Hamsuns sultekunstner

Knut Hamsuns debutroman “Sult” fra 1890 gjorde ham med et slag berømt. Andre forfattere kanoniserede den hurtigt som en forbilledlig kulttekst og et inspirerende hovedværk: Den navnløse helts usikre observationer og plagede drømme, hans nervesitrende visioner og mentale hudafskrabninger — alt denne korte, men intense sulteperiode i Kristiania fremkalder — foregriber det tyvende århundredes litterære eksperimenter. Thomas Mann og Franz Kafka, Ernest Hemingway og Henry Miller, Jack Kerouac og Paul Auster skriver alle videre i romanens ånd og stil. I “Det surrealistiske Manifest” fra 1924 nævner André Breton endda “Sult” som en vigtig inspirationskilde for den skelsættende surrealistiske bevægelse. “Sult” er et mirakel. En kunstnerisk udfordring uden ende.