Yuval Noah Harari

21 ting du bør vide om det 21. århundrede

Yuval Noah Harari udforsker i denne nervepirrende bog 21 aktuelle emner. Han undersøger, hvordan man som kollektiv og som individ kan forstå og håndtere nutidens konstante og forvirrende forandringer.

Hvordan kan vi beskytte os mod atomkrig, naturkatastrofer og ny teknologi? Hvad kan vi gøre ved fake news-epidemien eller terrortruslen? Hvad bør vi lære vores børn? Er vi overhovedet stadig i stand til at forstå den verden, vi har skabt?

21 ting du bør vide om det 21. århundrede er en udforskning af, hvad det betyder at være menneske i en forvirrende tidsalder.
474 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2018
Udgivelsesår
2018
Oversætter
Joachim Wrang

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

    Saskia Hübnerhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

Citater

    Nafel Türkogluhar citeretsidste år
    Når algoritmer først kan vælge og købe ting for os, vil den traditionelle reklameindustri gå nedenom og hjem. Tænk på Google. Google vil gerne nå til det punkt, hvor du kan spørge dens søgealgoritme om alt og få det bedste svar i verden. Hvad sker der det øjeblik, du kan stille Google spørgsmålet: »Hej, Google, ud fra alt, hvad I ved om biler, og ud fra alt, hvad I ved om mig (herunder mine behov, mine vaner, mit syn på global opvarmning og selv min mening om konflikten i Mellemøsten), hvad er så den bedste bil for mig?« Hvis Google kan give dig et godt svar på det, og hvis du af erfaring lærer at stole på Googles visdom frem for dine egne letpåvirkelige følelser, hvilket formål vil bilreklamer så have
    Jonas Riishar citeretfor 3 år siden
    I kølvandet på den britiske EU-afstemning fremførte den fremtrædende biolog Richard Dawkins det synspunkt, at det store flertal af den britiske offentlighed – herunder ham selv – aldrig skulle have haft lov til at stemme ved valget, fordi de manglede den nødvendige viden om økonomiske og samfundsvidenskabelige forhold. »Man kunne lige så godt afholde en national folkeafstemning om, hvorvidt Einstein havde styr på sin algebra, eller lade flypassagerer stemme om, hvilken landingsbane piloten bør lande på.«3
    Hvorom alting er, handler valg og folkeafstemninger ikke om, hvad vi tænker. De handler om, hvad vi føler. Og når det handler om følelser, er Einstein og Dawkins ikke bedre end nogen andre. Tanken bag demokratiet er, at menneskelige følelser afspejler en mystisk og dybtliggende »fri vilje«, og at denne »frie vilje« er den ultimative kilde til autoritet, og at skønt nogle mennesker er mere intelligente end andre, er alle mennesker lige frie. En analfabetisk tjenestepige har i lighed med Einstein og Dawkins en fri vilje, og derfor tæller hendes følelser – repræsenteret ved hendes stemme – på valgdagen lige så meget som enhver andens.
    Følelser styrer ikke kun vælgerne, men også lederne. Under valgkampen forud for Brexit-afstemningen blev Leave-kampagnen anført af Boris Johnson og Michael Gove. Efter David Camerons fratrædelse som premierminister støttede Gove
    Peter Bertel Ottesenhar citeretfor 4 måneder siden
    En vis gammel mand blev spurgt, hvad han havde lært om livets mening. »Jo«, svarede han, »jeg har lært, at jeg er sat på jorden for at hjælpe andre mennesker. Til gengæld har jeg endnu ikke fundet ud af, hvorfor de andre mennesker er her.«

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)