Citater fra »Sluk« af Imran Rashid

Derudover har smartphonen med ét gjort menneskehjernen til et digitalt knudepunkt, fordi vi nu er direkte forbundet til millioner af andre mennesker.
Faktisk er netop tydeliggørelsen eller ’mærkningen’ af følelser et af de psykologiske redskaber, der kan bidrage til en langt bedre håndtering af følelser og især, hvordan de påvirker en. I flere forsøg har det nemlig vist sig, at såfremt man prøver at håndtere negative følelser gennem simpel undertrykkelse, så lykkes undertrykkelsen sjældent. En af de strategier, der har bedst effekt på følelseshåndtering er at markere følelsen med et ord eller en beskrivelse. Denne indsats aktiverer nemlig ens pandelap, hvorved følelsen lettere kan arkiveres og bearbejdes efterfølgende.
se tegnefilm på en iPad.
Eller sagt på en anden måde: Din ros er med til at bestemme, om barnets dopamin skal udløses nu og her eller gennem vedholdenhed. Senest har et nyt studie fra et hold hollandske forskere i øvrigt påvist, at måden, vi roser børn på helt ned til 1-3 år, kan påvirke deres tilgang til fejl, nederlag og udfordringer fem år senere. Helt små børn, der bliver rost for deres indsats, får ganske enkelt et mere positivt syn på udfordringer og en større tro på, at de kan lære noget nyt og svært, hvis bare de arbejder for det.
Dette forsøg fortæller os noget meget vigtigt om begrebet behovskontrol, nemlig betydningen af at overholde løfter til børn. Mister de først troen på, at man holder ord, så kan deres tillid til, at det kan betale sig at vente, lige så stille blive undermineret. Samtidig er der en ret vigtig pointe knyttet til, at man belønner børn for det, man gerne vil fremme – og ikke produktet. Rosen for en flot tegning bør derfor overvejende gives til det mindre barn for den umage, barnet har gjort sig, samt den tid, det har brugt på tegningen for derved at skabe sammenhæng mellem belønning og det at gøre sig umage. Det vil styrke barnets evne til at blive ved i længere tid og modstå de konstante impulser til at lave noget andet, der er sjovere og lettere at bruge tid på, som for eksempel at
dre du forstår mekanismerne bag motivation, jo større indsigt har du i dig selv, og jo bedre kan du modstå distraktioner fra for eksempel Facebook og smartphones
der frem mod 2019 vil være en forventet vækst i brugerantallet, så det når op på 2,6 milliarder

Det faktiske tal i slutningen af 2019 er vist 3,3 mia

nemlig deres telefoner cirka 85 gange dagligt
Deres egen fornemmelse var, at de havde anvendt telefonen i omegnen af 40 gange dagligt, hvilket lå meget langt fra virkeligheden. De tjekkede
Man kan da bare slukke for telefonen, hvis man føler, at det er for meget, kunne indvendingen lyde. Og ja, det ville være en mulighed, hvis mennesker dagen igennem var 100 procent bevidste om deres handlinger og i fuld kontrol. Desværre viser forskningen, at den menneskelige selvindsigt lader til at være temmelig overvurderet.
er ikke forkert at konstatere, at vores afhængighed af det lokkende stykke teknologi stikker langt dybere, end vi tror. Det handler nemlig ikke længere om den information, der flyder ind og ud af den, men lige så meget om, hvor integreret den er blevet i vores måde at se og opleve verden på.
datamængde, der giver dem en helt unik indsigt i vores liv, og som med skræmmende præcision kan anvendes til at forudsige vores adfærd. Google ved for eksempel, hvad mennesker søger efter på internettet, Facebook kender menneskers indbyrdes relationer og interesser, og Amazon ved, hvad vi køber online. Ved blandt andet at koble disse data sammen med annoncering eller salg har disse firmaer skabt sig forretningsmodeller, som giver dem en magt ganske ulig andre aktørers

Vigtigt

af de mere oversete, men særdeles kritiske elementer, er den enorme datamængde, som vi mennesker afgiver til de store it-virksomheder gennem vores digitale adfærd. En datamængde, der giver dem en helt unik indsigt i vores liv, og som med skræmmende præcision kan anvendes til at forudsige vores adfærd.
Nu er det teknologien, der bruger mennesket.
Hjernen bør derfor betragtes som et organ, der vedvarende skal trænes, lidt som en muskel.
Med det udgangspunkt er behovsmodellen i nyere tid forsøgt nyfortolket
Den såkaldte behovspyramide er udviklet i 1943 af den russisk-amerikanske psykolog Abraham Maslow
behov for at knytte forbindelser til andre især blevet synliggjort gennem væksten i sociale medier i løbet af det seneste årti.
Oplever vi, at en adfærd fører til en given belønning, lærer dopamin-frigørelsen i hjernen os, at vi netop har udført en ønskværdig handling, som bør gentages.
Hjernen er i stand til at forme sig efter de påvirkninger, vi udsætter den for. Det, vi gør meget af, og som udløser dopamin, får vi lyst til at gøre endnu mere af. Det gælder jagten på Facebook-likes, fotodeling på Instagram eller tjek af nyheder.
Eller sagt på en anden måde: Smartphones tillod disse mennesker at dyrke deres dovenskab på bekostning af aktiv brug af hjernen.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)