Svetlana Aleksijevitj

Bøn for Tjernobyl

Den 26. april 1986 eksploderede reaktor nr. 4 på Tjernobyl-atomkraftværket i Ukraine i det daværende Sovjetunionen. Ulykken blev en global katastrofe og i dag, 32 år senere, begynder vi at forstå de menneskelige og miljømæssige konsekvenser af ulykken. Den nobelprisbelønnede forfatter og journalist Svetlana Aleksijevitj rejste i tre år rundt i de mest udsatte områder for at indsamle vidnesbyrd om livet for de mennesker, der var tættest på ulykken. Hvordan lever de i dag? Hvad optager dem? Hvad tænker de om fremtiden? Hvad er deres historie?

I 2015 modtog Svetlana Aleksijevitj Nobelprisen i litteratur. På dansk er tidligere udkommet Zinkdrengene, De sidste vidner (Lindhardt og Ringhof), Krigen har ikke et kvindeligt ansigt og Secondhand-tid (Forlaget Palomar).
395 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2018
Udgivelsesår
2018

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

    Margit Jensenhar delt en vurderingfor 3 år siden

    fin beretning

    Christina Nissenhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig

    Tjernobyl-katastrofen er på den ene side et forfærdeligt emne at læse om, på den anden siden umådeligt fascinerende.
    Der går lidt tid inden man forstår hvordan bogen er bygget op. Indimellem er den lidt tung, men at jeg alligevel fortsatte til slutningen var tanken om at det var virkelige mennesker med virkelige tanker om et liv i centrum af katastrofen.

    Carsten Israelsonhar delt en vurderingfor 2 år siden
    💡Lærerig

Citater

    Malthe Ibsen Sørensenhar citeretfor 3 år siden
    En hel afdeling af museet er dedikeret til helikopterholdene. Oberst Vodolazjkij, en russisk helt, er begravet i hviderussisk jord, i landsbyen Zjukov Lug. Efter han blev udsat for en stor strålingsdosis, skulle han være taget af sted, men i stedet blev han og trænede 33 andre hold. Han foretog alene 120 flyvninger og nedkastede 200 til 300 ton ballast. Han fløj fire-fem gange om dagen, i en højde på 300 meter, over reaktoren. Kabinetemperaturen kunne nå op til 60 grader. Og hvad skete der dernede, når de smed sandsækkene? Kan du forestille dig en ovn? Niveauet af radioaktivitet nåede 1800 røntgen i timen. Piloterne fik det dårligt i luften. For at sigte præcist og ramme målet, flammehavets krater, stak de hovederne ud af kabinen og kiggede ned. Sommetider var der ingen andre måder. Til regeringskommissionens møder, hvor de satte det daglige skema, lød det: “Vi skal bruge to-tre liv på det her ... Og et liv på det her.” Lige på og hårdt
    Anja Haagensenhar citeretsidste år
    Der var ingen, som kontrollerede strålingsmålingerne. Det sædvanlige russiske kaos.
    Anja Haagensenhar citeretsidste år
    En kollektivbrugsformand kom med en kasse vodka til dosimeterholdet, for at hans landsby ikke skulle blive skrevet på evakueringslisten, mens en anden kom med en kasse vodka, så folk fra hans kollektivbrug kunne blive evakueret.

På boghylderne

    Bookmate
    Prisvindere
    • 41
    • 451
    Helene Juul Jensen
    Bøger 1
    • 473
    • 14
    T Evangelista
    Faglitteratur
    • 17
    • 13
    Helle Vedel
    Biografier
    • 70
    • 8
    Stine Weirsøe Flamant
    Broderi
    • 17
    • 5
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)