bookmate game
Carlos Ruiz Zafón

Vindens skygge

Da Daniels far tager ham med til De glemte bøgers kirkegård i Barcelona, bliver det begyndelsen på en lang række eventyr for Daniel, der senere påtager sig opgaven som opsporer af bortkomne bøger.

Carlos Ruiz Zafón (f. 1964) er en spansk forfatter født i Barcelona. Han fik sin litterære debut i 1993 med værket “El príncipe de la niebla”. Han har vundet adskillige litteraturpriser igennem mere end tyve år, heriblandt The edebé literary prize for young adult fiction (1993) og BookSence Book of the Year (2005).
573 trykte sider
Copyrightindehaver
Lindhardt og Ringhof
Oprindeligt udgivet
2016
Udgivelsesår
2016

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Katrine Clara Stokholmhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse
    🔮Overraskende
    🎯Læseværdig
    🚀Opslugende

    Virkeligt fangende bog, kunne slet ikke lægge den fra mig

  • Anne KLhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse
    💡Lærerig
    🎯Læseværdig
    🚀Opslugende

    Velskrevet og opslugende fortælling.

  • Jesper Lipperthar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

    Forrygende fortælling, kan anbefales

Citater

  • Torkild Pedersenhar citeretfor 5 år siden
    En regnvejrseftermiddag derude på bjergskråningen på Montjuïckirkegår– den, med udsigt til havet gennem en skov af utrolige gravmæler, en skov af kors og sten med udhuggede dødningeansigter og børn uden læber og blik, som stank af død, omridsene af en snes voksne mennesker, som jeg kun kunne huske som sorte sæt tøj gennemblødt af regnen, og min fars hånd, der holdt for hårdt om min, som om han på den måde ville stilne sine tårer, mens præstens hule ord faldt ned i denne grav af marmor, som tre ansigtsløse gravere skubbede en grå sarkofag ned i, og regnen gled over sarkofagen som smeltet voks, og jeg syntes, jeg kunne høre min mors stemme kalde på mig og trygle mig om at befri hende fra det sorte stenfængsel, men jeg formåede ikke andet end at skælve og mumle uden stemme til min far, at han ikke skulle klemme mig så hårdt om hånden, det gjorde ondt, og lugten af frisk jord, jord af aske og regn, opslugte det hele, en lugt af død og tomhed.
  • Torben Junker Larsenhar citeretfor 2 år siden
    „Han er ikke noget slet menneske, Daniel,“ sagde han. „Enhver elsker på sin egen måde.“
  • Torben Junker Larsenhar citeretfor 2 år siden
    så længe nogen husker én, er man i live.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)