bookmate game
Maria Gerhardt

Transfervindue

Transfervindue er en utopisk fremstilling af Nordsjælland som et stort luksuriøst hospice. Alle går i hvidt. New age-nonner dyrker medicinsk cannabis på stranden. Internet og musik er forbudt, til gengæld kan man vinterbade med overlægen. Indimellem er der ætsende tilbageblik til livet som terminal kræftpatient, ellers slentrer vores hovedperson og hendes ven Mikkel rundt, taler om firserne og om, hvordan de gerne vil dø. Indimellem griner de, af de raskes fejl.

«Trehundrede og firs dage har jeg været her, det ved jeg, for jeg ridser streger i væggen til venstre for min madras. Jeg har to værelser og en væg med billeder af dem, jeg holder af. Jeg har en væg med billeder af dem, jeg har forladt. Jeg pakkede tyve kilo og ringede efter en vogn, da jeg mødte en gammel ven, der havde mødt dig. Han var egentlig gået forbi, men dvælede alligevel ved butiksdekorationer ved Illum og fulgte dig med øjnene ned ad Købmagergade. Han kunne ikke genkende dig, det sagde han, han holdt i min arm, og han talte stille: ”Sorgen har sat sig i hendes ansigt.”

Maria Gerhardt (1978–2016) debuterede med bestselleren Der bor Hollywoodstjerner på vejen i 2014. Året efter kom digtsamlingen Amagermesteren, som vandt Politikens litteraturpris, og i marts 2016 hendes tredje og sidste bog, den anmelderroste Transfervindue — de raskes fejl.

Ved siden af sit forfatterskab arbejdede Maria Gerhardt med musik og følelser under dj-aliasset Djuna Barnes.
42 trykte sider
Copyrightindehaver
Politikens Forlag
Oprindeligt udgivet
2017
Udgivelsesår
2017
Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Adrian Niels Bay Lundhar delt en vurderingfor 7 år siden
    👍Værd at læse
    🎯Læseværdig

    Smuk, forvirrende, skræmmende. En lille bog om et stort emne, om livet før slutningen. Den alt for tidlige slutning.
    Maria Gerhardt tager livtag med døden.

  • Yann Cauquilhar delt en vurderingfor 7 år siden
    👍Værd at læse

    Smuk, tankevækkende og virkelig velskrevet.

  • Julie Lindskov Jensenhar delt en vurderingfor 7 år siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig
    🚀Opslugende
    💧Tåreperser

    Stærk læsning.

Citater

  • kim94367har citeretfor 7 måneder siden
    Jeg må være på den anden side af muren. Jeg står uden for det store supermarked og ligner en hjemløs. Der kommer en mand imod mig og lægger en mønt i min hånd. Jeg tager den forskrækket til mig. Jeg må komme hjem med noget. Sojamælk, bananer og honning. Det mangler vi altid. Jeg stiller mig i køen, og det er først, da varerne er kørt igennem, og den trætte ekspedient kigger undrende på mig, at jeg opdager, at jeg er i gang med at betale med et mirakel
  • kim94367har citeretfor 7 måneder siden
    Det eneste, der frustrerer mig ved næste dimension, er, at du ikke skal med
  • kim94367har citeretfor 7 måneder siden
    Jeg vil ikke have mere af det hvide. Jeg vil ikke bede om mere af det hvide. Ikke flere hospitalsskjorter i medium eller large. Ikke flere træsko eller sandaler eller Stan Smith. Ikke flere lyse striber eller forpustet brød. Jeg skal om på den anden side. The place that scares you. Til planeternes milde, syngende støj. Jeg skal flyve med ørne. Jeg skal flyve med morfar. Jeg skal videre, jeg vil få nye venner, og der vil ikke være nogen problemer.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)