Nakanos genbrugsbutik
- Copyrightindehaver
- Politikens Forlag
- Oprindeligt udgivet
- 2020
- Udgivelsesår
- 2020
- Forlag
- JP/Politikens Forlag, C & K
- Oversætter
- Mette Holm
Vurderinger
- Mette Østerdalhar delt en vurderingfor 3 år siden
👍Værd at læseSkøn og stille personudvikling
- Trine Kirkegaardhar delt en vurderingfor 3 år siden
👍Værd at læseStille og hyggelig
- Anne Poulsenhar delt en vurderingfor 4 år siden
👍Værd at læse🎯LæseværdigDer er en helt speciel stemning over japanske bøger og deres historier. Det samme gælder for "Nakanos genbrugsbutik". Den er speciel, har en sjov tør humor og så er den også lidt mystisk. Jeg kunne rigtig god lide at læse om genbrugsbutikken og dens fire ansatte, der har fire vidt forskellige personligheder. De bliver alle beskrevet på en lidt tør humoristisk facon, der får en til både at fnise for sig selv og enkelte gange grine højt.
Bogens fortælling er meget stille og rolig. Man kommer til at holde af personerne og ønsker dem det bedste. Selve budskabet med bogen var for mig måske knap så tydelig, men det gjorde mig ikke så meget, fordi jeg alligevel kunne lide handlingen og at følge genbrugsbutikkens fire ansatte.
Citater
- Paul Char citeretfor 3 år siden
Jeg ved ikke hvorfor, men pludselig gik det op for mig, at jeg var forelsket i ham. Det var den følelse, jeg så længe havde undertrykt, fordi han ikke længere tog telefonen, når jeg ringede. Jeg var forelsket som et andet fjols, tænkte jeg. Det er dumt at forelske sig, tænkte jeg.
„Kunne du ikke godt tage telefonen?“
Takeo svarede ikke.
„Jeg kan godt lide dig, Takeo.“
Takeo svarede ikke.
„Kan du ikke lide mig mere?“
Takeo svarede ikke. - Paul Char citeretfor 3 år sidenOrdene strømmede uophørligt ud af munden på hende som vand fra en glasklar kilde dybt inde i skoven. Og pludselig mærkede jeg tårerne pible frem. Det var ikke, fordi jeg egentlig græd, det var mere, som om tårerne kom helt af sig selv.
Frøken Masayos stemme virkede på en eller anden måde trøstende. Jamen dog, Hitomi-skat, hvad sker der? hørte jeg hende sige, mens tårerne dryppede og dryppede ned på mine knæ. Det var så dejligt; følelsen mindede mig om et eller andet. Nå ja, det var ligesom, når man vågnede op med slemme tømmermænd og ikke kunne kaste op, men så pludselig kunne kaste op alligevel. - Paul Char citeretfor 3 år sidenJeg prøvede atter og atter at forestille mig de situationer, han kunne befinde sig i, når han ikke tog sin mobiltelefon.
Måske skulle han lige til at trykke på svarknappen, men hans finger var fedtet, fordi han var i færd med at spise en cremebolle (han havde en dag fortalt mig, at han foretrak boller med cremefyld), og så gled den på knappen og kom til at afbryde opkaldet i stedet for at svare
