Leif Davidsen anbefaler

"En af de bedste romaner, som jeg har læst i mit liv. Forfatteren døde desværre for nylig, men hans roman består i den grad. Her optræder De glemte bøgers kirkegård, hvor fortælleren Daniel som 11-årig finder en bog, der forandrer hans liv. Hans søgen efter forfatteren til bogen Vindens skygge fra det mystiske bibliotek er tråden i den vidtfavnende roman. Den fascinerende historie væves sammen med et smukt portræt af Barcelona i tiden efter den spanske borgerkrig, hvor et rigt persongalleri bevæger sig i de smalle gader og optræder på caféer, så man øjeblikkeligt får lyst til at rejse til Spanien."

"Det var ældre bøger, som jeg gerne ville slå et slag for, men Kirstens Thorups mesterværk er helt ny. »Indtil vanvid, indtil døden« udkom i 2020. Den handler om den danske kvinde Hariet, der rejser med tog ned til sin veninde i München. Hun er også dansk, men gift med en tysk officer og nazist. Hariets mand var dansk, men faldt på Østfronten. Det er en isnende rejse ind i mørkets hjerte og netop fordi romanen, der fortælles af Hariet og ikke foregår ikke på slagmarken, men på hjemmefronten med østeuropæiske slaver og indoktrinering i medier og skoler, er den så fængslende. Det er et billede af ondskaben og nederlaget, men også en beskrivelse af, hvordan en totalitær ideologi kan forhekse et folk. Sproget er eminent og persontegningen præcis."

"2020 er jo hundredåret for genforeningen af Danmark og Sønderjylland. Så det er endnu en grund til at læse de to bøger om det store danske nederlag i 1864, hvor vi mistede en tredjedel af vores territorium og befolkning. Vi troede, at vi var en regional stormagt, men endte som en lilleputnation og småstat, som vi har været siden. Tom Buk-Swienty er en fantastisk historiefortæller, som bruger det enkelte menneskes skæbne til at skildre og oprulle nationens nederlag, der efterlod Danmark forslået og forarmet. Derfor forlod 300.000 danske det slagne lang for bl.a. at søge lykken i Amerika. Det kan man læse om i Ole Sønnichsens store udvandrersaga »Rejsen til Amerika«, som jeg hermed lige sniger ind som en bonus."

(ovenstående anbefaling indbefatter også »Dommedag Als« /red.)

(og her også bonus-anbefalingen)

"Jeg har altid læst meget lyrik og skrev selv digte som ung og debuterede faktisk med nogle digte i Hvedekorn. Søren Ulrich er en af mine yndlingspoeter, som jeg har fulgt lige siden hans debut med »City Slang«. Han er præcis, smukt skrivende og tegner steder og tanker, der sidder fast. Nu er det så heldigt, at man kan få hans samlinger i én bog. »Samlede Thomsen«, hvor han også skriver om det at digte. Den fås sammen med en udgave med hans essay. For poeten er også en stor essayist og prosaskribent."

(Leif Davidsen anbefaler specifikt »Samlede Thomsen«, som desværre ikke er tilgængelig i streaming pt. /red.)

"Knud Holst var Hanne-Vibekes far. Han var en kendt og agtet modernist; gift med krimiforfatteren Kirsten Holst, så Hanne-Vibeke har ikke sit talent fra fremmede. Hanne-Vibeke Holst har et stort forfatterskab bag sig, men jeg vælger romanbiografien over hendes far, der både er en personlig historie og tegner et stærkt portræt af hans og hendes tid. Knud Holst blev født ind i et indremissionsk miljø i de fattige 30ere. Han bliver en feteret forfatter, men præges af depressioner og alkoholmisbrug. Man kan mærke, at der som sædvanlig ligger et kæmpe researcharbejde bag bogen, der er en levende, rørende og meget, meget velskreven slægts— og udviklingshistorie og et interessant portræt af landsdelen Vendsyssel og en forfatters kamp med sig selv og med stoffet."

"Der er sikkert dem, der vil mene, at det er en fornærmelse mod litteraturen at kalde Fjodor Dostojevskijs fantastiske roman »Forbrydelse og straf« for en kriminalroman. Det kunne være de få åndssnobbede litterater, der ikke mener kriminalromaner kan være litteratur eller de, der mener, at kun designerkrimier, er sande krimier, der kan tænkes at afvise, at jeg kalder Dostojevskij en stor forfatter af bl.a. kriminalromaner. På mange planer er Dostojevskijs mesterværk også mogså en stor kriminalroman, der kredser om skyld og straf, samvittighed og mangel på samme. Som alle gode kriminalromaner rummer den langt mere end blot mordet og dets følger, selv om det er kernen i romanens gådefulde univers.
For Dostojevskij bruger mordet som afsæt til at beskrive en martret sjæl og en by Skt. Petersborg , der næsten selv fremstår som en levende organisme, der er ved at bukke under for de moderne tiders pres. Som et spejl på menneskesindets ustyrlige krinkelkroge lever Skt. Petersborg sit eget desperate liv i romanen. Det er en stor, lang russisk bog, så kan det regne lige så meget det vil uden for, hvis er fanget i et sommerhus i dårligt vejr."

"Hemingways noveller vender jeg tilbage til med regelmæssige mellemrum. Hans første rigtige samling I vor tid var med til at tænde min lyst til at blive forfatter og journalist. Sproget er præcist og køligt; historierne intense. I de senere år er kommet gode nyoversættelser af bl.a. Mich Vraa, hvis man ikke kan læse dem på originalsproget. Nu vi er ved Hemingway vil jeg også lige nævne hans roman Edens Have, der udkom efter hans død. Den er ikke så kendt, men det er en fin og lidenskabelig historie om et trekantsforhold i 1920erne ved den franske Riviera. Jeg tror ikke, at Hemingway ville have den udgivet, mens han levede, fordi den leger med kønsroller, og den mandlige hovedperson, som er en ung forfatter, ligner den unge Ernest, der her er fanget mellem sin kone og hendes veninde, der leger med ham og hinanden og dermed ændre hans forhold til det at være mand."

(Bogen er pt ikke tilgængelig i streaming. Leif Davidsen anbefaler den danske oversættelse af Hemingways samlede noveller, som ikke er digitaliseret og derfor heller ikke tilgængelig i streaming. /red.)

"Man kunne vælge mange romaner af John le Carré, men jeg er især meget glad for »En perfekt spion«, der både er en historie om forræderi og spionernes dunkle veje og krig på den usynlige front, men det er måske først og fremmest den mest personlige roman, som han har udgivet. Den handler om hans problematiske forhold til sin far, der var en charmerende svindler, kvindebedårer og charlatan. John le Carré trækker ofte på sin traumatiske barndom, men her er det næsten selvbiografisk og meget stærkt. Det er en del læsere, der finder den kedelig, fordi der ikke sker så fantastisk meget (voldsomt og blodigt), men da jeg læste den første gang, da den udkom i 1987, var jeg vildt optaget af bogens psykologiske spil og karakterernes dilemaer. Bare det, at den starter med ordsproget: At have to kvinder koster dig din sjæl. At have to huse koster dig dit hoved."

(Bogen er desværre ikke tilgængelig i streaming pt. /red.)