Michel Houellebecq

Platform

En roman om racisme, sexturisme og hensynsløs konsumerisme.

Michel er 40 år, ansat i kulturministeriet og tilbringer fritiden med fjernsyn, færdigmad og peep-shows. Da hans far dør, beslutter han sig for at købe en pakkerejse til Thailand. Her møder han kvinden Valérie, som har en lederstilling i rejsebranchen.

Michel og Valérie oplever en kærlighedshistorie mod alle odds, og med afsæt i deres eget ekspanderede sexliv, deres oplevelser med parisiske sexklubber, partnerbytte og cubanske prostituerede opbygger Michel og Valérie et succesrigt rejseselskab for sexturisme — et koncept, som på én gang skal redde den stagnerende rejseindustri og afhjælpe det moderne vestlige menneskes ensomhed.

En flot genudgivelse af Michel Houllebecqs opsigtsvækkende og provokerende roman fra 2003.

Pressen skriver:

»I lige linje fra mesteren Celine er Houellebecq en ærkefransk forfatter, der formår at forene det dybsindige og samfundskritiske med det profane, pornografiske og politisk ukorrekte […] stor, vigtig og rystende samfundslitteratur.«
****** — Henrik List, Berlingske

»Racisme, sexturisme, globalisering og islamisk terror rettet mod vestlig promiskuitet. Alle tidens hedeste debatemner i en uafrystelig, eksistentielt sortsynet og pornografisk roman.«
Politiken
327 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2016
Udgivelsesår
2016

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

    Jesper Pedersenhar delt en vurderingsidste år
    🚀Opslugende

    Min ynglingsbog af MH

Citater

    Martin Olesenhar citeretfor 2 år siden
    Libération offentliggjorde på forsiden et billede af de hjemsendte overlevende ved deres ankomst til lufthavnen i Roissy under overskriften: ‘ER DE VIRKELIG OFRE?’ I sin leder anklagede Jérôme Dupuy den thailandske regering for dens overbærenhed med prostitution og narkohandel såvel som for dens gentagne krænkelser af demokratiet. Og Paris-Match kom med en komplet beretning om rædselsnatten under overskriften: ‘BLODBAD PÅ KRABI’. Det var lykkedes dem at skaffe sig fotos, sandt at sige af en temmelig dårlig kvalitet – i sort-hvid fotokopi og sendt per fax, det kunne have været omtrent hvem som helst, man kunne dårligt se at det var menneskekroppe. Samtidig trykte de en sexturists bekendelser – han havde faktisk intet med sagen at gøre, han var uafhængig og foretrak at operere på Filippinerne. Jacques Chirac havde straks fremsat en erklæring hvor han, samtidig med at han gav udtryk for sin rædsel over attentatet, brændemærkede ‘visse af vores landsmænds uacceptable adfærd i udlandet’. I kølvandet på ham havde Lionel Jospin mindet om at der fandtes en lovgivning til at bekæmpe sexturisme med, også når det drejede sig om myndige personer. De følgende artikler i Le Figaro og Le Monde stillede spørgsmål om hvordan man kunne komme denne plage til livs, og hvordan det internationale samfund skulle forholde sig.
    Lasse Nielsenhar citeretfor 2 år siden
    Jeg elskede rejsekataloger, deres abstrakthed, deres måde at reducere stederne i verden til en begrænset række mulige lykkeoplevelser og priser; især værdsatte jeg systemet med stjerner der angiver den intensitet af lykke, man havde ret til at håbe på.
    Morten Daniel Martenshar citeretfor 6 måneder siden
    forekom kultur mig at være en nødvendig kompensation for vort livs elendighed

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)