Debut

Som barn ventede han på, at nogen skulle give ham noget at sørge over. Han fantaserede om at blive skilsmissebarn, at få offerets blege, men smukke glød. Det skete bare ikke. Nu er han voksen, hans far er lige død af kræft, og han havde troet, at sorgen ville virke forløsende. At den ville slå ham ud og fylde ham med smukke og stærke følelser. Men sorgen er ikke andet end en lille myg i øret, og i stedet trænger noget andet sig på: Hans mor er pludselig blevet sin egen

Døtreskole er en fortælling om, hvordan piger bliver til — og om det pres og den gave, det er at have livet foran sig. For hvad sker der med de mennesker, ingen længere forventer noget af?

Vilma er lige fyldt 13 år. Krop og identitet er under forandring, og netop som veninder, kærester, fester og musik skal til at være livets nye omdrejningspunkt, får hendes mor konstateret uhelbredelig kræft. Lægerne giver hende 6–48 måneder at leve i. Sammen og hver for sig forsøger datter og mor at leve et så almindeligt liv som muligt, samtidig med at de, som årene går, begge prøver at forholde sig til at skulle miste og mistes.

Om at genskabe minder fra en barndom i Indien og Skandinavien. Om at huske ting gennem dufte og bevægelser, opfinde nye historier fra ruiner. Det er en fortælling fuld af poesi om at skabe fast grund under fødderne, en verden mellem to kyster.

Vita Andersens berømte debutdigtsamling fra 1977. En række fortællende digte om kvinder som ofre for mands— og varesamfundets rollespil i en blanding af råhed og ømhed, letsindighed og depression.

Endnu en ung dansker er flyttet til Etah i Nordvestgrønland. Han kan ikke sproget, kender ikke koderne, men i sin udlejer får han en ven, som introducerer ham til byens elastiske fællesskaber af lokale, fastgroede tilflyttere, flyfriske turister og guides. Han kan lide den stille orden i byen, så da en dansk entreprenør tilbyder at skaffe ham et job som skorstensfejer, slår han til. Først for sent går det op for ham, at han har allieret sig med den forkerte dansker.

Da Sonia er 16 år gammel, laver hun en liste med alle de fyre, hun har kysset. Det er mange. Men kys giver hende ikke længere den bekræftelse, hun søger. Kort efter mister hun sin mødom ved et kikset engangsknald til en ungdomsfest. Den unge mand, der tog hendes mødom, kalder hun nummer 0. Og nu går jagten ind på mere sex, mere bekræftelse, mere omsorg.

Thora, Hugo og August: tre venner, der bruger al deres tid sammen. De hænger på caféer og barer, cykler til Djurgården i sommernatten, møder foråret i Paris. Men under overfladen rører stærke følelser sig og tanker om seksualitet, klasse og kærlighed.

Ungeenheden holder til på femte sal. Her møder vi Lasse, Marie, Waheed, Sara, Hector og den navnløse fortæller. De har alle fået tildelt ophold efter en paragraf i Serviceloven og bor nu i det tidligere plejehjem, der udgør bostedet. Over en lang, varm sommer følger vi de små rutiner og store katastrofer, der tegner de unges hverdag med hinanden, personalet og det psykiatriske system. Alt imens de øver sig i at leve et almindeligt liv: at koge en suppe, at sove om natten, at undgå at dø for egen hånd.

Tenerife, sommeren 2005. Fortælleren og hendes bedste veninde, den frygtløse Isora, har endelig ferie. Den skal som altid tilbringes hjemme i den lille bjerglandsby, afsondret fra havet og solen, for her på skråningen af vulkanen Teide hænger skyerne næsten altid lavt. De voksne har travlt med at gøre rent på hotellerne nede ved kysten, nu hvor der er penge at tjene, og bedstemødrene er for gamle til at være spændende selskab.

De mange korte tekster handler om et ungt menneske med hjertesorg, beskrevet igennem naturvidenskabelige fakta og detaljer, man aldrig har hørt om før. Frøydis Sollid Simonsen er en ung, dansk/norsk forfatter.

Gennem 13 kapitler fortælles der om en 40-årig fraskilt kvindes forsøg på at finde en mand og komme overens med sin skilsmisse. Marie Louise Tüxen debuterede i Hvedekorn i 2013. Hun har lavet natradio på Radio24syv og skriver satire for WulffMorgenthaler. Hun er oprindelig fra Næstved, men nu bosat i København. “Jeg ser mig selv som rytmisk” er hendes debut.

Da sønnen Lille Hund skriver brevet er han sidst i tyverne og finder igennem det en familiehistorie som begyndte før han blev født, i Vietnam. Det bliver en indgang til dele af morens liv, som Lille Hund aldrig har kendt til, og fører til en uforglemmelig indsigt for ham.

MARIA er en roman om de livsvalg, vi træffer i feltet mellem ungdom, familie og karriere, og hvordan de former os som mennesker.

Vi følger to kvinder på deres 40-års fødselsdag, deres tanker om den runde dag og de uundgåelige og svære beslutninger, de hver især står overfor.

For denne morgen afleverer Maria og Maria deres børn i institutioner og går en uvis fremtid i møde. Den ene Maria har netop fundet ud af, at hendes mand er hende utro. Den anden Maria er lige blevet degraderet fra sin høje stilling og kan ikke finde ud af at fortælle det til sin mand, som netop beundrer hende så meget for hendes succes.

Skal de håbe på det bedste, eller skal de satse alt og tage konsekvenserne af de valg, de træffer? På én dag udfoldes det panorama af håb, erindringer, nederlag og fortrængninger, som tilsammen har udgjort deres liv indtil nu.

S er kærlighedshistorien om Helene og Sammi og om kærligheden til stoffer, om hustleren Mona, den utilregnelige Ron og pusheren Mor, og om at ville slå familiehunden ihjel og drømme om at blive guldsmed, selvom man er indbrudstyv.

Hanne-Vibeke Holsts debuterede som forfatter i 1980 med denne ungdomsroman om Maja.

New York City, 1976. Byen forbereder sig på nytårsaften. I Hell’s Kitchen aflyser William Hamilton-Sweeney sine nytårsplaner med kæresten Mercer.
På Lower East Side mødes teenagerne Charlie og Samantha til punkkoncert. På Upper West Side er Regan Hamilton-Sweeney netop ankommet til familiens store gallafest for New Yorks rige og magtfulde elite.

Seebergs mærkværdige debutroman Bipersonerne (1956) blev afvist på både Gyldendal og Schønbergs og Hans Reitzels forlag. Hvorfor vides ikke, men romanens uheroiske syn på modstandskampen og dens forfatters ophold i Nazityskland under krigen kan have virket provokerende.

Leonora Christina Skovs romandebut fra 2003.
Bogen giver et indblik i en kvindelig jeg-fortællers dybt personlige skildring af oplevelsen af, at ens identitet er i opløsning. Virkelighed og drømmeagtige sekvenser blandes i et væld af fortid og nutid, der giver læseren et råt indblik i kvindens liv og følelser.

Sissel-Jo Gazan debuterede i 1995 som 21-årig med romanen »Når man kysser i august. Weekendavisens anmelder skrev blandt andet at bogen "lovede godt, for det kommende forfatterskab," og det kan man vel kun give anmelder ret i!

Debutromanen fortæller eventyret om, hvordan Aprils forældre fandt hinanden, og det hele begyndte. Og om de to drengebørns uventede opdukken, om Miss Matties og hendes lysekrone, om træskærere og historiefortællere, om folkene i byen og deres magiske øjeblikke. Men også om planlægning og tilfældigheder, skæbne og magtesløshed. Og først og fremmest historien om April Sommer, der blev født i maj.