Panglao, Filippinerne.
På den filippinske ø ligger et lille stykke Danmark. Icebear hedder baren, Bjarne hedder ejeren. Han er egentlig VVS’er fra Vamdrup ved Kongeåen, far til Dennis, Kenneth og René. For René, hans ældste søn og mulige arving til det filippinske barrige, hedder han kun en ting: Don Bjarno, og han er og bliver et mysterium.
Bjarne fra Vamdrup kan tæve rockere og tømme fadølsankre. Han lærer den unge René at score kvinder, og han lærer ham, at man må være kold for at klare sig gennem tilværelsen. Måske er det derfor, han efter skilsmissen fra Renés mor aldrig er til stede; altid på farten, altid lige flyttet ud af en lejlighed, pludselig bosat på Thule-basen og så, da han bliver træt af skandinavisk middelmådighed, hotelejer på Filippinerne.