garagebygning, der var blevet ombygget til to nydelige lejligheder

Husk at sprogets første regel er at bruge det første ord, der falder dig ind, hvis det er rammende og farverigt. Hvis du tøver og grunder over det, vil du finde på et andet ord – selvfølgelig vil du det, der er altid et andet ord – men det vil formentlig ikke være så godt som det første, eller så tæt på det, du virkelig mener.

Der findes to typer verber, aktive og passive. Med et aktivt verbum gør grundleddet i sætningen noget. Med et passivt verbum bliver der gjort noget med sætningens grundled. Grundleddet lader det bare ske. Du bør undgå den passive form. Det er ikke kun mig, der siger det; du kan finde det samme råd i The Elements of Style.
De herrer Strunk og White gør sig ingen spekulationer over, hvorfor så mange forfattere føler sig tiltrukket af passive verber, men det er jeg villig til; jeg tror, at forsagte forfattere kan lide dem af samme grund, som forsagte elskere kan lide passive partnere. Den passive stemme er tryg. Der er ingen besværlig handling at slås med; grundleddet skal bare lukke øjnene og tænke på England, med en lettere omskrivning af dronning Victorias ord.