bookmate game

Bøger fra BYENS

Byens Forlag
209Bøger3Følgere
BYENS er et anderledes forlag. Vi tror på, at der er brug for et sprælskt alternativ til mastodonterne. Mindre forlag, der tør tage større chancer. Bøger er blivende værker. Litteraturen kan noget, som de hurtige medier vi omgiver os med til hverdag aldrig kommer til at kunne. God litteratur vækker følelser, brænder sig fast og kan ikke slettes fra erindringen. Derfor eksisterer bøger også om 10 eller 50 år. Det vil vi gerne være med til at sørge for.
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 15 timer siden
    I Fureskov står man sammen og værner om det gode naboskab. Sådan plejer det at være i den lille by, hvor konflikterne sjældent udspiller sig i det åbne. Men da en ukendt gerningsmand begynder at terrorisere byen, må indbyggerne spørge sig selv, hvor godt de i virkeligheden kender hinanden.

    Nogen i byen har nemlig hemmeligheder, som de vil gå langt for at bevare. Spørgsmålet er hvor langt?

    Naboværnet er en samfundssatirisk spændingsroman om bristede illusioner og uimodståelige fristelser — om kuldsejlede ægteskaber, dødbringende hobbyer og naboskab, når det er værst.
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 15 timer siden
    Michael Roberton har det ikke nemt. Der er knas i ægte­skabet, og han er sygemeldt med stress.

    Da hans far, som han ikke kendte særlig godt, findes hængt i sin lejlighed, må Michael modvilligt rejse fra sin kone og søn i Leeds og op til Edinburgh for at ordne alt det praktiske i forbindelse med hans død.

    På den anden side af døden støder Michael hele tiden på nye sider af sin far. En urovækkende opdagelse bringer Michaels liv i fare, og samtidig kommer en problematisk Brexit-kampagne, som Michael var med til at arrangere, frem i lyset.

    DEN UKENDTE FAR er en roman om at forsøge at finde sig selv i en forandret fortid og en usikker fremtid.
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 17 dage siden
    Leia Sommer har efter nogle svære år slået sig ned blandt familie og venner på Stubø, men da en voldsom stormflod skaber store oversvømmelser, bliver hendes fremtid på den lille ø usikker.

    Fotografen Alex bliver sendt af sted på et rutinejob, men forelsker sig i øen og i Leia og må gøre op med sig selv, om ikke det er helt andre historier, han ønsker at fortælle. Alex er alt, hvad Leia kunne drømme om, men han er også alt for tæt forbundet med fortidens svigt. Hun får brug for al sin styrke til at turde række ud efter det, hun ønsker sig.

    STORMFLOD er en romantisk fortælling, der udspiller sig i Det Sydfynske Øhavs storslåede natur og skildrer afstanden mellem storby og øsamfund.
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 2 måneder siden
    Lars ”Charlie” Mortensen har været lig med Jelling Musikfestival i en menneskealder. I bogen fortæller han om de korsveje, der bragte ham til Jelling, om at være lukket inde af isen i flere måneder i en sydøstgrønlandsk bygd og om at være født og opvokset i en tid — og i en generation — hvor alt var muligt.

    Det er også historien om at udleve sine drømme, tage på langfart og sejle derud, hvor netop drømmene bor.

    Charlie har mødt et hav af musikere — fra gademusikanter i Australien til de største verdensstjerner.

    Læs anekdoterne og de gode historier fra alle årene.
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 3 måneder siden
    I sine historier om almindelige mennesker, der oplever verden på ualmindelige måder, viser Elvin Misimović, hvordan grænsen mellem vores indre og ydre liv ikke altid er lige nem at finde.

    I 14 noveller møder vi personer på tværs af samfundslag og aldre, der kæmper med at få deres liv til at give mening. En folkeskolelærer mister evnen til at græde; Markus er overbevist om, at de fugleæg, han har spist, kommer til at klække i hans mave; og i en trailerpark findes der et træ, der har fået øjne. Alle prøver de at rumme både deres længsler og traumer, mens alt omkring dem falder fra hinanden.

    «At stoppe en flod med to hænder» er fortællinger om at være oppe imod de kræfter, der findes i ens omgivelser og inden i en selv.
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 3 måneder siden
    “Er du ikke bange for at fortryde?” er et spejl til dig, der har besluttet dig. Til dig, der er i tvivl. Til dig, der ikke vidste, du havde et valg.

    Mere end hver tiende kvinde får ikke børn. For nogle er det forbundet med sorg, for andre er det ganske frivilligt. De har simpelthen bare ikke lyst.

    I “Er du ikke bange for at fortryde?” fortæller Sanne, Line, Rebecca, Kathrine, Jette, Pia, Brita og Nelle om deres ­oplevelser med at vælge et liv uden børn. Samtidig belyser en række eksperter emnet set fra deres stol.

    Hvorfor ønsker nogle kvinder sig ikke børn, når det er så naturligt et ønske for de fleste? Og hvad betyder det for vores forståelse af kvinderollen, når den løsriver sig fra moderrollen?
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 3 måneder siden
    Danmarkshistoriens første kidnapningssag. Æresdrabet på Ghazala Khan i Slagelse. Tønder-sagen.

    Arne Woythal har i sin 40-årige karriere i politiet været med til at opklare en lang række spektakulære forbrydelser. I 25 år var han drabsefterforsker i Gladsaxe Kriminalpoliti, Rejseholdet og Københavns Vestegns Politi. Og så har han sideløbende fungeret som international instruktør for Rigspolitiet i blandt andet Irak og Afghanistan.I På min vagt beretter han om de mange opsigtsvækkende sager foruden sin voldsomme start på tiden som gadebetjent i Ballerup i 1982, om sine oplevelser med at levere dødsbud, om at assistere fremmede landes drabsafdelinger og om anholdelse af bevæbnede røvere.

    Arne Woythal er forfatter og pensioneret politimand med en fortid som drabsefterforsker. Med sine fem kriminalromaner om kriminalassistent Rasmus Berg og Drabsafdelingen samt senest de to første bind i Kongsvig-serien har han bragt en ny grad af realisme ind i genren.
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 5 måneder siden
    Ane har altid vidst, at sygepleje er hendes kald. Året er 1928, da hun flytter ind på hospitalet. Her skal hun have sin faste gang de næste tre år inden et langt og givende arbejdsliv. Livet på hospitalet er spændende og hårdt, men Ane arbejder flittigt. Hun nyder at give pleje og omsorg til dem, der har brug for det. Hun drives af et ønske om at gøre sin far stolt, men mødet med den charmerende Christian får Ane til at tvivle på sin fremtid som sygeplejerske.

    For i baghovedet rumsterer den ejendommelige unge mand med det stive ben, som er så insisterende forelsket. Han får Ane til at vakle i valget mellem uddannelse og arbejdsliv inden for hospitalets mure og en fortrængt drøm om ægteskab og børn.

    Anes kald er en tankevækkende roman om unge kvinders vilkår i en tid, hvor det var forbudt ved lov at være gift som sygeplejerske. Valget stod derfor for mange mellem ønsket om at bruge sin sygeplejerskeuddannelse og et familieliv med mand og børn.
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 5 måneder siden
    ALS, 1864: Konseilspræsident Monrads søn bliver bortført under sin tjeneste som soldat på Als. Preusserne har besat Dybbøl Banke. Fredsforhandlingerne er brudt sammen, og våbenhvilen er udløbet. Hvem står bag? Er det fjenden? Er motivet personligt, eller ønsker bortførerne penge?

    Oberst Bielke rejser modvilligt til Als for at lede efterforskningen. Hans virkelige motiv er dog ikke at finde Monrads søn, men at dække over den forbrydelse, han selv har begået. Belønningen for succes er en stilling ved det nyetablerede Opdagelses­inspektorat, mens straffen for nederlag er udsigten til tremmer af sortmalet jern i et dunkelt fangehul.

    Endnu et preussisk angreb er nært forestående. Vidnerne er ikke, hvad de giver sig ud for, og Bielkes fjender ånder ham i nakken. Vil det lykkes ham at opnå sit mål, før det er for sent?

    OBERSTENS DILEMMA er en dramatisk kriminal­historie, som udspiller sig midt i en af de mest epokegørende begivenheder i Danmarkshistorien, og en selvstændig fortsættelse til Mordet ved Dybbøl Banke.
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 5 måneder siden
    Iben ved ikke, hvad hun vil med sit liv. Hun er droppet ud af universitetet og har fået job som telefoninterviewer på et analyseinstitut i København. Men det er selvfølgelig bare midlertidigt. Problemet er, at hun ikke ved, hvad hun ellers skal lave. På arbejdet bliver hun hurtigt god til at ringe mennesker op og få dem til at tage stilling til spørgs­målene i spørge­skemaerne. Men desværre er Iben ikke helt lige så god til at tage stilling, når det kommer til spørgsmålene om hendes eget liv.

    Hverken-eller er en roman om at være­ ­ung og de mange valg, man skal træffe i overgangen til voksenlivet. Om venskab, forelskelse, uddannelse, karriere og tvivl. Mest af alt tvivl.
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 7 måneder siden
    En stewardesse vågner med følelsen af, at der vil ske noget skæbnesvangert. Hun tager på arbejde. Samme eftermiddag styrter flyet ned.

    En præst bliver opsøgt af en mand, der fortæller om et drab. Manden er ikke klar over, om drabet har fundet sted eller vil finde sted, men mordvåbnet er en nøddeknækker. Kort efter står præsten med en nøddeknækker i hånden. Han kigger på sin kordegn. Kordegnen spiser nødder. Præsten hader lyden af nødder.

    12 SKÆBNEFORTÆLLINGER om flystyrt og trafikulykker, mytiske dyr, dobbeltgængere og onde varsler.
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 7 måneder siden
    Danske Meth har boet tyve år i Paris. Invitationerne til hendes bryllup med smukke Théo fra det bedre franske borgerskab er sendt ud. Men da tilværelsen slår en kolbøtte, må Meth flytte til Udkantsfrankrig. Nærmere bestemt til byen Thionville, klos op ad atomkraftværket Cattenom. I en hverdag, der på alle måder ligger langt fra alt, hvad hun ellers kender, forsøger Meth at finde både sig selv og en dybere mening med livet.

    Ingen vil bo i Thionville er en selvstændig fortsættelse til romanen No. 54.
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 7 måneder siden
    Slutspurten — to dages intensivt arbejde — så skal karrieremagasinet være færdigt. Alle på redaktion­en knokler, men for en enkelt desillusio­neret skribent gør travlheden, meningsløsheden og de inkompetente chefer det umuligt at fortsætte arbejdet.

    ARBEJDSLIV er en roman om de intetsigende opgaver, de dårlige karriereråd og det drænende arbejdsliv, der på godt og ondt ender med at definere os.
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 8 måneder siden
    KØBENHAVN, 1952. Da kodemanden Alexander Merkulov forsvinder fra den sovjetiske ambassade, lander sagen på den erfarne PET-efterforsker Frederiks Krogs bord. Sammen med kollegaerne Ravn og Bauer kaster han sig ind i jagten på den formodede afhopper. Men russeren er som sunket i jorden — han ved, at KGB vil gøre alt for at gøre ham tavs, og at der er dobbeltagenter overalt.

    I sin desperation allierer Merkulov sig med gadepigen Kitty, der introducerer ham for Københavns homomiljø og med hjælp fra bartenderen Leo holder ham skjult blandt det farverige klientel på værtshuset Centralhjørnet. Men kan Kitty have sine egne grunde til at hjælpe ham? Og hvor langt er han villig til at gå for at beskytte sit eget liv?

    DEN RUSSISKE KODEMAND er en spektakulær spion­roman af den tidligere operative chef for PET Frank Jensen. Historien er baseret på virkelige begivenheder, og filmrettighederne er solgt inden bogens udgivelse.
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 8 måneder siden
    Alex er 16 år og går i 1.g. Han føler ikke, at han hører til i gymnasiet og har isoleret sig fra sine jævnaldrende. I skolen kæmper han med koncentrationsbesvær og mobning samt en meget kontrollerende mor. Det eneste Alex drømmer om er at blive professionel danser. Han bruger derfor al sin fritid på at danse hiphop og underviser også på det lokale danse­studie. Da Nana fra klassen begynder at vise inte­resse for ham, finder Alex langsomt modet til at åbne op og betro sine problemer til hende.

    Alt det jeg aldrig fik sagt er en historie om at finde sig selv og turde være den, man er.
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 8 måneder siden
    Kvinderne i parken står der næsten hver dag. Med deres efterfødselsudposninger laver de træningsøvelser, nogle gange med stofbleer viklet om de vågne børn, så de kan hejses op og ned langs hofterne.

    Stakkels små kettlebellbabyer, tænker fortælleren foragtfuldt fra bænken. Selv foretrak hun at pulstræne gennem endeløse barnevognsture i Københavns gader, altid sulten, indtil sulten gnavede så meget, at hun måtte søge læ i et buskads med brune bagerposer.

    Vi legede gemmeleg med verden er en roman om at overgå til moderskabet i følge med en maskeret spise-forstyrrelse. Det er fortællingen om en kvindes vandringer rundt om sin fire-årige søn i lejlighedens snævre rum og sommetider ud i byen, hvor synene i gaderne blander sig med erindringer om en tid, hvor kroppen gennemgik drastiske forandringer. Forandringer, som trænger i baggrunden, efterhånden som barnets tilkomst åbner sprækker til katastrofer, der er større end hende selv.
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 9 måneder siden
    Solvej har mistet sin søn og sine forældre, og hun har til en vis grad også mistet sig selv og lysten til at leve videre. Det ændrer sig, da hun uforvarende kommer til at skubbe sin matematiklærer fra folkeskolen i døden. Folk i byen tror, at det var en ulykke, og der er snak om, at verden er et bedre sted uden ham i den. Det sætter nogle tanker i gang hos Solvej. Der er flere mennesker, som verden kan undvære, og der er også et par stykker på hendes personlige liste. Solvej planlægger omhyggeligt sit næste træk, men hun ved ikke, at en ung, utilpasset mand med sit eget ønske om hævn puster hende i nakken.
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 9 måneder siden
    Mon Anja har en plan?

    Der er som altid styr på det hele — indtil der sker noget uventet.

    Da Anja får tilbudt nyt job, får hun Aksels opbakning til at forfølge drømmen om en karriere som kvotekvinde. Men kan man være topleder, kæreste og mor på fuld tid uden at miste noget undervejs? Og kan Anja for­kaste sine etiske og moralske værdier for at nå sine mål?

    Nøglebarn er sidste bind i trilogien om karrierekvinden Anja, der skal forholde sig til en virkelighed, hvor begrebet work-life-balance måske er vigtigere end den næste forfremmelse. Trilogien, der blev indledt med KVOTEKVINDE (2021) og BABY­BLUES (2022), er chick-lit, når det er bedst, men det er ikke kun romantik, der driver historien i de tre bøger.

    Det er et lunt og humoristisk portræt af den moderne kvinde, der forventes at håndtere både familie— og arbejdsliv til perfektion.
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 9 måneder siden
    Året er 1999 og Daniel er lige flyttet hjemmefra. Daniel er dygtig på universitetet men ikke så dygtig udi livet.

    Da hans bedste ven vinder deres fælles ungdoms­flamme, kaster han sin kærlighed på en pige, der bor i bygningen overfor. Daniels betagelse tager til og udvikler sig til ren overvågning. Da han erfarer, at pigen bliver be­handlet dårligt af sin kæreste, får han fantasier om, hvordan han skal redde hende. Han beslutter sig for at tage affære, og det får katastrofale følger — både for menneskene omkring Daniel og for Daniels forståelse af sig selv og verden.

    Samtidigt er der drama i hans studiegruppe. Veninden Maja bliver slået af sin kæreste og spørgsmålene trænger sig på: Hvordan redder man nogen, der ikke vil reddes, og måske vigtigst af alt: hvem skal redde Daniel?

    Hendes øjne er grønne er en grotesk dannelses­roman om kærlighed og venskab — og om, hvor forvrænget verden bliver, når man betragter den gennem en kikkert.
    Byens Forlagtilføjede en bog til boghyldenBøger fra BYENSfor 9 måneder siden
    Raver er en rejse gennem basrytmer og stroboskoplys. Det er en historie om techno, stoffer og raves, og om et sundhedsvæsen under så voldsomt pres, at patienter og pårørende føler sig svigtet.

    Samtidig er det også en fortælling om kærlighed, splittelse og tvivl. Om at miste fodfæste i livet og rave rundt i sit eget sind. Om at finde og fastholde sig selv og sine nærmeste, og samtidig forsøge at flygte fra det hele.
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)