Bøger
Birthe Overby Hald

Husmodermad – Kom godt i gang med at spise mere grønt

Det kræver ikke de store gastronomiske forudsætninger, store armbevægelser eller et væld af forskellige ingredienser at lave sin egen varierede, gode velsmagende hverdagsmad med masser af grøntsager.

Tilberedning af hverdagsmad er et håndværk. Et håndværk, som fuldtidshusmødrene mestrede. I Husmodermad — kom godt i gang med at spise mere grønt giver Birthe Overby Hald nogle bud på, hvordan man kan tilberede sin egen mad ud fra husmoderprincippet, hvor det er smagen frem for udseendet, der er i fokus, uanset om man er til frikadeller med grønsagsgratin eller musaka.

Endvidere giver Husmodermad — kom godt i gang med at spise mere grønt inspiration til, hvordan man kan få et lettere liv og undgå et overfyldt køleskab og en tom pengepung.

Uddrag af bogen

Røsti er en grønsagsvariant af frikadeller og tilberedes på samme måde. Forskellen er grundlæggende, at man anvender revne rodfrugter i stedet for hakket kød. Jeg laver oftest røsti af knoldselleri, kartofler og løg, men alle rodfrugter kan bruges. Laves røsti med rødbeder, får de en særdeles smuk farve. De opskrifter, som jeg har læst, anvender rå grøntsager, som rives, hvorefter vandet skal presses ud igennem et klæde. Det er lidt for besværligt for mig, så jeg koger altid grøntsagerne, inden jeg river dem, hvilket betyder, at man ikke behøver vride vandet fra. Hvis man vil tilsætte rødbeder i sine røsti, skal de koges med skrællen på for ikke at miste den flotte farve.

Det tager lang tid at koge rødbeder, men hvis man sylter rødbeder og har en enkelt kogt rødbede i overskud, er det oplagt at rive den og bruge i røsti.

Om forfatteren

Birthe Overby Hald er født i Horsens og bosiddende i Aarhus. Hun er uddannet cand.mag. og opvokset i en familie, hvor faderen var selvstændig håndværker, og moderen var hjemmegående husmor. Birthe Overby Hald er desuden forfatter til bogen Husmoderøkonomi — økonomi, synlighed og valg.
60 trykte sider
Copyrightindehaver
Forlaget Mellemgaard
Oprindeligt udgivet
2021
Udgivelsesår
2021
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)