bookmate game

Ugens lydbog

Bookmate
313Bøger3.2KFølgere
En ny god lydbog anbefalet hver uge.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogfor 6 dage siden
    En fortælling om natarbejde på Dansk Supermarkeds nonfood-lager, det stenede liv i et faldefærdigt kollektiv og om Marie, som Elias forelsker sig i. Bogen handler om at bevæge sig rundt på en udflydende grænse mellem distance og hengivelse; om at være gennemstrømmet af de steder og mennesker, der udgør ens liv, og samtidig støde dem fra sig. Om at nærme sig og blive holdt udenfor.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogfor 12 dage siden
    Vredens druer er en moderne folkevandringssaga fra 1930'erne om Oklahomas forgældede bønder, der drives fra deres jord og af reklamen lokkes til Californien, hvor de udnyttes skamløst og ender arbejdsløse og hjemløse på landevejen. Romanens storhed skyldes Steinbecks ægte indignation og medleven i de fattige bønders skæbne og hans tro på menneskets værdighed og vilje til overlevelse ved fælles hjælp selv under de vanskeligste vilkår.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogfor 23 dage siden
    Karriereadvokaten Elisa og FCK-fanatikeren Christian, der kæmper for at redde deres forhold. Musikproduceren Hoppe med sønnen Franco og en uhåndterlig forelskelse i designeren Isabella. Hipsteren Daniel, der har et lidt for intimt kendskab til et snehvidt pulver. Simon, der flygter fra forstædernes tryghed og ind i hippien Nellys favn. Charlotte, der for alt i verden vil være rockstjerne. Andreas Weye, der jonglerer på børsen og sværmer for unge punkertøser. Den paranoide forfatter Bendix Harboe, der er sikker på, at den succesrige kollega Tranekær vil ham til livs.

    Succes eller fiasko, fortvivlet eller lykkelig, rig eller fattig. Personerne krydser hinanden i baggårde, på kontorer, i elskovsreder, under broer og på barer i denne kalejdoskopiske roman om en by og dens mennesker.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogsidste måned
    Tomas Espedal starter med at gå, der hvor han bor, han vandrer i Bergens gader, ud på landet, besøger venner, forfattere og litterater. Han går sammen med vennen Narve gennem de arabiske forstæder ind i Paris, og senere går han fra Grækenland til Tyrkiet. Himlen er hans tag, og mens han går, fører han samtaler med filosoffer og digtere som Rousseau, Wordsworth, Baudelaire, Kierkegaard og Nietzsche.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogfor 2 måneder siden
    Americas tager læseren med på en ydre rejse i tid og rum fra 1980 til 1999, fra USA i nord til Peru i syd; og en indre rejse i det menneskelige sind fra sort melankoli til flyvende eufori, fra tragik til forløsende galgenhumor.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogfor 2 måneder siden
    I 1964 stifter historiens fortæller bekendtskab med fotografen Francis Jansen, der fanger et ungt par i sin kameralinse. Mindet om denne mystiske mand og deres møde kommer tilbage for at hjemsøge ham tredive år senere.

    ET FORBASKET FORÅR udkom første gang på fransk i 1993. I 2014 modtog Patrick Modiano Nobelprisen i litteratur for sit samlede værk. På dansk er også udkommet ASKEBLOMSTER og SMERTEPUNKTET. Fælles for Modianos bøger er erindringen og Paris som ramme.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogfor 2 måneder siden
    Krimi i ferieland.

    Den gamle eneboer Erhard mangler en finger. Desuden hører han stemmer og drikker for meget lumumba. Men det stemmerne siger, er værd at lytte til, og den manglende finger peger på en modbydelig sag om en død dreng, som Erhard bliver tvunget til at opklare.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogfor 3 måneder siden
    Ferielytning.
    Geografens kort over romantik er en hæsblæsende historisk fantasy rom-com om to skæve personligheder, der finder hinanden under ganske forunderlige og eksplosive omstændigheder.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogfor 4 måneder siden
    En kompromisløs international sammensværgelse fører til et halsbrækkende kapløb mod tiden. En anonym ung kvinde findes dræbt på et nedslidt hotel på Manhattan. Alle kendetegn er ætset væk. En far halshugges offentligt i den brændende saudiske ørkensol. En berygtet syrisk biotekekspert får skåret øjnene ud på en losseplads i Damaskus. De sidste rester af et menneske brænder ud på en bjergside i Afghanistan. Ét spor forbinder forbrydelserne, og kun én mand kan drage ud på rejsen. Pilgrim.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogfor 4 måneder siden
    Tre kvinders liv yderst på en tange knyttes sammen af deres forhold til den samme mand, vinbonden Eli, og hans tyste bror Boris. Felia er Elis kone, Annie ankommer for at skrive en spionroman, mens Ruth forsvinder, tilsyneladende sporløst.

    Romanen bevæger sig mellem kvinderne i en frit forbundet prosa om relationer, magt og afhængighed — og om at formes gennem fortællinger, ens egne og andres.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogfor 4 måneder siden
    I Huset uden ende vender Mathilde Walter Clark tilbage til det mord som blev begået i hendes families hus i USA. I sin research finder hun ud af hvem der var morderen og ledes ind i en seriemorderindustri, som i et endeløst hus med meget mørke korridorer. Hun rejser rundt med sin notesbog og forsøger at følge sine tanker med pennen. Hvad er det vi ser, når vi ser? En gorillafigur i en lille texansk by på den anden ende. På de støvede bjergveje i Himalaya bliver hun mødt som et rumvæsen, for kvinder kan da ikke rejse alene? I New York plages hun af Kierkegaards spøgelse. Hun prøver at beskrive drømmen om verdens lykkeligste folk uden selv at vågne. Hvem mener vi egentlig, når vi siger 'jeg'? Og hvem er vi uden forestillingerne om os selv og hinanden? Der er altid nye rum at gå ind i. Og huset viser sig hele tiden at være større end vi forestiller os.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogfor 5 måneder siden
    Tsukiko er 37 år gammel, arbejder på et kontor og bor alene. En aften møder hun tilfældigvis en af sine gamle lærere fra gymnasitiden på en lokal bar. Tsukiko har altid blot kaldt ham ’sensei’ — lærer. Han er tredive år ældre end hende, pensioneret og formodentlig enke.

    Kawakami beretter på smukkeste vis om det forhold, der opstår mellem dem. Med små antydninger til årtidernes skiften, drikkevarernes temperaturer, madens ingredienser, kirsebærtræernes blomster indhylles læseren i en stærk medfølelse for begge hovedpersoner, og man drages umærkeligt ind i deres fortættede ensomhed.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogfor 6 måneder siden
    I udkanten af ørkenerne, på de salte Atlanterhavsstrande, på universitetscampussen og i 1960’ernes kunstverden løber Valerie Solanas gennem den amerikanske historie i sin sølvfrakke, forklædt som den gale kvinde, den intellektuelle luder, posedamen. Her balancerer hun evigt på kanten af undergang, alt imens hun både spejler og forvrænger de fortællinger, videnskaber og mennesker, der udgør hendes verden.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogfor 6 måneder siden
    ”Flugt” er en roman om identitet, samhørighed og sorg. En fortælling om forholdet mellem de levende og de døde, som væver forældrenes historie sammen med episoder fra Johannes’ liv i en musikalsk prosa, der veksler mellem de tre personers synsvinkler.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogfor 7 måneder siden
    I 1870'erne forvandles Nørrebros mange rabarbermarker til slumkvarterer, og spekulationsbyggeri skyder op over alt. Den unge Johannes er vidne til det hele — spirende ulighed, gadebander i krig og arbejderbevægelsens opstandelse og fald, og han kan ikke lide, hvad han ser.

    Da han benådes fra fængslet, vender han derfor hjem til barndomskvarteret og samler de mange gadebander i den nye bydel, hvor han bliver kendt, elsket og frygtet som Ravnen fra Nørrebro.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogfor 7 år siden
    Butcher's Crossing er fuld af rastløse mænd, der kun tænker på at tjene hurtige penge og bruge dem lige så hurtigt, blandt dem Miller. Han og Andrews bliver venner, og Andrews fascineres af Millers historie om en enorm bisonflok, der kun venter på at blive nedslagtet, godt gemt af vejen i en smuk dal i Rocky Mountains i Colorado. Andrews lader sig overtale til at deltage i — og financiere — en ekspedition, der bringer ham og Miller og to andre mænd langt ind i bjergene, hvor de skal slagte bisonerne, flå dem og bringe skindet tilbage.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogfor 7 måneder siden
    Happy Singh Soni elsker franske film. Dem har han set mange af på YouTube under sin opvækst i en lille landsby i Punjabi, Indien, og som ung mand drømmer han kun om at rejse til det forjættede Europa og realisere sit skuespillertalent. Happy er nemlig fantasifuld og optimistisk og overbevist om, at skæbnen vil ham det bedste, da han kaster sig ud på en lang og strabadserende rejse til sine drømmes mål. Det bringer ham til Italien, hvor han får job på en radisefarm, og mens Happy slås med at tilbagebetale en håbløs gæld, som er prisen for hans rejse, jonglerer han med de barske realiteter som migrantarbejder uden rettigheder og kæmper for at fastholde sine ambitioner.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogfor 8 måneder siden
    Marco Stanley Fogg er forældreløs, tresserbarn, af natur en oplevelsesrejsende, åndelig såvel som legemelig. Moon Palace er hans historie, en roman som strækker sig over tre generationer, fra forrige århundredes begyndelse til de første månelandinger, og som bevæger sig fra Manhattans slugter til det vestlige Amerikas grusomt smukke landskaber.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogfor 8 måneder siden
    "Der var en forfatter, der hed Chinua Achebe, i hvis selskab fængselsmurene faldt ned."
    — Nelson Mandela

    Okonkwo er kendt viden om som en stor bryder og kriger, og han er en af landsbyen Umuofias mest lovende mænd. I modsætning til sin far, som han foragter, er Okonkwo hårdtarbejdende, tapper og stolt, og hans største ambition er at blive en af stammens stormænd. Han har fra et fattigt udgangspunkt langsomt arbejdet sig hen imod dette mål, da sort uheld tvinger ham og hans familie ud i syv års landflygtighed. Da de endelig kan vende hjem til Umuofia, hvor Okonkwo planlægger at tage fat, hvor han slap, har alting forandret sig; engelske missionærer har gjort deres indtog og medbragt britisk administration og retsvæsen. Som følge heraf er stammens ældgamle traditioner og hierarkier i opbrud, og Okonkwo ser magtesløs til, mens alt omkring ham falder fra hinanden.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenUgens lydbogfor 9 måneder siden
    Den unge kvinde Evie drages af vildskaben og sammenholdet blandt en gruppe unge kvinder, der holder til på en ranch i de californiske bjerge. Gruppen ledes af den karismatiske Russell, som kan få pigerne til at gøre alt. Først da det er for sent, indser Evie, at det der foregår, vil få katastrofale konsekvenser.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)