Sigurd Barrett

Sigurd fortæller danmarkshistorie

Giv mig besked når bogen er tilgængelig
Denne bog er ikke tilgængelig i streaming pt. men du kan uploade din egen epub- eller fb2-fil og læse den sammen med dine andre bøger på Bookmate. Hvordan overfører jeg en bog?
OPDATERET udgave. Nu med klimakamp, corona og verdensmål.

Tag med gennem 128.000 års vildt underholdende danmarkshistorie fortalt i vanlig fritløbende stil af Sigurd Barrett og rigt illustreret af Jeanette Brandt. Men pas på: der er fare for selv at lære noget, når der læses højt for de mindste.

Vi lægger ud i istiden, hvor vi møder neandertalerne; de første mennesker der menes at have betrådt dansk jord. Og derfra går det over stok og sten i følgeskab med vikinger, konger, dronninger, landsforrædere og helte, indtil vi stopper i en nær fremtid.

Det er dannelseshistorie for de mindste, de lidt større og for højtlæseren. Danmarkshistorien begynder her.
Denne bog er ikke tilgængelig i øjeblikket
744 trykte sider
Copyrightindehaver
Politikens Forlag
Oprindeligt udgivet
2021
Udgivelsesår
2021
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

    Anya Kristina Sarsøe Kiberghar delt en vurderingfor 3 år siden

    Ja helt klart man kan godt bruge sin tid på det her

    Morten Juul Velanderhar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig
    🚀Opslugende
    😄Vildt sjov

    Vild god og virkelig lærerig og fedt den er så lang forde så kan man få et eller to kapitler hver aften

    Rolf Johan Traphar delt en vurderingfor 4 måneder siden
    👍Værd at læse
    🔮Overraskende
    😄Vildt sjov

    Annali

Citater

    JOSEFINEhar citeretsidste år
    Soldaterne på Hammershus var nogle værre baryler. De drak hver 12 liter øl om dagen, de havde masser af våben, og de var bestemt ikke til at spøge med. Alligevel lykkedes det Leonora Christina at snøre dem. Om natten tog hun både sine egne og Corfitz’ lagner. Så bandt hun dem sammen og kastede dem ud ad et af skydehullerne. På den måde kunne de to elskende flygte ned ad borgens ydermur, uden at soldaterne opdagede det.
    ”Løb!” råbte hun, da de var nede ved jorden, og så flygtede de, alt hvad de kunne, hen over den bornholmske klippejord.
    ”Hvad var det?” spurgte en af fangevogterne, som havde hørt nogle underlige lyde.
    ”Fangerne er flygtet!” råbte en anden vagt, og så gik den vilde jagt efter dem.
    Corfitz Ulfeldt var ikke helt ung længere, så han kunne ikke løbe så hurtigt, og derfor indhentede vagterne dem.
    ”Nå, så I tror, I kan flygte, hva’?” sagde vagterne og grinede hånligt. ”I kan tro nej, uslinge!”
    Og så blev Leonora Christina og Corfitz smidt tilbage i fangehullet. Øv. Nu var det endelig lykkedes dem at flygte, og så minsandten om ikke de var tilbage i det klamme fangehul igen. Leonora Christina kiggede sig omkring. De store, tunge sten, som fangehullet var bygget af, lukkede tæt til hele vejen rundt om dem. Kun nogle bittesmå sprækker gjorde, at der kom lidt dagslys ind. Ellers var det mørkt, koldt og uhyggeligt. Udenfor kunne hun høre soldaterne skåle i øl. De var helt oppe at køre over, at fangerne nu igen var på plads i fangehullet.
    ”Så kan de lære det!” råbte den ene.
    ”Ja, sådan nogle usle forbrydere!” råbte en anden, og så bundede de deres ølkrus og bøvsede.
    Sådan gik tiden, dag efter dag, uge efter uge, i lang, lang tid. Leonora Christina var så småt begyndt at indstille sig på, at resten af deres liv måske skulle være sådan her. Indespærret for altid. Det eneste lyspunkt i livet var, at hun trods alt var sammen med sin elskede. Ellers så alt sort ud. Derfor var det også en kæmpe overraskelse, da fangevogterne lige pludselig en dag åbnede lågen ind til fangehullet og beordrede til dem at komme ud.
    ÅR 1661
    ”Kom herud, I to banditter!” råbte en soldat, og det lod Leonora Christina og Corfitz sig ikke sige to gange. Da de kom ud, så de, at soldaterne stod på geled og gjorde honnør. Forrest stod en meget vigtig soldat med mange udmærkelser på sin uniform. Han havde et brev i hånden. Det var et fint dokument, som han begyndte at rulle ud. Det var fra selveste kongen!
    ”Corfitz Ulfeldt og
    JOSEFINEhar citeretsidste år
    Soldaterne på Hammershus var nogle værre baryler. De drak hver 12 liter øl om dagen, de havde masser af våben, og de var bestemt ikke til at spøge med. Alligevel lykkedes det Leonora Christina at snøre dem. Om natten tog hun både sine egne og Corfitz’ lagner
    JOSEFINEhar citeretsidste år
    blev hun forlovet, og da hun fyldte 15, blev hun gift. For sådan gjorde man tit dengang. Hun blev gift med en mand, som havde det mærkelige navn Corfitz Ulfeldt. De to var rigtig glade for hinanden, og de fik hele 15 børn sammen. Så det var jo egentlig en ret dejlig historie.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)