Undervejs til mig selv

besynderligt, fordi Danmark gennem mange Aar i literær Henseende havde været en Provins af Norge og jeg selv havde dyrket det norske Parnas med større Udbytte end det hjemlige. Naar Udveen rørte sig i mig havde det alligevel altid været Syden, som drog.

Under Jordpaakastelsen fløj en Flok Krager larmende over Gravpladsen. Diederichs fulgte dem med Øjnene og mindedes et af de mange Smaavers, der ligesom af sig selv dryppede ned fra Digterfilosoffens Pen, naar han skrev:
»Die Krähen schrein
und ziehen schwirren Flugs zur Stadt.
Bald wird es schnein.
Weh dem, der keine Heimat hat.«
***

Tysklands to sejrrige Krige, først med Østerrig, senere med Frankrig, havde bragt Europa ind i en Fredsperiode, der skulde vare næsten et halvt Aarhundrede. At Lilleputstaten Danmark ogsaa havde været i Krig med Stormagten, huskedes knap nok længer af nogen sønden for Hamburg. I Dresden, hvor vi paa Udrejsen opholdt os et Par Dage for Museernes Skyld, blev vi dog kraftigt mindet derom, idet gamle Bismarck samtidig besøgte Byen. Han var paa Rejse til et Familjebryllup et Sted i Østprøjsen og skulde bare overnatte her. Men Byens Borgere greb Lejligheden til at fejre Nationalhelten.