Ind i mindfulness, Eve Bengta Lorenzen, Stine Reintoft
Bøger
Eve Bengta Lorenzen,Stine Reintoft

Ind i mindfulness

Cathrine Koefoed
Cathrine Koefoedhar citeretfor 22 dage siden
Ud over de syv grundholdninger taler Kabat-Zinn om yderligere fem affektive kvaliteter, nemlig generøsitet (generosity), empati (empathy), taknemmelighed (gratitude), blidhed (gentleness) og venlighed (loving kindness). Vi vil løbende igennem bogen berøre disse kvaliteter, men ikke udfolde dem med samme systematik og grundighed som de syv grundholdninger.
Cathrine Koefoed
Cathrine Koefoedhar citeretfor 22 dage siden
DE SYV GRUNDHOLDNINGER
Før vi tager fat på den første af de syv grundholdninger i mindfulness, vil vi præsentere dem alle samlet. Holdningerne er:
Ikke-dømmen (non-judging)
Åbenhed (openness)
Accept (acceptance)
Tålmodighed (patience)
Ikke-stræben (non-striving)
Tillid (trust)
Given slip (letting go)
Rozalina
Rozalinahar citeretsidste år
bevæge sig ind i mindfulness er altså ikke en bevægelse væk fra verden, tværtimod. Når vi øver os, træner med disciplin og vedholdenhed over længere tid, kan det ske, at vi ikke læ gere behøver at g re os følelsesløse over for det, d r foregår rundt om os. Vi behøver ikke undgåelsens eller and e forsvarsmekanismers drænende manøvre, men kan opmærksomt og d venlighed registrere vores indre og ydre omgivelser, som de er. Og vi kan med tiden opleve os selv som mere robuste og bedre i stand til at rumme livet som det er
Steen Bregenborg
Steen Bregenborghar citeretfor 2 år siden
“At fremelske et tillidsfuldt hjerte er en del af det at praktisere fuld opmærksomhed.”
KABAT-ZINN, 1994
Men hvorfor hænger tillid så nært sammen med opmærksomheden på nuet? Hvorfor er tilliden en del af mindfulness?
Et svar er, at mistillid og
Steen Bregenborg
Steen Bregenborghar citeretfor 2 år siden
oftest en masse lidelse, både for os selv og for de mennesker, vi omgiver os med. De kommer til at gennemsyre vores syn på os selv og på vores omverden, og de kommer til at præge vores omgang med den, måden, vi kommunikerer på, måden, vi vurderer og forstår på, måden, vi agerer på. Følelser af afstand, isolation og smålighed følger lige i hælene – og forstærker mekanismerne yderligere; som en spiral af lidelse, der
Steen Bregenborg
Steen Bregenborghar citeretfor 2 år siden
Et svar er, at mistillid og frygt er fundamentet for mange former for beskyttelses- og forsvarsmekanismer, såsom lukkethed, selvtilfredshed, træghed, undgåelse – og i sit mest udtalte udtryk depressionen og/eller angsten.
Steen Bregenborg
Steen Bregenborghar citeretfor 2 år siden
Det kan være virksomt at lægge mærke til, om vi har for travlt med at komme hen til accepten, om vi prøver for hårdt at tvinge os selv hen til et andet sted, end der hvor vi er lige nu.
Steen Bregenborg
Steen Bregenborghar citeretfor 2 år siden
Mindfulness handler om at være i en accept af livet, som det er, som det udfolder sig netop nu. Accepten er at åbne til det, der er. Man kan træne accepten ved tålmodigt at sige ja, enten højt eller indeni. Ved at træne accepten kan man opnå en større tillid. I kapitel 7 om tillid kommer vi nærmere ind på forbindelsen mellem de to grundholdninger i mindfulness, accept og tillid.
Når man i mindfulness-tilgangen søger bevægelsen hen imod den radikale og gennemgribende accept af os selv, som vi er, og af livet, som det former sig, så er det vigtigt at understrege må, hvorpå denne bevægelse sættes i gang. Det kan være virksomt at lægge mærke til, om vi har for travlt med at komme hen til accepten, om vi prøver for hårdt at tvinge os selv hen til et andet sted, end der hvor vi er lige nu. Gør vi dette, fører det højst sandsynligt blot flere spændinger og flere frustrationer med sig. Derfor går øvelsen i første omgang ud på at bemærke, hvad der er. Først når vi har givet denne undersøgende opmærksomhed tid til at udfolde sig, ved vi, hvad der er. Og når vi ved, hvad der virkelig er i dette øjeblik, så ved vi også, hvad det er, vi skal give slip på, og hvad det er, vi skal søge at give plads. Accept og det at sige ja er en forholdemåde, vi kan træne ved hjælp af meditative teknikker, ved hjælp af det at være fuldt til stede og opmærksom. Accepten kan ikke påtvinges, den kan kun (langsomt) åbenbare sig for os. Men den kan hjælpes på vej ved hjælp af nogle af de øvrige syv grundholdninger i mindfulness, nemlig sindskvaliteterne ikke-stræben, nysgerrighed/åbenhed, tålmodighed og tillid. Når vi intentionelt indtager disse positioner, baner vi vejen for accepten.
Steen Bregenborg
Steen Bregenborghar citeretfor 2 år siden
Og når vi ved, hvad der virkelig er i dette øjeblik, så ved vi også, hvad det er, vi skal give slip på, og hvad det er, vi skal søge at give plads.
Steen Bregenborg
Steen Bregenborghar citeretfor 2 år siden
for at give den tid og opmærksomhed. Ideen bag mindfulness er, at vi kan øve os i at opholde os ved alle de forskellige følelser, tanker og sanseoplevelser, vi har, ubehagelige som behagelige. Vi kan være nærværende i disse tilstande uden nødvendigvis at handle på dem og mene, at vi skal gøre noget ved dem. Vi kan mærke trangen til at ændre, observere tilskyndelsen til at handle på det, der er, og give os selv anledning til at se på, hvordan vi vanemæssigt, måske automatisk, søger at agere eller reagere. Og vi kan observere, hvilke tanker der dukker op i sindet.
AT GØRE DET RIGTIGE
Der kan i forhold til meditation snige sig følgende antagelser ind, som kan gøre det svært for accepten at finde fodfæste: “Jeg skal gøre det rigtigt”, “lige nu mediterer jeg ikke rigtigt” og “hvis nu bare …” Her er man i gang med at dømme noget som mere rigtigt end noget andet, og dermed er man i gang med at sortere i, hvad der skal igennem acceptens nåleøje, og hvad der ikke skal/bør accepteres. Vi lader den dømmende sindskvalitet styre os. Hvis man f.eks. har en romantisk fantasi, er der sandsynligvis en tilhørende kropslig fornemmelse; her kan det være hensigtsmæssigt at meditere på denne fornemmelse. Dette gør vi ved med venlighed og interesse at observere den nøje. Give den opmærksomhed i stedet for at tænke,
Steen Bregenborg
Steen Bregenborghar citeretfor 2 år siden
Der kan være en misforståelse i denne tankegang, som handler om, at vi, hver gang vi oplever noget, der er ubehageligt, skal skynde os at acceptere det. Så skal vi gøre noget, handle på det, og vi har fået at vide, at accepten er vejen frem. Vi skal foretage handlingen at acceptere. Dette ud fra den ide, at først når vi har accepteret det, kan vi være med det. Påkaldelsen af accept kan dermed let glide over i et forsøg på at undgå det, der rent faktisk er her og nu, undgå smerten, sorgen eller frustrationen frem for at være med den, frem for at
Sara holt
Sara holthar citeretfor 3 år siden
“Når den intelligente sjæl og den dyriske sjæl holdes i det samme favntag, kan de forblive uadskilte.”
Sara holt
Sara holthar citeretfor 3 år siden
Budskabet er klart: Det er muligt at stoppe op i dette øjeblik. At mærke den enkle vejrtrækning, som holder os i live, og med nænsomhed og venlighed tillade os selv blot at være menneske. Et menneske, som gør sit bedste. Ingen af os er perfekte, og ingen forventer af os, at vi skal kunne være perfekte. Med et ønske om godhed for mig selv er det også muligt at slippe forventningen til mig selv om at skulle leve op til mine egne hårde krav. Med et ønske om at leve mit liv med lethed og glæde støtter jeg mig selv i at træde bag hele stakken af tanke- og følelseskonstruktioner og hvile i den samme lethed, hvormed min vejrtrækning bevæger kroppen.
Sara holt
Sara holthar citeretfor 3 år siden
Dalai Lama siger, at alle har et ønske om at være lykkelige
Mie Jørgensen
Mie Jørgensenhar citeretfor 3 år siden
Udfordringen for mange mennesker opstår ofte, når vi støder ind i ubehageligheder. Det kan være afvisning, fyring fra jobbet, eller det kan være smertetilstande, sygdom eller det at miste en nærtstående. Når vi rammes af tilsyneladende uretfærdigheder, kan der ligge et arbejde i med tiden at nå hen til en accept af, at det er sådan, livet former sig, også selvom det kan forekomme urimeligt og uretfærdigt. Accepten starter med erkendelsen. Erkendelsen af, at det altså nu engang er sådan, landet ligger. Accepten har nemmere ved at få fat, når der er tillid. Hvis du f.eks. ikke har tillid til, at kroppen gør det rigtige, bliver det svært at acceptere, hvad der sker i og med kroppen, for så er der en modstand, en barriere, en anspændthed. Det kan være tilfældet med sygdom, hvor vi kan få en oplevelse af, at kroppen svigter os. Her kan det være gavnligt til at starte med at arbejde med at (gen)skabe en tillid til kroppen. En tillid til, hvad end der sker. tilliden er et valg. Det betyder ikke, at vi skal holde op med at handle, som f.eks. at gå til lægen eller få foretaget undersøgelser.
Mie Jørgensen
Mie Jørgensenhar citeretfor 3 år siden
På denne måde kan rosinøvelsen være en metafor eller et billede på, hvordan vi skærmer os selv fra at opleve og sanse verden. Det kan være som at bryde igennem en mur, der er rundt omkring én, og som afholder én fra virkelig at sanse, virkelig at smage, virkelig at mærke, hvad der sker. Vores dagligdag er spækket med aktiviteter og handlinger, som foregår, uden at vi rigtig bemærker det; tingene sker per automatik. Vi har glemt nybegynderens sind.
Mie Jørgensen
Mie Jørgensenhar citeretfor 3 år siden
Rosinøvelsen er en klassisk mindfulness-øvelse og en af de første øvelser i MBSR-programmet. Denne enkle øvelse er en øjenåbner for mange og en træning i at forholde sig med nybegynderens åbne sind. Den går ud på, at man hver får tildelt en rosin. Man bliver bedt om at studere rosinen nøje, som den ligger der i hånden: Hvordan ser den egentlig ud? Dernæst får man lov til at føle på rosinen: Hvordan mærkes den – hård eller blød, rillet eller glat, fleksibel eller ufleksibel? Så får man lov til at bruge sin høresans: Hvordan lyder en rosin? Man kan trykke på den og høre godt efter. Så bringes rosinen op til næsen: Hvordan mon den lugter? Og til sidst får man lov til at putte den i munden og mærke, hvordan den føles her. Der gives god tid til øvelsen. Først efter et øjeblik med rosinen liggende der i munden kan man forsøgsvis tygge på den, smage på den, opløse den i munden og til sidst synke den. Hvordan mærkes det at få en rosin ned i maven? Hvordan er det i grunden at spise en rosin?
Det at tillade sig selv at bruge så meget tid på at spise en rosin og tage imod de forskellige sanseindtryk er for mange en stor oplevelse. Som kontrast til vores vante omgang med rosiner og andre fødevarer, hvor vi ofte kaster maden i os, mens vi er på vej videre.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)