Bøger
Lars Damkjær

Mindre stress, mere nærvær

  • Marie Louise Hemerhar citeretfor 3 år siden
    Når der opstår en stresset situation, stor som lille, kan man bruge et øjeblik på at stoppe op i stedet for at forsætte på autopilot. Måske stopper man fysisk op og sætter for en kort stund sine aktiviteter på pause, eller man stopper blot op i sindet. At stoppe op i sindet vil sige at sætte sin tankestrøm på standby. Så tager man en dyb vejrtrækning. Det hjælper til at komme endnu mere til stede og mærke sig selv. Samtidig har åndedrættet en stabiliserende effekt på nervesystemet. Nu observeres tanker, følelser og kropslige fornemmelser. Som et vidne iagttager man situationen præcis, som den er. Man træder med andre ord et skridt tilbage i overført betydning og observerer nøgternt, hvad der foregår – såvel fysisk som mentalt. Der er tale om en slags vågen scanning af sin tilstand, ikke en lang udredning. Baseret på det, man observerer, træffer man et bevidst valg om, hvordan man vil fortsætte i forhold til den givne situation. Måske vælger man en anden indstilling eller
  • Marie Louise Hemerhar citeretfor 3 år siden
    Højre pandelap styrer følelser som frygt, afsky og vrede, hvorimod venstre pandelap er center for blandt andet glæde og empati
  • Marie Louise Hemerhar citeretfor 3 år siden
    Vi skal blot acceptere og konstatere, at sådan er det, og med nysgerrighed mærke, hvordan trætheden opleves i kroppen. Øjeblikket er og opleves præcist, som det er. På den måde kan vi udvide vores rummelighed og via træning få lettere ved at være i ubehagelige situationer og tilstande såsom usikkerhed eller nervøsitet. Ved at være bevidst nærværende på denne ikke-dømmende måde kan ubehaget få lejlighed til at aftage i et naturligt tempo
  • Marie Louise Hemerhar citeretfor 3 år siden
    Er man fx træt, består træningen i at være mindful omkring fænomenet træthed. Træthed kan bl.a. medføre anspændthed og følelsesmæssig modstand i kroppen. Mindfulness giver plads til, at disse følelser godt må være der, og at vi for en gangs skyld ikke skal lave om på noget eller begynde at analysere, hvorfor vi nu en gang er blevet så trætte
  • Marie Louise Hemerhar citeretfor 3 år siden
    STRESSHÅRDFØRHED
    Kontrol # hjælpeløshed
    Udfordring # trussel
  • Marie Louise Hemerhar citeretfor 4 år siden
    Det er ikke niveauet af travlhed på jobbet, der nødvendigvis afgør, om man er i målgruppen for en stressbelastning, men derimod ens oplevelse og håndtering af det indre og ydre pres, som man oplever i sit liv.
  • Henrik Helweg-Bonnesenhar citeretfor 6 år siden
    At være kampklar er i kortere perioder sundt, naturligt og nødvendigt. Hvis denne reaktion ikke skete i en farlig situation som den netop beskrevne, ville vi være mindre beredte. Derfor kaldes denne form for stressreaktion ofte den hensigtsmæssige eller sunde stress, fordi den hjælper os med at overkomme pludseligt opståede vanskeligheder.
    Eksemplet med den glubske hund er selvfølgelig sat på spidsen, og de fleste af os udsættes heldigvis sjældent for så intense kamp-/flugtsituationer. Helt små overraskende momenter i hverdagen aktiverer også sympaticus. Det kan være det at løbe efter en bus, at skulle sige noget foran en større forsamling eller blive råbt ad på cykelstien. Ja, selv lyden af en sms kan nogle gange aktivere sympaticus. De nævnte situationer er eksempler på, at vi ’ryger op i gear’ forårsaget af en konkret forstyrrelse eller udfordring. Men sympaticus kan også blive aktiveret, når vi er bekymrede og følelsesmæssigt engagerede i en ydre eller indre konflikt, hvilket er
  • Henrik Helweg-Bonnesenhar citeretfor 6 år siden
    I løbet af en dag – og i livet i det hele taget – skal der gerne være en vekslen mellem de to modpoler, som sympaticus og parasympaticus repræsenterer, altså mellem aktivitet og restitution.
  • Anettehar citeretfor 6 år siden
    Heindorff og cand.comm.
    og kropsterapeut Elsebet Gjetting, Stresscentret Kalmia)
  • Pernille Lade Rosenkildehar citeretfor 8 år siden
    Øvelse 6.1
    At udfordre de negative tanker
    Når du bliver opmærksom på negative stresstanker i sindet, så mød dem venligt og nysgerrigt. Undersøg og reflekter over andre mulige sandheder. Du kan evt. inddrage nogle af disse spørgsmål i din udforskning:
    Drager jeg for hurtige konklusioner?
    Kan situationen opfattes på flere måder?
    Skal jeg sove på det?
    Måske var det ikke ment så slemt?
    Kunne jeg mon afprøve alternative veje til dem, jeg plejer at gå?
    Fokuserer jeg for meget på mine svagheder frem for mine styrker?
    Dømmer jeg mig selv for hårdt?
    Dømmer jeg andre for hårdt?
    Forventer jeg for meget af mig selv og mine omgivelser?
    Er det muligt at acceptere situationen, som den er, og sige ”pyt med det”?
    Det kan være brugbart at afprøve nye håndteringsstrategier i stedet for dem, man er vant til, hvis man oplever igen og igen at befinde sig i de samme stressende situationer.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)