Milgram undersøgte problemet ved hjælp af en slags kædebreve. Han brugte navnene på 160 tilfældigt valgte personer i Omaha, Nebraska og sendte hver af dem et brev. Brevet indeholdt navn og adresse på en børsmægler, der arbejdede i Boston og privat boede i Sharon, Massachusetts. Hver af de tilfældigt valgte personer i Omaha blev nu bedt om at forsyne brevet med sit eget navn og så videresende det til en ven eller bekendt, om hvem man formodede, at han eller hun kendte én, der måske var ”tættere” på børsmægleren. Hvis man for eksempel boede i Omaha og havde en fætter på Boston-kanten, kunne man sende brevet til ham, for selv om fætteren ikke personligt skulle kende børsmægleren, var det ret sandsynligt, at brevet ville nå ham igennem to, tre eller fire led. Tanken var, at når brevet endelig nåede frem til børsmægleren, kunne Milgram kigge på listen over dem, det undervejs havde passeret, og på den måde finde ud af, hvor tæt forbundet en tilfældigt valgt person i én del af landet var med en anden i en helt anden del af landet. Han opdagede, at de fleste breve nåede børsmægleren igennem fem eller seks led. Eksperimentet har givet anledning til begrebet de seks separationsled (”six degrees of separation”).15
I dag er begrebet så velkendt, at det er svært at forstå, hvor overraskende Milgrams opdagelse var. De fleste har ikke en specielt bred og forskelligartet flok af venner. I en velkendt undersøgelse bad en gruppe psykologer folk i Dyckham, som er et kommunalt boligkompleks på det nordlige Manhattan, om at sætte navn på deres nærmeste ven i det pågældende boligkompleks. Resultatet var, at 88 pct. af vennerne boede i samme boligblok og halvdelen på samme etage som den, der blev spurgt. I almindelighed vælger folk venner, med hvem de deler alder og etnisk baggrund, men hvis vennen bor på samme etage, bliver alder og etnisk baggrund langt mindre væsentlig: nærhed overvinder lighed. En anden undersøgelse drejede sig om studerende på University of Utah, og af den fremgår, at hvis man spørger én, hvorfor en anden er hans ven, vil han svare, at de deler holdninger. Men hvis man virkelig udspørger de to om deres holdninger, viser det sig, at det faktisk er aktiviteter, de har fælles. I samme grad som vi er venner med folk, der ligner os, er vi venner med dem, vi foretager os noget sammen med. Vi leder med andre ord ikke efter venner. Vi knytter os til folk, der befinder sig i samme lille, fysiske område, som vi selv gør