356 Oldtidsminder på øerne, Henning Dehn-Nielsen
Bøger
Henning Dehn-Nielsen

356 Oldtidsminder på øerne

Læs
313 trykte sider
Kom med historiker Henning Dehn-Nielsen på en guidet tur rundt i oldtidens Danmark. Med udgangspunkt i 356 oldtidsminder på de danske øer fortæller Henning Dehn-Nielsen historien om livet i en fjern fortid, der alligevel har sat sine tydelige spor i nutiden.
Henning Dehn-Nielsen (f.1940) er en dansk forfatter, redaktør og kulturhistoriker. Henning Dehn-Nielsen er oprindeligt uddannet cand.phil. i historie og arkæologi fra Københavns Universitet, og underviste i mange år inden han helligede sig forfatterskabet. Henning Dehn-Nielsen har udgivet i omegnen af 50–60 bøger, hvoraf en stor del omhandler danmarks historie og konger, arkitektur og arkæologi, lokalhistorie og topografi, foruden en stor mængde artikler til tidsskrifter, leksika og lignende.
Vurdering
Føj til hylde
Læs
1Boghylde
0Vurderinger
2Citater

Én betaling. Stakkevis af bøger

Du køber ikke bare en bog. Du køber et helt bibliotek… til samme pris!

Du har altid noget at læse i

Venner, redaktører og eksperter kan hjælpe dig med at finde nye og interessante bøger.

Læs – når som helst, hvor som helst

Din telefon er altid med dig, så det er dine bøger også – selv når du er offline.

Vurderinger

👍
👎
💧
🐼
💤
💩
💀
🙈
🔮
💡
🎯
💞
🌴
🚀
😄

Hvad synes du om bogen?

Log ind eller tilmeld dig
Månehøj på halvøen Svinø er en dobbelt-jættestue fra yngre stenalder (ca. 3200-3000 f.v.t.), beliggende på højre hånd ved vejen fra Svinø ned mod odden. Den blev undersøgt 1908 af arkæologen og etnografen Thomas Thomsen, hvorved der blev fundet omkring 300 oldsager, især flintredskaber og keramik, hvortil kom en del skeletdele. Jættestuens kamre ligger i forlængelse af hinanden, men uden skillerum, og ud fra midten af hvert kammer fører lange, smalle gange.
På den anden side af vejen ligger mod sydvest en langdysse med randsten og spor af et gravkammer.
I den vestlige del af Svinøøster ligger ved Østergård en kratbevokset jættestue med fem svære dæksten og mod øst en gang dækket af fire dæksten. Kort 1 D2, nr. 18.
Sværdborg. I den nu opdyrkede Sværdborg Mose nord for Vordingborg findes en stor og vigtig boplads fra Maglemose-kulturen, undersøgt af Nationalmuseet 1917-18 ved senere professor K. Friis Johansen, 1923 af museumsinspektør H. C. Broholm, 1943-44 af senere professor C. J. Becker og 1946 af senere overinspektør Mogens Ørsnes.
For omkring 8000 år siden slog større og mindre jægergrupper sig fra tid til anden ned på næs, holme og øer ved bredderne af de mange søer, der dengang dækkede området. Fundene fra Sværdborg Mose er rige på redskaber af ben og flint, bl.a. over 4000 mikrolitter, hvoraf mange er yderst elegante og regelmæssige, samt en mængde dyreknogler, navnlig af urokse, kronhjort og vildsvin. Sværdborg-bopladsen hører sammen med Mullerup (s. 82ff), Lundby, undersøgt 1929-30 af arkæologen og etnografen Thomas Thomsen og 1945 af senere professor C. J. Becker, og Holmegårds Mose (s. 106ff) til de store navne inden for dansk forhistorisk arkæologi. Kun Mullerup ligger uden for det store moseareal, der for blot en menneskealder siden strakte sig vest for Lundby og Sværdborg, mellem Næstved og Vordingborg. Kort 1 D2, nr. 19.
Udby. Lidt sydvest for landsbyen Udby, ved vejen mod Køge, 8 km fra Vordingborg, ligger lidt over foden af et bakkedrag en anselig, 16 m lang langdysse med mange randsten og et kammer med en stor dæksten.
1/2 km længere mod syd, ved Skallerup, ligger, ligeledes på toppen af en bakke, den store, i dag noget afgravede bronzealderhøj Trudshøj, som oprindelig har været 9½ m høj. I selve centralgraven, en 4 m lang stenkiste, fandtes i 1895 en plankekiste indeholdende en kohud, der var svøbt om et bronzesværd, en guldarmring, en ragekniv med et hestehovedformet greb, en bronzekniv, dele af en hornæske, rester af uldent tøj samt fragmenter af en pincet, hvortil kommer et bronzekar monteret på et firhjulet understel med opadbøjede stænger afsluttet i små fuglefigurer. Karret eller kedelen er dannet af tre stykker drevet bronzeblik: fod, underdel og overdel; den har haft fire hanke, og fra den brede, flade rand hænger i korte kæder rasleblik af støbt bronze. Over- og underdel er nittet sammen og er på indersiden tætnet med harpiks. Denne kedelvogn, der må være fremstillet i Mellemeuropa eller Norditalien, hvor den antagelig har tjent som vinbolle bestemt til at blive kørt ind til gæstebuddet, viste sig herhjemme at være brugt som urne for en stormands brændte ben.
Om Skallerup-vognen, som den almindeligvis kaldes, har været anvendt til religiøse formål, f.eks. regnmagi, som foreslået af nogle forskere, har ikke kunnet bevises på overbevisende måde. Vognen er dog ikke helt unik set på europæisk baggrund; rester af tilsvarende kedelvogne er bl.a. fundet i en skånsk mose samt i Mecklenburg. Fundet stammer fra slutningen af ældre bronzealder, henimod 1000 f.v.t. Kort 1 D2, nr. 20.
History & Biography, Dorthe Pernille Wisborg
Dorthe Pernille Wisborg
History & Biography
  • 536
  • 45
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)