Citater fra »Sluk« af Imran Rashid

Derudover har smartphonen med ét gjort menneskehjernen til et digitalt knudepunkt, fordi vi nu er direkte forbundet til millioner af andre mennesker.
af de mere oversete, men særdeles kritiske elementer, er den enorme datamængde, som vi mennesker afgiver til de store it-virksomheder gennem vores digitale adfærd. En datamængde, der giver dem en helt unik indsigt i vores liv, og som med skræmmende præcision kan anvendes til at forudsige vores adfærd.
Nu er det teknologien, der bruger mennesket.
Hjernen bør derfor betragtes som et organ, der vedvarende skal trænes, lidt som en muskel.
Med det udgangspunkt er behovsmodellen i nyere tid forsøgt nyfortolket
Den såkaldte behovspyramide er udviklet i 1943 af den russisk-amerikanske psykolog Abraham Maslow
behov for at knytte forbindelser til andre især blevet synliggjort gennem væksten i sociale medier i løbet af det seneste årti.
Oplever vi, at en adfærd fører til en given belønning, lærer dopamin-frigørelsen i hjernen os, at vi netop har udført en ønskværdig handling, som bør gentages.
Hjernen er i stand til at forme sig efter de påvirkninger, vi udsætter den for. Det, vi gør meget af, og som udløser dopamin, får vi lyst til at gøre endnu mere af. Det gælder jagten på Facebook-likes, fotodeling på Instagram eller tjek af nyheder.
Eller sagt på en anden måde: Smartphones tillod disse mennesker at dyrke deres dovenskab på bekostning af aktiv brug af hjernen.
Men får man så lige så meget ud af digitale relationer som af de virkelige? Det er der også blevet forsket i. En undersøgelse konkluderede, at digital empati i form af en emoji kun er en sjettedel så effektiv til at få modtageren til at føle sig trøstet som et kram i den virkelige verden. Studiet rapporterede dog ikke, om seks emojier ad gangen øger effekten ...
Apropos kram fandt man i et andet forsøg blandt studerende fra Pennsylvania State University, at man ved at give eller modtage kram til og fra andre mennesker minimum fem gange dagligt i fire uger ville opleve markant mere glæde end en kontrolgruppe.
Således aktiveres dopaminsystemet af forventede belønninger og påvirker derigennem en stor del af vores daglige adfærd. Oplever vi, at en adfærd fører til en given belønning, lærer dopamin-frigørelsen i hjernen os, at vi netop har udført en ønskværdig handling, som bør gentages.
Det har dermed stor betydning for motivation, lyst, afhængighed og opmærksomhed.
Den opmærksomme læser vil måske her overveje, om det modsatte fænomen så også gør sig gældende. Altså om for lidt brug af for eksempel den orienteringssans, som de fleste mennesker i dag har outsourcet til smartphonen, i virkeligheden kan medføre, at de relevante hjernecentre visner? Og ja, det er lige præcis, hvad det kan betyde.
Hjernen har en særlig evne til konstant at ændre og omlægge sine netværksmønstre, og denne evne omtales som nævnt som plasticitet.
Det næste, der tikker ind på din smartphone, dit smartwatch, din iPad eller din computer, kan således være den vigtigste besked i din karriere, dit forhold eller en vigtig besked fra dit barn eller kollega. Eller også er det bare endnu en spam-mail eller kattevideo fra Facebook – eller dit køleskab, der fortæller dig, at mælken er sur. Du ved det bare først efter, at du har tjekket, hvad det var. Måske op til 150 gange om dagen. Behovet for bevidst at kunne sortere, frasortere, filtrere, udvælge og fravælge de informationer, der når vores hjerner, er altså enormt.
Deres egen fornemmelse var, at de havde anvendt telefonen i omegnen af 40 gange dagligt, hvilket lå meget langt fra virkeligheden. De tjekkede nemlig deres telefoner cirka 85 gange dagligt eller svarende til cirka fem timers smartphoneforbrug i løbet af en dag. Andre nyere undersøgelser har vist, at unge tjekker deres telefon helt op til 150 gange dagligt. Det er vildt.
Det handler nemlig ikke længere om den information, der flyder ind og ud af den, men lige så meget om, hvor integreret den er blevet i vores måde at se og opleve verden på.
Man kan da bare slukke for telefonen, hvis man føler, at det er for meget, kunne indvendingen lyde. Og ja, det ville være en mulighed, hvis mennesker dagen igennem var 100 procent bevidste om deres handlinger og i fuld kontrol.
er også klart, at denne udvikling nemt kan give anledning til bekymring blandt læger, fordi den på mange måder udgør et globalt eksperiment med den menneskelige hjerne, der er uden fortilfælde. Vi ved simpelthen ikke, hvad det gør ved os, at vi på så relativt kort tid så massivt ændrer adfærd. For at sætte det lidt i perspektiv kan man sige, at hvis de sidste 100.000 år var et helt døgn, svarer det altså til, at vi blot har haft smartphones i lidt over 8 sekunder.
Denne forretningsmæssige genistreg har skabt et nærmest ubrydeligt økosystem og desuden fået den konsekvens, at flere og flere mennesker op gennem årene har fået dækket flere og flere behov via deres telefoner. Dermed er tilhørsforholdet og anvendeligheden af smartphonen vokset yderligere.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)