder siden
    “Lamento” åbner med et værelse i flammer, og ilden brænder gennem hele romanen som billede på kærlighedens altfortærende kraft: To unge mennesker mødes og forelsker sig til vanvid. Sammen falder de ud af verden, kærligheden bliver en drøm, de gifter sig, får et barn, og skal pludselig leve sammen ”til døden jer skiller”. Men da er det for sent, deres kærlighed bliver destruktiv og æder dem op. Historien fortælles af det kvindelige jeg, mange år efter at forholdet er forbi, og er en klagesang, skrevet med en fortvivlelse over at kærligheden ikke var stærk nok til at tåle hverdagen.

    En stilistisk blændende og dybt vedkommende roman om forholdet mellem liv og kunst, om vores måde at forvalte kærligheden på.
  • ikke tilgængelig
  • Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 7 måneder siden
    En roman om beboerne på Klinten og deres midlertidige fællesskab omkring kystsikringen af den klint, der har givet vejen navn. Hovedpersonen er den ca. 35-årige Jeppe, der for en tid har installeret sig i sine forældres hus for at færdiggøre et projekt om forholdsord i maskinoversættelser. Initiativtageren til et beboermøde, Sigrid, kommer dog snart at spille en anderledes dramatisk rolle i hans liv, alt imens han også må forholde sig til flere andre — mere eller mindre — moderlige kvinder: Birgitte, Lise, hans mor. Og orkanen Mona. Og en særling der opfatter ham som sendt af Gud. De mange fortællespor spejler sig i hinanden: Klimakrisen og en gammel mands død og begravelse, Jeppes opvågnen fra teknologisk tørhed til sanselig kærlighed, villavejens kortvarige fællesskab omkring kystsikringen.

    “Klinten” anlægger et afslørende, men altid varmt blik på sine personer, og løfter læseren ved sin beskrivelse af åbninger og skred i ellers fastlåste liv.
  • ikke tilgængelig
  • Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Grifsidste år
    Den 33-årige gymnasielærer Pietro har et lidenskabeligt, men lidt opslidende forhold til den vitale og sandhedskærlige Teresa. En dag betror de sig til hinanden om deres allermest forfærdelige og pinagtige træk — med et løfte om aldrig at røbe dem for nogen. Kort efter er forholdet forbi, og Pietro finder snart sammen med en anden kvinde. Men efterhånden som han bliver en kendt pædagog, melder fristelserne sig, erotisk og arbejdsmæssigt, og han opdager, at han ved at betro sig til Teresa har skabt et bånd, der ikke kan opløses. For at hun ikke skal afsløre hans hemmelighed, sætter han alt ind på at blive en ren og pletfri udgave af sig selv: en omsorgsfuld lærer, en hensynsfuld ægtefælle, den perfekte far. Men omskabelsen er ikke uden konsekvenser.

    “Hemmeligheder” er en bog om kærlighedens og frygtens pædagogik, en vedkommende og klog roman om moderne menneskers sammensatte følelsesliv og deres livtag med kærlighed og identitet.
    Af forfatteren til “Drilleri” og «Bånd”.
  • ikke tilgængelig
  • Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Grifsidste år
    To kvinder, Sally og Ellen, passionerede svømmere, optændt af drømmen om at krydse Den Engelske Kanal. I 1939 lykkes det for Sally, og hun fejres som en stjerne for sin ekstraordinære bedrift.

    Årtier senere, i 1983, rejser Ellen til Dover for at gentage Sally Bauers præstation. Hun har indgået en aftale med sin mand, Viktor. Hvis hun gennemfører turen over Kanalen, må hun i fremtiden hellige sig svømningen; hvis ikke, skal hun og børnene ledsage Viktor på hans drømmerejse med sejlbåd over Atlanterhavet.

    I 2001 vender Ellens nu voksne datter tilbage til Dover for at mindes den sommer i 1983, hvor hendes mor led sit livs nederlag. Hun forsøger at forstå. Forstå, hvad det var, der drev Ellen og Sally mod den store præstation, og hvorfor Ellen måtte kapitulere, mens Sally benhårdt forfulgte sin drøm.

    “Happy Sally” er en smuk og indtrængende roman om to frihedselskende kvinder og deres kamp for at realisere en lidenskab, der har store omkostninger for dem selv og de mennesker, der er tæt på dem.
  • ikke tilgængelig
  • Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Grifsidste år
    I tredje bind af Byens spor er det blevet 1968. Der er opbrud og værdiskred på alle fronter. Maj Kristoffersens datter, Stine, er blevet student og læser som den første i familien på universitetet. Jostein er stadig forretningsmand, nu handler han med chokolade og ser også sådan ud. Jespers ungdomskæreste, Trude, arbejder i forsikringsbranchen og går til keramik i sin fritid. I alle fires liv kaster Jespers årelange fravær og fuldstændige tavshed skygge. Men en dag får Trude et postkort fra Italien, der bringer ny bevægelse i hendes og de andres liv.

    I Byens spor 3 samles trådene fra de to foregående romaner, samtidig med at forfatteren selv træder ind i romanen og fortæller sin sygdomshistorie. En medrivende og tankevækkende afslutning på et storværk i norsk litteratur.
  • ikke tilgængelig
  • Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 2 år siden
    Den 36-årige Ida, der til daglig bor i Rom med sin mand, tager med blandede følelser afsted til Messina for at hjælpe sin mor med at tømme den lejlighed hvor hun er vokset op. At komme tilbage til Sicilien er for Ida ét med at komme tilbage til den begivenhed der mange år tidligere slog hendes — og hendes mors — liv i stykker: farens sporløse forsvinden.
    I de uger Ida tilbringer i den mørke, fugtige lejlighed, omgivet af ting, fotografier, mennesker og minder fra sin opvækst, bliver genfærd vakt til live, og Ida må forholde sig til den måde hun har levet sit liv på siden faren forsvandt.
    «Farvel, genfærd» er en fortættet og dybdeborende roman om hvordan de bindinger der kan holde et menneske sammen, bliver til, men også om hvordan de kan opløses igen og frisætte fornyet lidenskab og livslyst.
  • ikke tilgængelig
  • Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 2 år siden
    ”Sara Stridsberg skriver nok den mest intime og smukkeste prosa i Sverige lige nu.” — Expressen

    Et kort stykke tid findes hun i en verden fuld af begær, længsel og frygt. Indtil en mand myrder hende og skjuler de parterede ligdele rundtom i landskabet. Men børnene findes, de der engang var hendes: Valle og Solveig, som er anbragt i familiepleje. Forældrene findes: Ivan og Raksha, der flakker rundt i Stockholm. Og dødsøjeblikket findes, det ophører aldrig.

    «Kærlighedens Antarktis» er en roman om udsathed, om grusomhed, ensomhed og moderkærlighed. Om det der bliver tilbage når alt er forsvundet.
  • ikke tilgængelig
  • Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 2 år siden
  • Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 2 år siden
  • ikke tilgængelig
  • Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 2 år siden
    Keiko er 36 år gammel. Hun har aldrig haft en kæreste, og hun har arbejdet i den samme døgnkiosk i Tokyo i 18 år. Hendes familie vil så gerne have, at hun får et bedre job. Hendes venner undrer sig over, at hun ikke gifter sig. Men Keiko ved godt selv, hvad hun har det bedst med, og hun ønsker ikke at få sit tætte forhold til døgnkiosken spoleret.

    Døgnkioskmennesket er et fascinerende og tankevækkende portræt af samtidens Japan, som det opleves af en singlekvinde. Hun føler ubehag ved samfundets rigide normalitetsopfattelse, samtidig med at hun kun alt for godt passer ind i den japanske arbejdskultur.
  • Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 2 år siden
    ”Jeg har været så mange kvinder,” siger den aldrende Elin, mens hun forsøger at huske det liv, der nu glider hende af hænde. Da der en dag pludselig står tre flyttekasser i stuen med ting og papirer fra hendes fortid, går der hul på hendes benhårde undertrykkelse af alt det, der har gjort ondt i hendes liv.

    Men samtidig med at fortiden melder sig med fornyet kraft, tåger hendes daglige liv, hvor hun fremstiller rekvisitter til teater og film, mere og mere til. I Teatrets nye stjerneskud, dramatikeren Ellen, genkender Elin sig selv, og det i en sådan grad at hun til sidst ikke kan skelne mellem sig selv og den forsømte unge kvinde.

    “Elin, diverse” skildrer med stor kraft og troværdighed, hvordan et accelererende tab af erindring opleves indefra, og den uro, der melder sig, når virkeligheden flimrer. En udfordrende roman, der på bevægende vis følger et menneske ind i mørket.
  • Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 2 år siden
    I ejendommen på Kirkeveien 127 i Oslo møder vi den 32-årige Maj Kristoffersen, aktiv i Norsk Røde Kors, når hun ikke tager sig af sønnen Jesper og ægtefællen Ewald, der er ansat på et reklamebureau og stamkunde i baren på Bristol! Overboen, fru Vik, har udstået sin sørgetid som enke, og på kirkegården møder hun antikvarboghandleren Olaf Hall, hvis stedsøn, Bjørn Stranger, redder slagterens dreng, Jostein. Han er ven med Jesper, en kejtet og følsom dreng, der finder en forbundsfælle for sine spirende kunstnerdrømme i den italienske hyggepianist Enzo Zanetti.

    Lars Saabye Christensen er på hjemmebane i denne roman, der binder en række skæbner sammen til et formidabelt portræt af Oslo i efterkrigsårene. Et kærlighedsbrev til en by — og til dens kvinder.
  • Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 2 år siden
  • Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 2 år siden
  • Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 2 år siden
    Med stort mod fortæller Roxane Gay historien om sin krop og sin sult, om den gruppevoldtægt hun oplevede som tolvårig, og som ændrede hendes liv for altid. Hun fortalte hverken sine forældre eller andre, hvad der var sket, men beskyttede sig i mange år mod smerten ved at spise sig større og større. Med skam og skyld og selvhad til følge. For hvordan er det at være i en uregerlig krop i en kultur, der gør alt for at bringe den under kontrol? Hvordan er det at blive mødt med væmmelse og foragt af en omverden, der kun ser en overvægtig krop? Og hvad betyder det at være overvægtig i en tid, der dyrker den tynde, gennemtrænede krop?
    Med udgangspunkt i personlige erfaringer diskuterer Gay vores forhold til nydelse, udseende, race, seksualitet og det at fylde. En tankevækkende og bevægende erindringsbog om kroppen og kvinden.
  • Roxane Gay
    Sult
    • 55
    • 3
    • 1
    • 12
    Bøger
  • Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 2 år siden
    Tre generationer af snehvide migrant-isbjørne kommer til orde i Yoko Tawadas underfundige roman: Mormoderen er cirkusartist i Moskva, skriver så sin selvbiografi som bliver en kæmpe succes. Men den er en torn i øjet på regimet, og hun må drage i eksil i Vesttyskland og derfra videre til det dejligt svale Canada. Hendes datter, Tosca, bliver balletdanser, men går til cirkus da hun ikke får sin drømmerolle i Svanesøen. Og så er der Knut som forstødes af sin mor og opfostres af en dyrepasser i Berlin Zoo. Som lille nuttet babybjørn bader han i fotografernes blitzlys og er, i nogle få glitrende barndomsår, hele Tysklands mediedarling.

    «En isbjørns erindringer» er en sprogligt virtuos og charmerende roman, på én gang en underholdende komedie og en skarpsindig refleksion over det at være anderledes, over kunst og kærlighed.
  • Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 2 år siden
    Fra psykoanalytikerens briks ser en yngre kvinde tilbage på sin barndom. Hun blev født med en hvid skønhedsplet på øjets hornhinde, og med klap for det ene øje udvikler hun et særligt blik for det, andre ikke ser. Hendes frigjorte forældre flytter hende frem og tilbage mellem Mexico City og en socialt belastet forstad i Sydfrankrig, og hun udsættes skiftevis for progressiv 70’er-pædagogik og konventionel pigeopdragelse. Oplevelsen af fremmedhed og følelsesmæssig isolation får hende til at forskanse sig og fremkalder bizarre møder med kakerlakker og lysegrønne larver. Men efterhånden som den voksne kvinde fortæller sin historie forvandler de smertefulde erfaringer sig til inspiration, til et nyt, kunstnerisk blik på verden.
    Et fascinerende portræt af forfatteren som ung pige, af en af Latinamerikas mest markante forfattere.
  • Griftilføjede en bog til boghyldenForlaget Griffor 2 år siden
    ”Så smukt skrevet at det er ren magi.” — Sofi Oksanen

    Én nat — et liv. En gammel kvinde fortæller sin historie i en indre monolog, der vokser til en beskrivelse af en hel tidsalder. Det er historien om en barndom i mellemkrigstidens Finland med en højtelsket far, der opdrager sin datter i heroisk germansk ånd — og med en mor, der tugter hende og lærer hende frygten at kende. Den dobbelthed fører den unge kvinde i armene på en 30 år ældre oberst, et magtmenneske, der er overbevist nazist og på tyskernes side under anden verdenskrig. Oberstinden vænner sig umærkeligt til grusomhed og brutalitet. Først sent i livet kommer hun fri af det ægteskabelige helvede, og en ny og sanselig verden bliver til for hende. En roman om magt, om at tage den eller underkaste sig den — som kvinde, som stat.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)