bookmate game

Debut

Bookmate
22Bøger7Følgere
En samling debutromaner. Nogle er kendte og andre måske mindre kendte og endda en smule overraskende.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutsidste måned
    "En medrivende fortælling om at bevare magten over sit eget liv, om faderskab, venskab og livslang kærlighed. En roman der vil berøre alle."
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutfor 2 år siden
    Mother Earth er et højhus i København. Et klimaneutralt prestigebyggeri med et budget på 12 milliarder kroner, beklædt med nænsomt fældet canadisk cedertræ. Men hvem råber egentlig op, hvis det viser sig, at fundamentet er fyldt med affaldstræ, flamingo og bøjede søm?

    Den unge fuldmægtig Andreas Hahnemann er primært opsat på at leve op til andres forventninger, mens forvaltningschef Liselotte Høgsberg forsøger at balancere de politiske krav med kaos på hjemmefronten. Ingeniør Claus Carstensen har bare ufatteligt ondt i sit knæ og venter bare på pensionen. "Mother Earth" er en sort samfundssatire om forfængelighed, fupmageri og menneskelige fejl. Og om rodet, der opstår, når idealer skal realiseres i en mudret virkelighed.

    Om forfatteren:
    Alexander Rich Henningsen er født i 1992 i Svendborg. Han er uddannet sociolog fra Københavns Universitet og arbejder til daglig som redaktør på magasinet ATLAS. Han bor med sin kæreste og datter i en treetagers bygning i Brønshøj. "Mother Earth" er hans skønlitterære debut.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutfor 2 år siden
    Som barn ventede han på, at nogen skulle give ham noget at sørge over. Han fantaserede om at blive skilsmissebarn, at få offerets blege, men smukke glød. Det skete bare ikke. Nu er han voksen, hans far er lige død af kræft, og han havde troet, at sorgen ville virke forløsende. At den ville slå ham ud og fylde ham med smukke og stærke følelser. Men sorgen er ikke andet end en lille myg i øret, og i stedet trænger noget andet sig på: Hans mor er pludselig blevet sin egen.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutfor 3 år siden
    Lige efter Lineas studentereksamen dør hendes far, og nu kastes den 20-årige kvinde ud i sit livs første krise. Hele hverdagen ændrer sig med ét slag, og hun kæmper for at finde sin plads i tilværelsen og sin egen identitet. Hun tumler gennem livet uden at vide, hvor hun er på vej hen, og ender til sidst i et rumænsk kloster. Måske er det her i klostrets stilhed, at hun kan finde roen til at lære sig selv bedre at kende, inden hun kan vende tilbage til sin tilværelse igen.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutfor 3 år siden
    Francoise Sagans udgav sin debutroman Bonjour Tristesse som 18-årig i 1954 til ramaskrig ikke bare i Frankrig, men verden over. Den sensuelle og dekadente roman var en tvetydig hyldest til den seksuelle frigørelse og historien om en fremmelig pige, der på en gang ved for meget og for lidt om den omverden, hun forsøger at kontrollere.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutfor 4 år siden
    Kirsten Thorups barske romandebut handler om fremmedgjorte voksne og fortabte børn. Den giver et suverænt portræt og en revolutionerende karikatur af kvinderollens aspekter, samtidig med at den er solidarisk med kvindeligjed og menneskelighed.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutfor 4 år siden
    Endnu en ung dansker er flyttet til Etah i Nordvestgrønland. Han kan ikke sproget, kender ikke koderne, men i sin udlejer får han en ven, som introducerer ham til byens elastiske fællesskaber af lokale, fastgroede tilflyttere, flyfriske turister og guides. Han kan lide den stille orden i byen, så da en dansk entreprenør tilbyder at skaffe ham et job som skorstensfejer, slår han til. Først for sent går det op for ham, at han har allieret sig med den forkerte dansker.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutfor 4 år siden
    Da Sonia er 16 år gammel, laver hun en liste med alle de fyre, hun har kysset. Det er mange. Men kys giver hende ikke længere den bekræftelse, hun søger. Kort efter mister hun sin mødom ved et kikset engangsknald til en ungdomsfest. Den unge mand, der tog hendes mødom, kalder hun nummer 0. Og nu går jagten ind på mere sex, mere bekræftelse, mere omsorg.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutfor 4 år siden
    S er kærlighedshistorien om Helene og Sammi og om kærligheden til stoffer, om hustleren Mona, den utilregnelige Ron og pusheren Mor, og om at ville slå familiehunden ihjel og drømme om at blive guldsmed, selvom man er indbrudstyv.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutfor 4 år siden
    Thora, Hugo og August: tre venner, der bruger al deres tid sammen. De hænger på caféer og barer, cykler til Djurgården i sommernatten, møder foråret i Paris. Men under overfladen rører stærke følelser sig og tanker om seksualitet, klasse og kærlighed.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutfor 4 år siden
    Tenerife, sommeren 2005. Fortælleren og hendes bedste veninde, den frygtløse Isora, har endelig ferie. Den skal som altid tilbringes hjemme i den lille bjerglandsby, afsondret fra havet og solen, for her på skråningen af vulkanen Teide hænger skyerne næsten altid lavt. De voksne har travlt med at gøre rent på hotellerne nede ved kysten, nu hvor der er penge at tjene, og bedstemødrene er for gamle til at være spændende selskab.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutfor 4 år siden
    Et vidnesbyrd om en fejlbarlig, men unægtelig kærlighed mellem en enlig mor og hendes søn, og samtidig er det en fortælling om klasse, maskulinitet og transnationalitet i et moderne USA. Afhængighed, vold, medmenneskelighed og ømhed, alle er de at finde i denne roman om styrken i at fortælle sin egen historie og det udslettende i ikke at blive hørt.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutfor 4 år siden
    Seebergs mærkværdige debutroman Bipersonerne (1956) blev afvist på både Gyldendal og Schønbergs og Hans Reitzels forlag. Hvorfor vides ikke, men romanens uheroiske syn på modstandskampen og dens forfatters ophold i Nazityskland under krigen kan have virket provokerende.
  • ikke tilgængelig
  • Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutfor 4 år siden
    Leonora Christina Skovs romandebut fra 2003.
    Bogen giver et indblik i en kvindelig jeg-fortællers dybt personlige skildring af oplevelsen af, at ens identitet er i opløsning. Virkelighed og drømmeagtige sekvenser blandes i et væld af fortid og nutid, der giver læseren et råt indblik i kvindens liv og følelser.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutfor 4 år siden
    Sissel-Jo Gazan debuterede i 1995 som 21-årig med romanen »Når man kysser i august. Weekendavisens anmelder skrev blandt andet at bogen "lovede godt, for det kommende forfatterskab," og det kan man vel kun give anmelder ret i!

    Debutromanen fortæller eventyret om, hvordan Aprils forældre fandt hinanden, og det hele begyndte. Og om de to drengebørns uventede opdukken, om Miss Matties og hendes lysekrone, om træskærere og historiefortællere, om folkene i byen og deres magiske øjeblikke. Men også om planlægning og tilfældigheder, skæbne og magtesløshed. Og først og fremmest historien om April Sommer, der blev født i maj.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutfor 4 år siden
    Anna Grues debutroman fra 2005 — før krimiserien om den skaldede detektiv, Dan Sommerdahl.

    I en ejendom på Østerbro passer viceværtens kone, Jytte Svendløv, de ferierende beboeres blomster og kæledyr mod en beskeden betaling. En ordning, som hendes kunder er glade for — bortset fra de af dem, som på længere sigt kommer til at betale lidt mere, end de havde regnet med. Jytte er nemlig også pengeafpresser. Ikke i millionklassen — bare lige til dagen og vejen og en rejse sydpå i ny og næ: 5.000 kr. hist og 20.000 kr. pist … Det bliver til penge alt sammen, tænker hun og tænder endnu én af sine evindelige smøger.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutfor 4 år siden
    Vi er i Vermont, hvor de rige og succesfulde bor. Da den aspirerende 19-årige Richard Papen begynder her på college, åbner der sig en fremmedartet verden med overmodig leg med rusmidler og ritualer, iscenesat af en karismatisk lærer.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutfor 4 år siden
    Vita Andersens berømte debut-digtsamling fra 1977.
    En række fortællende digte om kvinder som ofre for mands— og varesamfundets rollespil i en blanding af råhed og ømhed, letsindighed og depression.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutfor 4 år siden
    I begyndelsen af 80'erne var de uadskillelige. Isabel, Pernille, Solveig og Mette. Fire unge kvinder med drømmene i behold og fulde af forventning til fremtiden. Vidt forskellige, men med troen på at venskabet ville vare evigt. Siden gled de fra hinanden.

    År senere fører Solveigs pludselige død Isabel, Pernille og Mette sammen igen. Lyse, glade, begavede Solveig har taget sit eget liv. Hvorfor? Skyldfølelsen nager og tvinger de tre resterende medlemmer af De frie kvinders klub til at prøve at finde en mening, en forklaring.
    Bookmatetilføjede en lydbog til boghyldenDebutfor 4 år siden
    Uhellige alliancer er Leif Davidsens forfatterdebut fra 1984. Romanen foregår i Baskerlandet, hvor en ung dansk kvinde er blevet dræbt under et ETA-attentat. Hendes mand, Poul, tager til Spanien for at hente kisten og drages ufrivilligt ind i politiske intriger, der involverer både baskiske frihedskæmpere, den spanske regering, civilgardister og fascistisk infiltreret politi.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)