Forstå din søvn

Det vil altså sige, at hvis man undgår at spise for sent, så sover man bedre. Men hvad er for sent?

Mens sult altså ikke er godt for søvnen, er det omvendt heller ikke godt at spise for sent på dagen

Spise eller sove

Det er de hypocretinproducerende nerveceller. De sidder i hypothalamus og spiller en central rolle for søvnreguleringen.

indflydelse på humøret og følelserne,

bevægelsesmønstre, kropstemperatur og smerteopfattels

Serotonin er det signalstof i hjernen, der forbindes med lykke og velbefindende

Dopamin er også det stof, der øges i hjernen af de fleste misbrugsstoffer, og VTA spiller en vigtig rolle, når man bliver afhængig af noget. Her tænker jeg selvfølgelig på ulovlige stoffer og cigaretter, men også på computerspil, skrabelodder, tv-serier og små spil på telefoner og iPads

Noradrenalin har lidt samme rolle som adrenalin, men noradrenalin bliver især produceret i hjernen og mindre i binyrerne.

Kortisol er lidt langsommere om at blive frigivet og står også for de lidt mindre akutte ting som at sørge for optimal væskebalance (ved at dæmpe tåre- og spytproduktion) og blodtryk. Det sørger også for, at fedtsyrer fra kroppens lagre bliver gjort tilgængelige som ekstra energi, hvis sukkeret skulle blive brugt op

stille. Et heftigt vækkeur giver et chok og giver dermed LC et ordentligt spark

Når det kommer til søvn, er stress og den medfølgende aktivitet i LC meget dårlig

De processer, kortisol undertrykker, har du ikke lyst til at undvære alt for længe.

Samtidig lægger kortisol en dæmper på de ting, der ikke lige er vigtige i overlevelsesøjeblikket, såsom at parre sig, bekæmpe infektioner, fordøje mad og vokse

Adrenalin giver den akutte reaktion, som alle kender: Pulsen stiger, åndedrættet bliver hurtigere, musklerne spændes, du sveder. Samtidig frigives der energi i form af sukker fra kroppens lagre, så du er klar til kamp eller flugt. Blodet bliver også omdirigeret fra de mindre vigtige områder (fx kinderne, der bliver helt blege) til de mere vigtige områder, som musklerne.

Når man bagefter sover dyb søvn, vil alle synapserne skrumpe en lille smule, uanset hvor store de er i forvejen. Resultatet er, at de synapser, der har vokset sig store og stærke og bruges til at huske vigtige ting, bliver ved med at være størst

eg fortalte i kapitel 4 om, hvordan stress og motivation er mestre i at holde dig vågen, og netop disse ting vil blive stimuleret af det, du ser på skærmen

Hvad angår støj, er det næppe overraskende, at det kan forstyrre søvnen. Det er dog individuelt, hvor meget det betyder. Her snakker jeg ikke om elektromagnetisk støj, som også er det, der kaldes stråling fra mobiltelefoner

Jeg skal ikke udelukke, at det for nogen kan fungere fint med en skærm i soveværelset, og jeg kan også godt se hyggen i at sidde i sengen og se en god film. Men det kræver god selvdisciplin. Du er oppe mod belønningssystemet, som er mesteren i den ædle kunst at give dig lyst til at se et afsnit mere og samtidig holde dig vågen. Og belønningssystemet er ligeglad med, om du får nok søvn. Det holder dig vågen, uanset hvad resten af hjernen måtte synes om det

Det viste sig, at skærmlæsningen rykkede på deres døgnrytme med samlet 1,5 time over de 5 dage, mens den almindelige bog ikke havde nogen effekt. Effekten af skærmlyset på søvnen var, at de faldt senere i søvn og sov mindre REM-søvn. De var også mere friske om aftenen og mere trætte om morgenen