Kim Langer

RobinSamse på Skatteøen

RobinSamse på Skatteøen er andet bind i en sjov og spændende serie inspireret af YouTube-stjernerne Robin og Samritas fantastiske univers.
En dag på vej hjem kommer Robin og Samrita forbi en mystisk butik. Den er indrettet som en gammel kahyt, og ekspedienten er klædt ud som sørøver. I butikken finder de blandt andet en udstoppet papegøje, et krøllet skattekort — og noget, der ligner en rigtig gulddukat.
Så bider Samrita i dukaten for at finde ud af, om den er ægte!
46 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2018
Forlag
Gyldendal
Kunstner
Samrita Kaur

Lignende bøger

Andre versioner af bogen

Vurderinger

    Michael Post Mathiasenhar delt en vurderingfor 2 år siden
    👍Værd at læse
    🔮Overraskende
    🌴God til stranden
    🚀Opslugende
    😄Vildt sjov

    I like this HaHa ved ikke hvad jeg skal skrive

    Casper Hartung-Struerhar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse

    Den er god sjov og go til børn der elsker pirater

    Anne Larsenhar delt en vurderingsidste år
    👍Værd at læse

    God bog!

Citater

    Susanne Keller Petersenhar citeretfor 10 dage siden
    „Jeg er også helt udkørt,“ sagde Robin og lagde sig til rette på jorden. Han nåede lige at mumle, „Sådan nogle palmeblade er faktisk ret bløde at ligge på,“ og så sov han som en sten.

    Samrita lagde sig også ned, men straks efter satte hun sig op igen. „Hvad nu, hvis der kommer krybere om natten?“ Hun puffede til Robin, men han sov bare videre.

    „Bare rolig,“ sagde Kaptajn Klo og lagde hånden på sin sabel. „Jeg skal nok holde vagt.“

    Det var Samrita glad for at høre. Hun faldt i søvn tæt op ad Robin, og endda med et lille smil på læben.

    Det var tidlig morgen, da Samrita vågnede. Stormen var drevet over, og sollyset faldt ind i den lille hytte og spillede i hendes ansigt.

    Men det var ikke varmen og lyset, der vækkede hende. Det var en af Robins morgenprutter.

    „Føj, hvor den hørmer!“ sagde Samrita og gav Robin et ordentligt puf.

    Robin satte sig op og gned søvnen ud af øjnene. „Undskyld, sveske,“ sagde han og viftede sig om næsen. Han kunne godt selv lugte den. „Du må også undskylde mig, Kaptajn Klo. Somme tider prutter jeg så højt om morgenen, at ... Hallo? Kaptajn Klo? Hvor er du?“

    Robin så sig omkring. Kaptajn Klo var der ikke. Men så fik de øje på ham. Han stod uden for åbningen og fægtede med armene.

    „Ship ohøj!“ råbte han. „Skynd jer herud!“

    Samrita og Robin kom på benene, men det gik alt for langsomt for Kaptajn Klo. „Kom nu, I dovne landkrabber! Skynd jer ud af fjerene!“ råbte han og pegede ophidset ned mod stranden. „Se! Ship ohøj!“

    Samrita kneb øjnene sammen. Der lå et skib for anker ude i bugten. En tremastet skonnert med udkigstønde i masten og en række kanonluger i hver side.
    Samer Ali Rustomhar citeretfor 2 måneder siden
    Jeg er virkelig glad for, at du tog med i brillebutikken,“ sagde Robin. „Jeg ville aldrig have fået et par nye briller, der var så flotte, hvis du ikke havde valgt dem for mig, sveske. Og se, de glider ikke ned.“

    Han rystede energisk på hovedet.

    Samrita grinede, fordi det så lidt fjollet ud, at han gik og virrede med hovedet midt på fortovet.

    „Ja, de sidder fint,“ sagde hun. „Og de er i hvert fald meget pænere end dine gamle.“

    „Tusinde gange pænere,“ sagde Robin og tog et par glade gadedrengehop.

    Samrita kiggede op på himlen. „Det bliver regnvejr lige om lidt.“ Skyerne var grå og mørke, og det var begyndt at blæse op. Hun gik videre.

    „Vi skal forbi Brugsen på vej hjem. Du har drukket den sidste mælk, og vi mangler også ...“
    mettethranehar citeretsidste år
    Det var tidlig morgen, da Samrita vågnede. Stormen var drevet over, og sollyset faldt ind i den lille hytte og spillede i hendes ansigt.
    Men det var ikke varmen og lyset, der vækkede hende. Det var en af Robins morgenprutter.
    „Føj, hvor den hørmer!“ sagde Samrita og gav Robin et ordentligt puf.
    Robin satte sig op og gned søvnen ud af øjnene. „Undskyld, sveske,“ sagde han og viftede sig om næsen. Han kunne godt selv lugte den. „Du må også undskylde mig, Kaptajn Klo. Somme tider prutter jeg så højt om morgenen, at ... Hallo? Kaptajn Klo? Hvor er du?“
    Robin så sig omkring. Kaptajn Klo var der ikke. Men så fik de øje på ham. Han stod uden for åbningen og fægtede med armene.
    „Ship ohøj!“ råbte han. „Skynd jer herud!“
    Samrita og Robin kom på benene, men det gik alt for langsomt for Kaptajn Klo. „Kom nu, I dovne landkrabber! Skynd jer ud af fjerene!“ råbte han og pegede ophidset ned mod stranden. „Se! Ship ohøj!“
    Samrita kneb øjnene sammen. Der lå et skib for anker ude i bugten. En tremastet skonnert med udkigstønde i masten og en række kanonluger i hver side.

På boghylderne

    Anita Steffensen
    For drenge på 10 år
    • 23
    • 2
    Ole Kristian Kristiansen
    Robinsams
    • 8
    • 2
    Linda Bendix
    Lau
    • 63
    • 1
    Heidi Frydenlund Rasmussen
    Silke
    • 55
    • 1
    Lone Horn Landström
    Anton
    • 6
    • 1
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)