Elena Ferrante

Historien om et nyt navn

“Historien om et nyt navn” begynder der hvor “Min geniale veninde” sluttede, nemlig med den sekstenårige Lilas bryllup med viktualiehandleren Stefano Carracci. Allerede under bryllupsnatten erfarer Lila at hun ikke kender den mand hun har giftet sig med. Med fortvivlet energi kaster hun sig over Carracci-familiens to forretninger, der blomstrer under hendes opsyn. Et sommerophold på Ischia bliver en opvågning for hende, men sætter venskabet med Elena på prøve.

“Historien om et nyt navn” er en roman om et venskab der rummer kærlighed og had, beundring og jalousi, men som er så stærkt at ingen af de to kvinder er helt sig selv uden den anden.
546 trykte sider
Copyrightindehaver
C&K Forlag ApS
Oprindeligt udgivet
2014
Udgivelsesår
2014

Andre versioner af bogen

Har du allerede læst den? Hvad synes du om den?
👍👎

Vurderinger

    Susanne Kledalhar delt en vurderingsidste år

    Medrivende og levende

    Jens Jørgen Langehar delt en vurderingfor 3 år siden
    👍Værd at læse

    Det er en fascinerende fortælling. Jeg vil fluks skynde mig med at gå i gang med den næste i serien.

    Allan Nielsenhar delt en vurderingfor 5 år siden
    👍Værd at læse
    🎯Læseværdig
    🌴God til stranden
    🚀Opslugende

    One week was a journey in Italy and travelling in a mind of a young woman

Citater

    Vagn Cramerhar citeretfor 3 år siden
    at sige til sig selv at hun tog barnet til en rar lille by i nærheden af havet, og det
    Bent Buronhar citeretsidste år
    Væk var glæden ved at arbejde med min stemme, mine bevægelser, måden at klæde mig på, gå på, som om jeg konkurrerede om prisen for den bedste forklædning, for en maske båret så godt at den næsten var et ansigt.
    Pludselig blev jeg mig dette næsten bevidst. Havde jeg klaret den? Næsten. Havde jeg revet mig løs fra Napoli, fra kvarteret? Næsten. Havde jeg nye venner af begge køn som kom fra kultiverede hjem, ofte mere kultiverede end det frøken Galiani og hendes børn havde? Næsten. Var jeg fra eksamen til eksamen blevet en studerende som blev godt modtaget af de højtidelige universitetslærere der eksaminerede mig? Næsten. Bag dette næsten forekom det mig at jeg forstod hvordan tingene forholdt sig. Jeg var bange. Jeg var lige så bange som den dag jeg var ankommet til Pisa. Jeg var bange for dem der kunne være kultiverede uden dette næsten, med naturlighed.
    Bent Buronhar citeretsidste år
    Og alligevel optændte hver side mine tanker, mine ideer, mine sider, som om jeg indtil det øjeblik havde levet i en flittig, men frugtesløs sløvhedstilstand. Jeg lærte de notesbøger udenad, og til sidst fik de mig til at føle at verden på Normale – vennerne, mandlige og kvindelige, som respekterede mig, de venlige blikke som professorerne gav mig for at opmuntre mig til hele tiden at blive bedre – var en del af et univers som var for beskyttet og derfor for forudsigeligt, sammenlignet med den omstormede verden som Lila, selv under kvarterets betingelser, havde været i stand til at udforske i sine hastigt nedskrevne linjer på sider der var krøllede og plettede. Alle mine tidligere anstrengelser syntes uden mening.

På boghylderne

    Politikens forlag
    JP/Politikens Forlag
    • 1.1K
    • 359
    Bookmate
    Elena Ferrante
    • 4
    • 68
    Line
    Vil læse
    • 186
    • 10
fb2epub
Træk og slip dine filer (ikke mere end 5 ad gangen)