Yuval Noah Harari

21 ting du bør vide om det 21. århundrede

  • Jonas Riishar citeretfor 5 år siden
    I kølvandet på den britiske EU-afstemning fremførte den fremtrædende biolog Richard Dawkins det synspunkt, at det store flertal af den britiske offentlighed – herunder ham selv – aldrig skulle have haft lov til at stemme ved valget, fordi de manglede den nødvendige viden om økonomiske og samfundsvidenskabelige forhold. »Man kunne lige så godt afholde en national folkeafstemning om, hvorvidt Einstein havde styr på sin algebra, eller lade flypassagerer stemme om, hvilken landingsbane piloten bør lande på.«3
    Hvorom alting er, handler valg og folkeafstemninger ikke om, hvad vi tænker. De handler om, hvad vi føler. Og når det handler om følelser, er Einstein og Dawkins ikke bedre end nogen andre. Tanken bag demokratiet er, at menneskelige følelser afspejler en mystisk og dybtliggende »fri vilje«, og at denne »frie vilje« er den ultimative kilde til autoritet, og at skønt nogle mennesker er mere intelligente end andre, er alle mennesker lige frie. En analfabetisk tjenestepige har i lighed med Einstein og Dawkins en fri vilje, og derfor tæller hendes følelser – repræsenteret ved hendes stemme – på valgdagen lige så meget som enhver andens.
    Følelser styrer ikke kun vælgerne, men også lederne. Under valgkampen forud for Brexit-afstemningen blev Leave-kampagnen anført af Boris Johnson og Michael Gove. Efter David Camerons fratrædelse som premierminister støttede Gove
  • Marie Blondhar citereti forgårs
    samme måde udspiller det liberale demokratis krise sig ikke blot i parlamenter og på valgsteder, men også i neuroner og synapser. Det er en kliche at konstatere, at det personlige er det politiske. Men i en æra, hvor forskere, virksomheder og regeringer forsøger at udvikle midlerne til at hacke den menneskelige hjerne, er denne selvindlysende sandhed mere ildevarslende end nogensinde før.
  • gtmadsenhar citeretsidste måned
    Hvem skal borgerlønnen omfatte?
    Når folk taler om behovet for at dække menneskers grundlæggende behov – enten i form af borgerløn eller borgerservice – mener de normalt, at dette skal ske inden for nationalstatens rammer. Alle hidtidige eksperimenter med borgerløn har været strengt nationale eller kommunale. I januar 2017 indledte Finland et toårigt eksperiment, hvor man giver 2.000 arbejdsløse finner 560 euro om måneden, uafhængigt af om de finder arbejde eller ej. Lignende eksperimenter er på vej i den canadiske provins Ontario,
    i den italienske by Livorno og i flere hollandske byer.24 (I 2016 afholdt Schweiz en folkeafstemning om indførelsen af borgerløn, men vælgerne stemte forslaget ned).25
  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 6 måneder siden
    Den liberale historie instruerer mig i at udtrykke mig frit og realisere mig selv. Men både »selv« og frihed er mytologiske fantasifostre, der er lånt fra fortidens eventyr. Liberalismen har en særlig uklar opfattelse af »den frie vilje«. Mennesker har åbenlyst en vilje, de har ønsker, og sommetider kan de frit indfri disse ønsker. Hvis man med »fri vilje« mener friheden til at gøre, hvad man vil – ja, så har mennesker en fri vilje. Men hvis man med »fri vilje« mener friheden til at vælge, hvad man vil – nej, så har mennesker ikke en fri vilje.
  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 6 måneder siden
    Mennesker har lært at tro på historien fra deres tidligste barndom.
    De får den fortalt af deres forældre, deres lærere, deres naboer og den generelle kultur, længe før de udvikler den intellektuelle og følelsesmæssige uafhængighed, der er nødvendig for at sætte spørgsmålstegn ved og efterprøve sådanne historier. Når de endelig har udviklet deres intellekt, er de allerede så stærkt forankret i historien, at det mest sandsynlige er, at de i stedet for at betvivle historien bruger deres intellekt til at rationalisere historien. De fleste mennesker, der går på identitetsjagt, er som børn, der går på skattejagt. De finder kun, hvad deres forældre allerede på forhånd har gemt et sted.
  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 6 måneder siden
    Bør du så i stedet sætte din lid til dig selv? Det budskab lyder godt i Sesame Street eller i en gammeldags Disney-film, men i det virkelige liv fungerer det ikke så godt. Selv Disney er begyndt at indse det. Præcis som Riley Andersen kender de fleste mennesker ikke sig selv særlig godt, og når de forsøger at »lytte til sig selv«, bliver de let offer for ydre manipulationer. Den stemme, man hører inde i sit hoved, er ikke og har aldrig været troværdig, eftersom den altid har afspejlet statslig propaganda, ideologisk hjernevask og kommercielle reklamer, for ikke at tale om biokemiske mekanismer.
  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 6 måneder siden
    Som art foretrækker mennesker magt frem for sandhed. Vi bruger langt mere tid og langt flere kræfter på at kontrollere verden end på at forsøge at forstå den – og selv når vi forsøger at forstå den, gør vi det normalt i håbet om, at forståelsen af verden vil gøre det lettere at kontrollere den. Så hvis man drømmer om et samfund, hvor sandheden hersker og myter aflives, er det ikke Homo sapiens, man skal sætte sin lid til. Så er det bedre at sætte sin lid til chimpanser.
  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 6 måneder siden
    Jeg er klar over, at mange mennesker bliver oprørte over, at jeg sætter lighedstegn mellem religion og fake news, men det er netop pointen. Når tusinde mennesker tror på en opdigtet historie i en måned, er det fake news. Når en milliard mennesker tror på den i tusinde år, er det en religion, og vi bliver advaret om ikke at kalde den »fake news« for ikke at såre de troendes følelser (eller pådrage os deres vrede).
  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 6 måneder siden
    Hver eneste religion, ideologi og livsopfattelse har en skyggeside, og ligegyldigt hvilken religion, ideologi og livsopfattelse du abonnerer på, bør du anerkende din skygge og undgå den naive tro på, at »det ikke kan ske for os«. Den sekulære videnskab har i det mindste én stor fordel i forhold til de fleste traditionelle religioner, nemlig at den ikke er bange for sin skygge og i princippet er villig til at indrømme sine fejl og blinde pletter.
  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 6 måneder siden
    Men den moderne historie har faktisk vist, at et samfund bestående af modige mennesker, der er villige til at indrømme, at der er ting, de ikke ved, og er villige til at stille vanskelige spørgsmål, normalt ikke blot er mere velstående, men også mere fredeligt end samfund, hvor alle blindt må acceptere et bestemt svar. Mennesker, der er bange for at miste deres sandhed, er tilbøjelige til at være mere voldelige end mennesker, der er vant til at betragte verden fra flere forskellige perspektiver. Spørgsmål, man ikke kan besvare, er normalt langt bedre for en end svar, man ikke kan betvivle.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)