Cecilie Grønlund

Døgnåben

Luna er 22 år og faret vild i livet og sin egen identitet. Hun bor på Nørrebro og ved ikke, hvad hun vil, arbejder på en cafe og tumler rundt på må og få, mens hun bruger en masse energi på at spekulere på, hvordan det går med hendes ekskæreste, og om hun kan få ham tilbage. Hun opfører sig som en typisk fange af Instagram-kulturen, der har gjort både hende selv og en stor del af hendes generation usikre, selvoptagede og søgende — og midt i sin egen selvoptagethed glemmer hun at være nærværende i forhold til vennerne, der stille og roligt afskriver hende.
Et knivskarpt tidsbillede og et ærligt og troværdigt portræt af Luna på 22 år, der flyder rundt i strømmen af Instagram-opslag og likes og tankerne om, hvor fedt alle de andre har det, og hvor meget styr, de har på DERES liv.
119 trykte sider
Oprindeligt udgivet
2021
Udgivelsesår
2021
Forlag
Gyldendal

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

  • Andreas Midtiby Høyerhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse
    🎯Læseværdig

    Virkelig læseværdig!

  • Jonas Emskær Nielsenhar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse
    🌴God til stranden

  • Erik Johansen Jappehar delt en vurderingfor 3 år siden
    🌴God til stranden

Citater

  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 3 år siden
    Jeg orker ikke at fortælle hende, hvor meget jeg sammenligner mig selv med andre og for det meste tror, de hygger sig mere, ved mere om livet eller har det sjovere end mig. Og at det gør mig endnu mere i tvivl om, hvem jeg er og vil være.
  • Erik Johansen Jappehar citeretfor 3 år siden
    Caféen ligger på Sankt Hans Torv og er populær blandt sekstenårige piger med kærestesorger og et par stamkunder, som drikker for meget filterkaffe.
  • Anjahar citeretfor 3 år siden
    Vi laver dumplings og drikker drinks hjemme hos Lea på Christianshavn. Signe, Malle, Anders og jeg. Omkring midnat har jeg drukket for mange øl, og som sædvanlig vil jeg i byen, fordi jeg har et princip om, at alle de øl, jeg har drukket, ikke skal spildes, og fordi jeg hader at ligge i min seng, når jeg er fuld. Og måske fordi jeg tror, det vil ændre noget for mig at tage ud. At man kan få en åbenbaring i Kødbyen. For at overtale de andre sætter jeg Robyn med »Dancing On My Own« på på et anlæg med en alt for insisterende bas. Lyden er virkelig dårlig, men jeg føler mig altid urørlig, når jeg hører den sang.

På boghylderne

fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)